Lov om urimelig handelspraksis i fødevarekæden vedtaget
L 184 som vedtaget af Folketinget den 22. april 2021
Loven implementerer direktiv om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (direktiv 2019/633). Direktivet er et minimumsdirektiv, der fastlægger en række mindstekrav, som de enkelte EU-medlemsstater skal overholde. Med vedtagelsen af loven er der dog valgt et udgangspunkt om "fairness for all", som er mere vidtrækkende end direktivets minimumskrav. Der er altså tale om en overimplementering.
I henhold til lovens § 1 finder loven anvendelse på salg af landbrugs- og fødevarer, hvor enten leverandøren eller køberen ‒ eller begge ‒ er etableret i Den Europæiske Union. Hvor begge parter er etableret i Danmark, og varerne skal leveres i Danmark, giver dette ikke anledning til tvivl. I tilfælde af at én eller flere parter er etableret uden for Danmark, og/eller varerne skal leveres uden for Danmark, vil der skulle foretages en konkret vurdering af, hvilke regler der gælder. Det samme gør sig gældende i tilfælde af, at parterne har indgået en lovvalgsaftale, idet en sådan i visse tilfælde kan blive påvirket af de konkrete omstændigheder.
De danske regler gælder som udgangspunkt uanset parternes størrelse bortset fra reglerne om betalingsfrister, hvor der er fastsat visse omsætningsbaserede tærskler. Beregningen af parternes omsætning sker i overensstemmelse med direktivets udgangspunkt på koncernniveau.
I loven skelnes desuden mellem letfordærvelige og ikke-letfordærvelige landbrugs- og fødevarer. For letfordærvelige landbrugs- og fødevarer, som er produkter, der risikerer at blive uegnede til salg inden for 30 dage efter høst, produktion eller forarbejdning, gælder strengere regler.
Urimelig handelspraksis
Ifølge loven er hovedtrækkene i de forbudte former for urimelig handelspraksis følgende:
- Betaling senere end fastsatte frister på henholdsvis 30 og 60 dage (efter udløbet af den aftalte leveringsperiode eller leveringsdatoen alt efter om der er tale om en regelmæssig eller ikke-regelmæssig levering), hvor køber har en årlig omsætning på over 2 mio. euro. Der sondres mellem leverandører med en omsætning på over og under 350 mio. euro årligt, og der sondres ligeledes mellem letfordærvelige fødevarer og ikke-letfordærvelige fødevarer
- Annullering af ordrer på letfordærvelige varer med kortere varsel end 30 dage og i visse tilfælde længere
- Købers ensidige ændring af kontraktvilkår vedrørende leveringstidspunkt, betalingsbetingelser mv.
- Købers krav om betaling, som enten ikke vedrører salg af leverandørens landbrugs- og fødevarer, eller som vedrører forringelse eller tab af varer hos køber, der ikke skyldes leverandørens fejl eller forsømmelse
- Købers nægtelse af at give skriftlig bekræftelse af handelsbetingelser (under visse omstændigheder)
- Købers ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af leverandørens forretningshemmeligheder
- Købers iværksættelse af ‒ eller trussel om ‒ handelsrepressalier i tilfælde af at leverandøren udøver sine rettigheder, herunder ved at indgive klage til de håndhævende myndigheder mv.
- Købers krav om kompensation for omkostninger ved at behandle kundeklager (under visse omstændigheder)
Desuden er en række former for handelspraksis kun tilladt, når det fremgår klart af forudgående aftale. Det gælder blandt andet returnering af varer uden betaling samt krav om betaling for reklame mv.
Håndhævelse og ikrafttrædelse
Håndhævelsesmyndigheden er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Styrelsen kan indlede og foretage undersøgelser vedrørende en mulig overtrædelse af egen drift eller på baggrund af en klage, herunder foretage uanmeldte kontrolundersøgelser. Styrelsen kan desuden udstede administrative bødeforlæg eller endda politianmelde.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021 og gælder for aftaler, der indgås derefter.
Læs lovforslaget som vedtaget efter tredjebehandlingen.