Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere vedtaget

Nyhedens tre fokuspunkter

1. Kreditinstitutter kan fra og med 30. december 2023, hvor lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere træder i kraft, overdrage misligholdte kreditaftaler (herunder såkaldte non-performing loans (NPLs)) til en kreditkøber uden iagttagelse af tavshedspligtreglen i FIL § 117. I tillæg hertil bestemmer loven, at kreditinstituttet skal give den potentielle kreditkøber de "nødvendige oplysninger" om den misligholdte kreditaftale.
2. Virksomheder der udøver kreditservicevirksomhed vil skulle have tilladelse som kreditservicevirksomhed ved Finanstilsynet, og være underlagt en række regler om deres virksomhedsudøvelse i loven. Visse allerede regulerede virksomheders udøvelse af kreditserviceringsaktiviteter omfattes ikke af loven. Virksomheder, der i dag har autorisation til at udøve inkassovirksomhed får mulighed for at "overflytte" sin autorisation som inkassovirksomhed til at blive kreditservicevirksomhed.
3. Kreditservicevirksomheder og kreditkøbere skal drive deres virksomhed i overensstemmelse med god-skik, der blandt indebærer krav til formen for kommunikation med og indhold af information til låntageren under den misligholdte låneaftale.  

Etablering af et sekundært marked for misligholdte kreditaftaler

Formålet med loven er at fremme udviklingen af et sekundært marked for misligholdte kreditaftaler. Loven sigter efter at gøre det nemmere for kreditinstitutter at overdrage en misligholdt kreditaftale til en kreditkøber med henblik på inddrivelse heraf gennem en kreditservicevirksomhed.

En misligholdt kreditaftale definereres som en kreditaftale (eksempelvis lån), der er klassificeret som en misligholdt eksponering i overensstemmelse med artikel 47a i CRR-forordningen. Eksponeringen betragtes som misligholdt, når eksponeringen enten (i) anses for at være værdiforringet i overensstemmelse med regnskabsreglerne, (ii) det anses for usandsynligt at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser, eller (iii) låntageren i over 90 dage har været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse. 

Begreberne kreditservicevirksomhed og kreditkøbere

Loven definerer en kreditkøber som enhver anden fysisk eller juridisk person end et kreditinstitut, som køber et kreditinstituts misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed. 

Loven definerer en kreditservicevirksomhed som en juridisk person, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og forpligtelser i tilknytning til en kreditgivers (kreditinstitut eller kreditkøber) rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale på vegne af en kreditkøber, og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsaktiviteter oplistet nedenfor.

Kreditserviceringsaktiviteter

• Opkrævning eller inddrivelse af ethvert skyldigt beløb fra låntageren i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale.
• Genforhandling med låntageren i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er knyttet i en misligholdt kreditaftale, i overensstemmelse med de instrukser som kreditkøberen har givet.
• Behandling af eventuelle klager i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale.
• Oplysning til låntageren om enhver ændring i rentesatser, omkostninger eller forfaldne betalinger i forbindelse med en misligholdt kreditaftale.

Kreditkøbere vil fortsat ikke være underlagt særkilt regulering

Kreditkøbere af misligholdte kreditaftaler, der er udstedt af kreditinstitutter, er ikke i dag særskilt reguleret i dansk ret. Sådan vil det fortsat være for kreditkøbere. Dog omfattes kreditkøbere af en række af reglerne i loven, for eksempel god skik-reglerne (se nærmere nedenfor i afsnittet "God skik").

En kreditkøber, der selv søger at inddrive købte misligholdte kreditaftaler, vil være at betragte som både kreditkøber og kreditservicevirksomhed og vil derfor skulle ansøge om tilladelse til kreditservicevirksomhed.  

Kreditservicevirksomheder undtages fra inkassolovgivningen

Virksomheder, der i dag yder kreditservicering af misligholdte kreditaftaler, der er udstedt af kreditinstitutter, er omfattet af inkassolovgivningen. Fremover vil kreditservicevirksomheders udøvelse af kreditserviceringsaktiviteter ikke længere være omfattet af lov om inkassovirksomhed. For virksomheder der har autorisation til at udøve inkassovirksomhed gælder særlige overgangsregler, herunder mulighed for at "overflytte" sin autorisation til at udøve inkassovirksomhed til at blive kreditservicevirksomhed. 

Tilladelse til at drive kreditservicevirksomhed

Virksomheder, der udøver kreditservicevirksomhed, skal have tilladelse fra Finanstilsynet. For at opnå tilladelse skal

1. kreditservicevirksomheden være stiftet som juridisk person med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark (virksomheder med en tilsvarende godkendelse i en anden EU-medlemsstat kan operere i Danmark på baggrund af passporting af tilladelse ind i Danmark (som tilsvarende gælder for danske kreditservicevirksomheders udøvelse af grænseoverskridende virksomhed i andre EU-medlemsstater))
2. ledelsesmedlemmer i kreditservicevirksomeden og ejere, der besidder kvalificerede ejerandele, opfylde en række krav til hæderlighed og egnethed (fit and proper)
3. kreditservicevirksomheden have passende governance- og kontrolordninger, procedurer for risikostyring og regnskabsmæssig praksis, låntagerpolitik til sikring af, at låntagere behandles på en fair og omhyggelig måde, en klageordning og etablere en whistleblowerordning (ved 5 eller flere ansatte).

