Sanktionering
Regeringen har forsøgt at skærpe sanktionerne for konkurrenceovertrædelser i lang tid - senest med indførslen af civile bøder og samlingen af alle bødesager mod virksomheder hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Særligt ændringen fra marts 2021, hvorefter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu må udstede bødeforlæg og ikke skal oversende sagen til NSK, har ifølge Konkurrencerådet mere end halveret sagsbehandlingstiderne til nu et gennemsnit på 18,5 måneder. Dette har også ført til større interesse fra virksomhederne i at acceptere bødeforlæg.
Det kommende lovforslag lægger nu op til, at principperne for beregningen af bøder ændres for at sikre konkurrencereglernes afskrækkende effekt. Det må forventes, at ændringerne ikke vil ændre selve strafudmålingsbestemmelserne, men derimod de bagvedliggende retningslinjer for udmålingen. Disse blev senest tidoblet ved lovændringen i 2012, hvor blandt andet alvorlige overtrædelser som udgangspunkt skulle sanktioneres med bøder på mellem 4 og 20 mio. kr. Det ses dog sjældent i praksis, at hele bøderammen anvendes.
Muligvis vil lovforslaget lægge op til, at bødeudmålingen skal være mere i tråd med Kommissionens tilsvarende sanktioner. Kommissionen har i modsætning til de danske konkurrencemyndigheder ikke været tilbageholdende overfor at udnytte strafferammen og tildele maksimal straf. Eksempelvis er Illumina for nylig idømt en både på strafmaksimum på 10 % af koncernens verdensomsætning. Lignende bødeudmålinger findes hos vores nordiske naboer i Sverige og Norge, hvor særligt Norge ikke er tilbageholdende, eksempelvis i 2019 ved at tildele Verisure AS og Sector Alarm AS bøder på hhv. 766 mio. og 467 norske kr. for ulovlig markedsdeling eller en bøde til Telia på 788 mio. norske kr. i 2018 for misbrug af dominerende stilling. Der er ikke noget i de nuværende offentliggjorte oplysninger, der tilsiger, at vi ser ind i en tidobling af bødeniveauet ligesom tilbage i 2012, men målet er, at det nuværende spænd rent faktisk skal udnyttes.
Fusioner under tærskelværdierne kan kræves anmeldt
I kølvandet på en række andre EU/EØS-lande, såsom Sverige, Norge, Irland og Italien, vil regeringen desuden indføre en adgang for konkurrencemyndighederne til at kræve, at fusioner, der ikke er omfattet af de omsætningsbestemte tærskelværdier, også anmeldes. Dette er særligt tiltænkt opkøb af mindre virksomheder, hvis omsætning ikke afspejler virksomhedens (kommende) markedsstyrke, for eksempel hvis virksomheden fortsat er i udviklingsstadiet. Eventuelle tærskler eller øvrige krav for at kræve anmeldelse er dog fortsat uvisse.
Denne ændring vil således være et supplement til artikel 22 i fusionskontrolforordningen, der giver de danske konkurrencemyndigheder mulighed for at henvise en fusion til behandling hos Kommissionen i situationer, hvor de danske tærskelværdier ikke er opfyldt. I stedet for at henvise sagen, er det formålet med lovændringen, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremadrettet selv skal kunne tage sagen op til behandling. Det forventes, at der vil blive fremsat et lovforslag herom allerede i begyndelsen af 2024.
Efterforskning
Lovprogrammet angiver kort, at konkurrencemyndighederne får mulighed for at indlede en markedsefterforskning af strukturer eller adfærd, som muligvis svækker konkurrencen og eventuelt udstede adfærdsmæssige påbud. Det vides endnu ikke, hvad den konkrete rækkevidde af dette bliver, men formentlig vil myndighederne få adgang til at efterforske mere generelle tendenser og adfærd på markedet uden nødvendigvis at have tilstrækkelig mistanke mod enkelte markedsaktører.
Denne ændring angående efterforskningsmulighederne samt den nedenfor angivne ændring angående fusionskontrol var også en del af den tidligere regerings lovprogram for 2022-2023, men ved dannelsen af SVM-regeringen blev det skubbet til det efterfølgende folketingsår.
Digitale markeder
I forlængelse af, at Kommissionen i september udpegede seks tech-giganter som gatekeepers, har regeringen også som varslet i lovprogrammet netop fremsat et lovforslag om forordningen for digitale markeder. Med lovforslaget vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blive udpeget som den kompetente myndighed i Danmark, som skal sikre håndhævelsen af forordningen. Dette skal give hjemmel til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på eget initiativ kan gennemføre dawn raids og foretage undersøgelse af, om disse gatekeepers handler i strid med forordningen om digitale markeder, herunder særligt ved at udøve urimelig handelspraksis. Derudover får Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen adgang til at udstede tvangsbøder ved manglende efterlevelse af påbud samt administrative bødeforlæg ved ukomplicerede overtrædelser.
Urimelig handelspraksis kan blandt andet være, at gatekeeperen har egne applikationer præinstalleret på solgt hardware eller andre former for sammenkobling, hindrer interoperationalitet eller hindrer adgangen til data for virksomheder eller slutbrugeren.
Det fremgår ligeledes af lovforslaget, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal være den danske myndighed, som kan anmode Kommissionen om at indlede markedsundersøgelser.
Lovforslaget lægger op til, at loven vil træde i kraft i februar 2024.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
