Må et aktieselskab foretage udbytteudlodning under en igangværende momskontrol?

Vestre Landsret har ved dom af 7. oktober 2014 fastslået, at det var uforsvarligt at træffe afgørelse om udlodning af ordinært udbytte i et aktieselskab på et tidspunkt, hvor SKAT havde været på kontrol hos selskabet, men endnu ikke fremsendt en agterskrivelse til selskabet.

Sagens omstændigheder
Et aktieselskab, der drev handel med campingvogne til privatkunder, havde igennem en årrække solgt en stor del af sine nye campingvogne via et såkaldt ”grænsehandelskoncept”. Konceptet indebar, at danske kunder kunne købe campingvogne med tysk moms. Selskabet var ophørt med at drive grænsehandel i sommeren 2010 på grund af tvivl om lovligheden af dette handelskoncept.

I marts 2011 gennemførte SKAT et kontrolbesøg hos selskabet, hvor selskabets grænsehandelskoncept blev gennemgået. I forbindelse med en efterfølgende korrespondance med SKAT udtrykte direktøren bekymring for, om kontrolbesøget kunne betyde lukning af virksomheden, som det havde været tilfældet for flere andre i branchen.

I april 2011 blev der afholdt generalforsamling i selskabet. På generalforsamlingen blev det besluttet at udlodde et ordinært udbytte på kr. 600.000 til aktionæren – et holdingselskab ejet af aktieselskabets direktør og bestyrelsesformand.

I maj 2011 fremsendte SKAT en agterskrivelse til selskabet, hvoraf det fremgik, at SKAT agtede at rejse et momskrav i anledning af selskabets grænsehandel i størrelsesordenen ca. kr. 4 mio.

Selskabet blev taget under konkursbehandling i august 2011.

Parternes synspunkter
Konkursboet rejste på baggrund af udbytteudlodningen et krav på kr. 600.000 mod holdingselskabet og den tidligere ledelse i selskabet. Kravet beroede på et synspunkt om, at udbytteudlodningen havde været uforsvarlig. Årsagen til dette var, at holdingselskabet og ledelsen på tidspunktet for den ordinære generalforsamling i april 2011 indså eller burde have indset, at der var en nærliggende risiko for, at SKAT ville fremsætte et momskrav af en sådan størrelse, at udbyttelodningen ville være uforsvarlig set i lyset af selskabets økonomiske situation.

De sagsøgte gjorde modsat gældende, at beslutningen var forsvarlig, da SKAT endnu ikke havde rejst krav mod selskabet på tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse. Desuden gjorde de sagsøgte gældende, at SKATs momskrav var forkert, og at momskravet under alle omstændigheder kun ville påvirke selskabets økonomiske situation med et mindre beløb. Dette, fordi et dansk momskrav – efter de sagsøgtes opfattelse – ville føre til, at selskabet havde krav på tilbagebetaling af den moms, som selskabets samarbejdspartner havde afregnet i Tyskland i forbindelse med selskabets grænsehandel.

Byrettens og landsrettens domme
Retten i Esbjerg frifandt ved dom af 14. august 2013 holdingselskabet og den tidligere ledelse i det konkursramte selskab. Byretten fandt, at beslutningen om udlodning havde været forsvarlig, og lagde i den forbindelse til grund, at selskabet havde fulgt SKATs retningslinjer for grænsehandel, og at selskabet ”netto” kun skulle betale forskellen mellem dansk og tysk moms.

Konkursboet ankede herefter byrettens dom til Vestre Landsret, der afsagde dom den 7. oktober 2014.

I landsretten fik konkursboet medhold i kravet mod holdingselskabet og den tidligere ledelse. Landsretten fandt dermed, at holdingselskabet og den tidligere ledelse på beslutningstidspunktet indså eller burde have indset, at der var en nærliggende risiko for, at SKAT ville fremsætte et momskrav af en sådan størrelse, at beslutningen om udbetaling af udbytte var uforsvarlig under hensyn til det konkursramte selskabs økonomiske stilling.

I den forbindelse lagde landsretten vægt på:

• at virksomheden cirka 8 måneder før kontrolbesøger var stoppet med at drive grænsehandel på grund af tvivl om lovligheden heraf


• at SKAT havde gennemført kontrolbesøget, hvor virksomhedens grænsehandelskoncept blev gennemgået og virksomhedens direktør og bestyrelsesformand havde været til stede


• at virksomheden under kontrolbesøget blev gjort bekendt med, at kontrolperioden blev udvidet


• at virksomhedens direktør efter kontrolbesøget havde udtrykt bekymring for, om kontrolbesøget kunne betyde en lukning af virksomheden, som det havde været tilfældet for flere i branchen


• at virksomhedens direktør efter kontrolbesøget havde afslået et efterfølgende møde med SKAT med den begrundelse, at hans temperament ville eksplodere, hvis han uforberedt fik at vide, at virksomheden – som andre i branchen - kunne se frem til et millionkrav


• at SKATs kontrolbesøg blev drøftet på et bestyrelsesmøde forud for generalforsamlingens afholdelse.

Videre lagde landsretten til grund, at ledelsen måtte antages at have været bekendt med selskabets omsætning i relation til grænsehandels-konceptet og dermed i stand til at anslå momskravets omtrentlige størrelse.

Hvad angår momskravets betydning for bedømmelsen af selskabets økonomiske stilling fandt landsretten, at holdingselskabet og ledelsen ikke uden nærmere undersøgelser kunne gå ud fra, at SKAT kun ville fremsætte krav på betaling af differencen mellem dansk og tysk moms, eller at et tilbagesøgningskrav vedrørende tysk moms uden videre lod sig gennemføre.

Sagen blev i landsretten ført af advokat Morten Plannthin.

Retten i Esbjergs dom af 14. august 2013 kan læses her.

Vestre Landsrets dom af 7. oktober 2014 kan læses her.

 

---