Herudover skal kreditservicevirksomheden for at få tilladelse opfylde en række krav til kreditservicevirksomhedens opbevaring og håndtering af midler. Kreditservicevirksomheden skal

1. etablere en særskilt konto i et kreditinstitut, hvor alle indbetalte midler fra de misligholdte lån opbevares inden de videresendes til den pågældende kreditkøber
2. sikre at denne konto er beskyttet mod kreditservicevirksomhedens øvrige kreditorer, herunder i tilfælde af kreditservicevirksomhedens insolvens
3. anse en betaling til sin konto, som en indbetaling til kreditkøberen for helt eller delvist tilbagebetaling i forhold til den misligholdte kreditaftale
4. fremsende kvittering til skyldneren, når vedkommendes betaling er modtaget.

Pligt til videregivelse af nødvendige oplysninger til kreditkøbere

Loven bestemmer at et kreditinstitut skal give en potentiel kreditkøber de "nødvendige oplysninger" om kreditinstituttets rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller om selve den misligholdte kreditaftale og, hvor det er relevant, om sikkerhedsstillelse. Loven foreskriver ikke hvilken information eller dokumentation, der udgør "nødvendige oplysninger", men pålægger altså kreditinstituttet en pligt til at give kreditkøberen sådanne "nødvendige oplysninger" i forbindelse med en overdragelse eller potentiel overdragelse af misligholdte kreditaftaler. Det er værd at bemærke, at videregivelsen af de "nødvendige oplysninger" skal ske til potentielle købere, således at kreditinstituttet får mulighed for at konkurrenceudsætte overdragelsen af de misligholdte kreditaftaler.

I bemærkningerne til lovforslaget anføres følgende om klassificeringen af "nødvendige oplysninger":

De oplysninger, der er nødvendige, er dem der gør, at kreditkøberen kan foretage en vurdering af værdien af kreditgiverens rettigheder i henhold til den misligholdte kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, og sandsynligheden for at kunne realisere værdien af aftalen, før der indgås kontrakt om overførsel af kreditgivers rettigheder i henhold til den misligholdte kreditaftale, samtidig med at der sikres beskyttelse af de oplysninger, som kreditinstituttet har stillet til rådighed, samt fortroligheden af forretningsoplysninger.

Kommissionens delegerede forordning 2023/2083 fastsætter i tillæg detaljerede regler for hvilken information kreditinstitutter skal give potentielle kreditkøbere i forbindelse med kreditinstitutters overdragelse af misligholdte kreditaftaler, der besiddes i det relevante kreditinstituts anlægsbeholdning snarere end i deres handelsbeholdning.

Undtagelse til § 117 i lov om finansiel virksomhed

Tavshedspligten i FIL § 117 - også kendt som videregivelsesreglerne - vil fremover ikke finde anvendelse på kreditinstitutters videregivelse af fortrolige oplysninger, der sker i forbindelse med overdragelse af en misligholdt kreditaftale til en kreditkøber i henhold til loven.

God skik

Både kreditservicevirksomheder og kreditkøbere skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Erhvervsministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler herom. Derudover bestemmer loven, at kreditservicevirksomheder og kreditkøbere skal (i) give oplysninger til låntagere, som ikke er vildledende, uklare eller forkerte, (ii) respektere og beskytte låntagernes ret til personoplysninger og privatliv, og (iii) kommunikere med låntagere på en måde, der ikke udgør chikane, tvang eller utilbørlig påvirkning.

Dernæst skal låntageren i en skriftlig meddelelse, i god tid forud for den første inddrivelse af gælden oplyses om en række forhold, blandt andet om identifikation af og kontaktoplysninger for kreditkøberen og kreditservicevirksomheden, oplysninger om skyldigt beløb på tidspunktet for meddelelsen mv.

Hvem er ikke omfattet af loven?

En række aktiviteter er ikke omfattet af loven, hovedsageligt som følge af, at loven kun finder anvendelse på kreditaftaler, som er udstedt af et kreditinstitut. Følgende aktiviteter er ikke omfattet af loven:

1. Kreditserviceringsaktiviteter som udføres af:

• kreditinstitutter
• forvaltere af alternative, investeringsfonde (FAIF)
• Investeringsforvaltningsselskaber
• ejendomskreditselskaber, og notarer, fogeder og advokater, når disse udøver kreditservice. 

2. Når køb af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale foretages af et kreditinstitut etableret i Den Europæiske Union. 

3. Når køb eller kreditservicering af en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale, som ikke er udstedt af et kreditinstitut etableret i Den Europæiske Union. 

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft 30. december 2023.

Hvilken betydning får lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere for markedsaktørerne?

I Danmark har der ikke været tradition for, at kreditinstitutter har frasolgt misligholdte kreditaftaler (herunder NPLs) i større omfang. Efter finanskrisen frasolgte Finansiel Stabilitet en række porteføljer med misligholdte lån, som var overtaget fra afviklede pengeinstitutter, men herudover har vi ikke set større aktivitet på dette område. Særligt tavshedspligten i FIL § 117 har begrænset de praktiske muligheder og dermed interessen for kreditinstitutters frasalg af misligholdte kreditaftaler.

Lovgiver har, ved lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere fjernet den for markedsaktørerne væsentligste hindring, tavshedspligtreglen i FIL § 117, og i tillæg pålagt kreditinstituttet at afgive alle nødvendige oplysninger vedrørende de misligholdte kreditaftaler ved frasalg heraf. Dette sker i kombination med, at det på baggrund af reglerne i CRR-forordningen om minimumsdækning for misligholdte eksponeringer (NPE-bagstopperen), er blevet langt dyrere på kapitalgrundlagssiden for kreditinstitutterne at have misligholdte kreditaftaler på bøgerne. Derfor forventer vi, at der vil ske mere på dette område i 2024 efter ikrafttrædelsen af lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere. Vi følger udviklingen tæt.