1. Totaløkonomisk benchmarking, øgede krav om effektivisering og indførelse af prislofter for flere år frem
Det foreslås, at der for større vandselskaber med en debiteret årlig vandmængde på 800.000 m3, indføres totaløkonomisk benchmarking – dvs. en benchmarking der omfatter vandselskabernes samlede omkostninger til både drift og anlæg mv. Dette skal øge incitamentet for vandselskaber til at effektivisere den samlede virksomhed og ikke kun deres driftsøkonomi, som de tidligere har været målt på. Benchmarkingen vil ske hvert andet år, og der skal derfor også indberettes oplysninger hvert andet år.
For kommunalt ejede selskaber med en vandmængde på under 800.000m3 og for forbrugerejede vandselskaber bliver der fastsat et generelt årligt effektiviseringskrav, og disse selskaber skal derfor ikke deltage i benchmarkingen.
For at øge fleksibilitet og mulighed for planlægning foreslås det endvidere i udkastet, at der efter en overgangsfase indføres fireårige prislofter. For at sikre et ensartet grundlag herfor foreslås det, at der tages udgangspunkt i vandselskabernes faktiske omkostninger i 2013-2016.
2. Ny performance benchmarking
Miljø- og Fødevareministeriet foreslås at skulle udføre performance benchmarking over for de vandselskaber, der er omfattet af vandsektorloven. Denne benchmarking vil rette sig mod selskabernes indsats inden for områderne miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed.
Formålet med performance benchmarking er at skabe viden og gennemsigtighed om selskabernes indsats og præstation inden for disse områder. Ordningen er obligatorisk, og resultaterne vil blive offentliggjort.
3. Bedre rammer for teknologiudvikling, herunder præciserede regler om tilknyttet virksomhed
Forslaget skal medføre, at vandselskaber får bedre mulighed for at udnytte deres ressourcer, fx ved salg af overskudsproduktion mv. som er produceret som led i selskabernes hovedaktivitet. Vandselskaber vil fortsat kunne udføre visse andre aktiviteter som tilknyttet aktivitet, og de vil fortsat skulle udskille den tilknyttede aktivitet fra hovedvirksomheden, hvis omsætningen herved overstiger 2 mio. kr. årligt.
Nærmere regler for tilknyttet aktivitet fastsættes som hidtil i en bekendtgørelse.
Som følge af, at Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er under afvikling, foreslås det, at vandselskaber får mulighed for at indbetale til en privat fond, der oprettes i medfør af fondsloven.
4. Forsyningssekretariatets rolle og finansiering
Forsyningssekretariatet skal fortsat fastsætte og kontrollere de økonomiske rammer for vandselskaber omfattet af loven.
Forsyningssekretariatet skal finansieres af vandselskaberne. Hidtil har alle vandselskaber betalt det samme til Forsyningssekretariatet. Det foreslås, at der indføres differentieret betaling, så et selskabs betaling fastsættes ud fra den debiterede vandmængde, og om selskabet indgår i den økonomiske benchmarking. Vandselskaber med en debiteret vandmængde på over 800.000 m3 skal derudover betale en fast grundafgift, der svarer til de meromkostninger, som Forsyningssekretariatet har ved den totaløkonomiske benchmarking.
5. Klarere adskillelse af myndighed og drift
Forslaget indeholder ændringer af vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven, der har til formål at sikre adskillelsen af myndighed og drift.
Det foreslås, at vandselskaber ikke længere skal have kompetence til at udarbejde indsatsplaner. Denne kompetence ligger fremadrettet udelukkende hos kommunen.
Forslaget indeholder endvidere en tydeliggørelse af, at spildevandsplaner er en myndighedsplan, der skal udarbejdes af kommunen. Som følge heraf vil spildevandsplanerne fremadrettet ikke indeholde driftsplaner, da disse skal udarbejdes af spildevandsselskaberne.
6. Bedre rammer for konsolidering, differentierede takster samt nye bemyndigelser til præcisering af regler om modregning i bloktilskud
Forskelle i takstniveau – nok særligt på spildevandsområdet – kan være til hinder for fusion af selskaber, hvis taksterne skal ensrettes efter fusionen
Lovforslaget giver grundlag for, at vand- og spildevandsselskaber, der fusionerer, har mulighed for at opretholde differentierede takster for samme type forbrugere inden for det fælles forsyningsområde.
De gældende regler om modregning i kommunens bloktilskud har givet anledning til usikkerhed i forbindelse med fusioner og ændringer i ejerskabsstruktur mv. Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for, at selskabsmæssige omstruktureringer ikke medfører modregning i kommunens bloktilskud.
Det anføres som eksempel, at der kan fastsættes en ordning, hvor Forsyningssekretariatet ved forudgående at godkende, at værdiansættelserne er korrekte, samtidig tager stilling til, at der ikke skal ske modregning i bloktilskuddet.
7. Bedre kommunale styringsmuligheder af vandselskaber
Lovforslaget indeholder en påbudsbestemmelse, hvorefter kommunen kan påbyde et spildevandselskab forsyningspligt i tilfælde af uoverensstemmelse mellem kommune og spildevandsselskab. Det fastsættes endvidere, at spildevandsselskaberne skal følge spildevandsplanen, når der anlægges nye ledninger.
Derudover indeholder forslaget en påbudsbestemmelse, hvorefter vandselskaber kan få udvidet deres almindelige forsyningspligt. Bestemmelsen tænkes sjældent anvendt, men det kan forekomme, hvis det fx ikke er muligt at få et område forsynet med drikkevand, fordi intet selskab har forsyningspligt på stedet.
Det foreslås, at kompetencen til at påbyde vandselskaber at samarbejde, fx ved grundvandsbeskyttende tiltag, overføres fra miljø- og fødevareministeren til kommunalbestyrelsen.
Endeligt foreslås det, at forsyningsforholdene i kommunen årligt skal drøftes mellem kommunalbestyrelse og vand- og spildevandsselskaberne.
8. Bedre klagemuligheder for forbrugere of virksomheder
Lovforslaget foreslår, at der oprettes et privat tvistløsningsorgan, som forbrugere og virksomheder kan benytte inden for vand- og spildevandssektoren. Dette kan ske ved at udvide det eksisterende Energiklagenævn, som behandler klager inden for forsyningsområderne el, varme og gas.
Vandsektoren skal selv deltage i nævnet og i udarbejdelsen af nævnets vedtægter. Herved kan vandsektoren sikre, at der er faste repræsentanter med indgående branchekendskab.