Lovforslag om ændring af konkursloven vedtaget
Konkursrådet afgav den 1. februar 2022 betænkning om forebyggende rekonstruktion indeholdende lovforslag, der med ganske få ændringer blev vedtaget af Folketinget den 9. juni 2022.
Med lovændringen implementeres EU’s rekonstruktions- og insolvensdirektiv (2019/1023) af 20. juni 2019, hvilket medfører en forebyggende rekonstruktionsprocedure til sikring af, at levedygtige virksomheder kan håndtere finansielle vanskeligheder på et tidligt tidspunkt, og derved undgå insolvens og virksomhedens nedlukning. Samtidig gennemføres tillige en række øvrige ændringer af konkursloven.
Nedenfor gives en kort introduktion til en række af de nye regler, der træder i kraft 17. juli 2022:
Forebyggende rekonstruktionsbehandling
- Juridiske og erhvervsdrivende fysiske personer kan fremadrettet anmode om indledning af forebyggende rekonstruktionsbehandling, allerede når økonomiske vanskeligheder gør, at der er sandsynlighed for insolvens.
- Det er skyldneren selv, og dermed ikke skyldnerens kreditorer, der kan anmode om indledning af den forebyggende rekonstruktion.
- I udgangspunktet udpeges der ikke en rekonstruktør eller en regnskabskyndig tillidsmand, medmindre skyldneren anmoder om det.
- Indledning af forebyggende rekonstruktion vil ikke automatisk blive offentliggjort i Statstidende. Rekonstruktionsprocessen kan derfor i princippet iværksættes og gennemføres helt indtil fremsættelsen af et rekonstruktionsforslag, uden at skyldnerens kreditorer er vidende om, at processen kører. Indledning af forebyggende rekonstruktionsbehandling etablerer derfor heller ikke som udgangspunkt fristdag.
- Indledning af forebyggende rekonstruktionsbehandling indebærer ikke automatisk et fyldestgørelsesforbud. Kreditorer kan derfor fortsat inddrive deres krav mod skyldneren ved hjælp af fogedretten og skifteretten.
- En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan dog anmode om et fyldestgørelsesforbud. Begæring om et fyldestgørelsesforbud betragtes tillige som en anmodning om udpegning af en rekonstruktør. Der etableres fristdag, hvis skyldneren anmoder om fyldestgørelsesforbud, hvilket er den dag, hvor skifteretten træffer bestemmelse om et fyldestgørelsesforbud.
- Forebyggende rekonstruktion beskytter som udgangspunkt ikke mod konkurs.
- Uanset modstående bestemmelse i en gensidigt bebyrdende aftale kan medkontrahenten ikke hæve aftalen, som følge af at skyldneren er under forebyggende rekonstruktionsbehandling eller har indgivet begæring herom.
- Indledning af forebyggende rekonstruktionsbehandling fratager ikke skyldneren en adgang, som bestod forud for den forebyggende rekonstruktionsbehandling, til at udskille aktiver fra et pant – dvs. virksomhedspant og fordringspant ”fryser” ikke automatisk.
Øvrige ændringer i konkursloven
- Der gives større fleksibilitet til at fastsætte indholdet af en rekonstruktion, idet nuværende regler med krav om, at en rekonstruktion indeholder et element af mindst en tvangsakkord eller virksomhedsoverdragelse suppleres med muligheden for, at virksomheder kan rekonstrueres med andre tiltag, der medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent, fx ved at der alene gennemføres en kapitaltilførsel eller gældskonvertering.
- Er skyldneren et aktie- eller anpartsselskab, kan det sammen med en tvangsakkord vedtages, at selskabskapitalen nedsættes til 0 kr. og samtidig forhøjes med ny selskabskapital. Herved muliggøres at tredjemand kan nytegne kapital i en skyldner under rekonstruktion.
- Større virksomheder skal - mens små og mellemstore virksomheder kan - inddele kreditorerne i klasser ved afstemning om rekonstruktionsforslag. Det giver skyldneren i små og mellemstore virksomheder bedre mulighed for at indrette afstemningen, så muligheden for vedtagelse af rekonstruktionsforslaget øges.
- Rekonstruktionsforslag udsendes nu til kreditorerne senest 5 hverdage før afstemningsmødet i skifteretten, mod i dag ca. 14 dage før.
- Muligheden for at der kan laves en tvangsakkord under en konkurs genindføres.
Ikrafttræden
Lovændringerne træder i kraft den 17. juli 2022.
Bech-Bruuns kommentarer
Det er forhåbningen at lovændringerne - sammen med de fornyede rekonstruktionsregler fra 2021 - bidrager til yderligere fleksibilitet, hvilket kan medvirke til, at endnu flere virksomheder kan reddes ved rekonstruktion.
Der er tale om et relativt kompliceret regelsæt, som vil give forøgede muligheder for nødlidende virksomheder. For kreditorer, medkontrahenter eller andre, der berøres af rekonstruktionen, vil det være afgørende, at de reagerer hurtigt, så de får skabt bedst muligt overblik over, de konsekvenser rekonstruktionen medfører.