Ligebehandlingsnævnet skal fokusere på reel diskrimination

Der er enighed i Folketinget om, at det er nødvendigt at målrette Ligebehandlingsnævnets arbejde. Beskæftigelsesministeren har derfor fremsat et lovforslag om en ny ordning, som medfører, at Ligebehandlingsnævnet fremover kun skal behandle klager fra personer, som selv har en individuel, aktuel og konkret interesse i at klage. Folketinget ønsker derved at sikre, at bagatelagtige eller kuriøse sager ikke skygger for reelle ligestillingsmæssige problemer.

Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt og domstolslignende organ, der træffer afgørelse i sager om påstået ulovlig forskelsbehandling inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det er gratis at klage til nævnet, men fremover vil det kun være personer med en individuel, aktuel og konkret interesse i sagen, der kan anlægge sager. Denne ændring kommer i kølvandet på en omfattende offentlig debat om Ligebehandlingsnævnets afgørelser.

Der er bred enighed i Folketinget om, at det er vigtigt, at Ligebehandlingsnævnet fokuserer på reelle ligestillingsmæssige problemstillinger frem for sager af mere bagatelagtig og kuriøs karakter. Det er både ressourcekrævende for Ligebehandlingsnævnet og den indklagede part at føre sager ved Ligebehandlingsnævnet.

KUN KLAGER FRA REELT FORSKELSBEHANDLEDE PERSONER KAN BEHANDLES
Lovændringen medfører, at det kun vil være muligt at få behandlet klager, der omhandler reel forskelsbehandling mod den person, som har indsendt klagen. Det vil således ikke være muligt at klage, blot fordi man tilhører den gruppe af personer (f.eks. baseret på etnicitet eller køn), som forskelsbehandlingen angår. Folketinget ønsker dog at sikre, at sager af principiel karakter og sager af almindelig offentlig interesse om ulovlig forskelsbehandling også fremover kan behandles af Ligebehandlingsnævnet. Derfor får Institut for Menneskerettigheder kompetence til at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet.

Den nye ordning vil blive evalueret to år efter ikrafttrædelsen.

ÆNDRING AF HVEM DER KAN TRÆFFE AFGØRELSER
Ud over ovennævnte ændringer medfører lovforslaget, at der fremover kan træffes afgørelse af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab alene, hvis der er tale om en sag, hvor der allerede er etableret fast rets- eller nævnspraksis. Herved vil Ligebehandlingsnævnet fremover kunne prioritere sine ressourcer, så de væsentlige ressourcer anvendes på de mest komplicerede sager.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2015

---