Lov om ændring af ligebehandlings-, arbejdsmiljø- og erhvervsuddannelsesloven er nu fremsat

Lovforslaget har til formål at udmønte de initiativer i trepartsaftalen, der kræver lovændring, for herved at styrke indsatsen mod seksuel chikane.

Formålet med ændringerne er for det første at tydeliggøre arbejdsgiverens ansvar i sager om seksuel chikane.

Det foreslås, at det i ligebehandlingsloven § 4, stk. 2, tilføjes, at arbejdsgiveren er forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbejdet og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane. Arbejdsgiveren har i forvejen pligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed og sikre de ansatte mod chikane. Denne pligt har dog tidligere kun fremgået af forarbejderne til ligebehandlingsloven og retspraksis, og lovændringen har således til formål at tydeliggøre arbejdsgiverens pligter.

Det foreslås endvidere, at godtgørelsesniveauet i grove sager om seksuel chikane hæves med en tredjedel. Det vil for eksempel være sager, hvor der er tale om grove krænkelser, eller hvor den krænkede tilhører en udsat gruppe, for eksempel elever. Ligeledes ønskes der med lovforslaget, at domstolene gives pejlemærker i forhold til, hvilke kriterier der bør tillægges vægt i skærpende retning ved udmåling af godtgørelse, ligesom det ønskes tydeliggjort, at faktiske omstændigheder i sager om seksuel chikane kan påvises ved en troværdig partsforklaring fra den krænkede.

Lovforslaget indeholder desuden en tilføjelse til ligebehandlingslovens § 4, hvor der som stk. 3 indsættes, at personer, der har været udsat for seksuel chikane i forbindelse med udførelse af deres arbejde, kan tilkendes en godtgørelse for tort fra den medarbejder, der har begået krænkelsen. Efter de nugældende regler kan et krav mod krænkeren alene rejses efter erstatningsansvarsloven. Formålet med ændringen er således at tydeliggøre, at der også kan rettes krav mod krænkeren. Det kan nu gøres med hjemmel i ligebehandlingsloven, hvis krænkeren også har været ansat hos arbejdsgiveren.

Endelig medfører lovforslaget en sproglig ændring af begrebet ”sexchikane” i ligebehandlingsloven, der fremadrettet betegnes ”seksuel chikane”, som ifølge Beskæftigelsesministeriet er en mere nutidig betegnelse. Der er alene tale om en sproglig ændring.

Det foreslås derudover, at det bliver tydeliggjort i arbejdsmiljøloven, at arbejdsledere og ansatte har pligt til at videregive oplysninger om seksuel chikane på arbejdspladsen, hvis de bliver opmærksomme på det. Der er ikke med forslaget tilsigtet en indholdsmæssig ændring af pligterne i arbejdsmiljøloven, men alene at tydeliggøre, at arbejdsmiljøloven både dækker det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Det foreslås endvidere indført i erhvervsuddannelsesloven, at elever og lærlinge, der bliver udsat for seksuelle krænkelser, kan se bort fra opsigelsesfristen på en måned, hvis de ønsker at hæve uddannelsesaftalen med deres praktiksted, ligesom at det foreslås indført, at godkendelse som lærested kan tilbagekaldes i tilfælde af sager om seksuel chikane. Også her er der alene tale om en kodificering af gældende praksis.

Endelig ønskes det med lovforslaget, at Arbejdstilsynets smiley-ordning forlænges, idet hjemlen hertil ophører den 1. april 2023. Smiley-ordningen foreslås forlænget til 1. juli 2024.