Ligebehandling: Udvikling og tendenser

I november 2016 udsendte Ligebehandlingsnævnet deres nyeste årsberetning, som giver et overblik over, hvilke emner inden for ligebehandling, der var i fokus i 2015, og som havde betydning også i 2016. Vi giver her et overblik over nogle af de betragtninger fra årsberetningen, som vi mener er værd at bide ekstra mærke i, navnlig inden for handicapbegrebet og den dertilhørende tilpasningsforpligtelse, ændringer i lov om ligebehandlingsnævnet, myndighedsinhabilitet og godtgørelsesniveauer, samt forelæggelse for EU-Domstolen.

Læs Ligebehandlingsnævnets årsberetning her.

HANDICAPBEGREBET OG TILPASNINGSFORPLIGTELSEN ER BLEVET PRÆCISERET
Ligebehandlingsnævnet har i 2015 truffet afgørelse i 47 sager om handicap. Derudover har Højesteret afsagt to domme, der handlede om forskelsbehandling på grund af handicap. På den baggrund er handicapbegrebet og tilpasningsforpligtelsen blevet præciseret på følgende måde:

• Det er tilladt af afskedige en medarbejder med et handicap, såfremt afskedigelsen ikke er begrundet i handicappet.


• En medarbejder har et handicap, når medarbejderen har "en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed".


• Såfremt en medarbejder har et handicap, har arbejdsgiveren en tilpasningsforpligtelse. Ifølge tilpasningsforpligtelsen skal arbejdsgiveren træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af den pågældende medarbejders konkrete behov, så medarbejderen kan varetage sit job på lige fod med de andre medarbejdere, som ikke har et handicap. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren herved pålægges en urimelig stor byrde.


• Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at ansætte, forfremme, uddanne eller fortsat have en person ansat, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

En præcisering af handicapbegrebet vil fortsat være aktuelt de næste par år, da Ligebehandlingsnævnets praksis først inden for de seneste par år er blevet prøvet af domstolene, og omfanget af denne prøvelse må derfor forventes at stige de næste par år.

DE TO AFGØRELSER FRA HØJESTERET
Den ene af de to sager på handicapområdet, som Højesteret behandlede i 2015, vedrørte en kvinde, som havde pådraget sig en piskesmældslæsion efter en færdselsulykke, og som herefter blev afskediget som følge af sygdom. Højesteret fastslog, at kvinden led af et handicap i lovens forstand, men fordi arbejdsgiveren ikke vidste eller burde vide, at kvinden havde et handicap, havde arbejdsgiveren ikke tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse.

Den anden højesteretssag omhandlede en ansat i et supermarked, som blev afskediget fra sin stilling. Den ansatte led af et handicap i lovens forstand, og arbejdsgiveren var bekendt dermed. Arbejdsgiveren havde hverken tilbudt medarbejderen ansættelse på nedsat tid, mulighed for flexjob eller omstrukturering af arbejdsgange. Arbejdsgiveren havde derfor tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse.

AFGØRELSER FRA LIGEBEHANDLINGSNÆVNET
En overvejende del af Ligebehandlingsnævnets afgørelser i 2015 om handicap omhandlede afskedigelse. I 10 ud af 47 sager fik klager medhold, hvoraf klager fik tilkendt godtgørelse i ni af sagerne, mens klager ikke fik medhold i 35 og to sager blev afvist. Dette var i nogle sager begrundet med, at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at han/hun var handicappet, mens arbejdsgiveren i andre sager havde fortaget de fornødne tilpasninger.

LOV OM LIGEBEHANDLINGSNÆVNET, MYNDIGHEDSHABILITET OG GODTGØRELSESNIVEAUER
ÆNDRING AF LOV OM LIGEBEHANDLINGSNÆVNET
Lov om ligebehandlingsnævnet blev ændret pr. 1 januar 2016. Med ændringen fulgte, at klager skal have retlig interesse for at få behandlet sin sag i Ligebehandlingsnævnet. Klager skal derfor have en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Det betyder, at en person, der har set eller læst om noget ulovligt, ikke længere kan indbringe en sag for nævnet. Dette vil i fremtiden betyde, at Ligebehandlingsnævnet vil fokusere på reelle problemer med forskelsbehandling og mindske behandlingen af bagatelagtige sager.
Derudover er der ved lovændringen givet mulighed for, at der kan træffes formandsafgørelser, og for at Institut for Menneskerettigheder kan indbringe sager for nævnet.

MYNDIGHEDSINHABILITET
Ombudsmanden har i 2015 fastslået, at Ankestyrelsen er inhabil i de sager i Ligebehandlingsnævnet, hvor Ankestyrelsen selv er indklaget. Disse sager behandles derfor af Kammeradvokaten i fremtiden. Baggrunden herfor er, at Ankestyrelsen stiller et sekretariat til rådighed for nævnet samtidig med, at sekretariatets medarbejdere er ansat i og af Ankestyrelsen. Efter Ombudsmandens udtalelse kan sekretariatet altså ikke længere varetage sagsbehandlingen og møder i disse sager.

GODTGØRELSESNIVEAUER
Ligebehandlingsnævnet har i årsrapporten lavet en oversigt over godtgørelsesniveauet for 2015. Uberettiget opsigelse på grund af køn udløser som udgangspunkt en godtgørelse på ca. 6 måneders løn ved kortere ansættelsesforhold, og ca. ni måneders løn ved længerevarende ansættelsesforhold. Dette godtgørelsesniveau kan dog fraviges, hvis omstændighederne taler herfor.

Uberettiget opsigelse på grund af alder udløste som udgangspunkt en godtgørelse på 9 måneders løn i 2015. Også i dette tilfælde kan udgangspunktet fraviges under hensyn til undskyldende omstændigheder samt grovheden af overtrædelsen. Det samme gør sig gældende ved uberettiget opsigelse på grund af handicap. Dette er det samme niveau, som vi har set fra Ligebehandlingsnævnet de seneste par år.

Godtgørelsesniveauerne for 2015 følger de niveauer vi har set i Ligebehandlingsnævnets afgørelser de seneste år, og det må derfor forventes, at nævnet med stor sandsynlighed vil fortsætte på samme niveau i de næste år. Dette vil selvfølgelig afhænge af fremtidig retspraksis fra domstolene.

FORELÆGGELSE FOR EU-DOMSTOLEN
En afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet har for første gang medført et præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen under sagens behandling i Vestre Landsret. Dette er en tendens vi med stor sandsynlighed vil se mere til de næste par år, når flere af Ligebehandlingsnævnets afgørelser bliver prøvet ved domstolene.

Sagen vedrører, hvorvidt et finansieringsselskab ulovligt forskelsbehandlede klager på grund af hans etniske oprindelse, da klager og hans samlever ansøgte om et fælles lån til finansiering af et bilkøb.

Vestre Landsret har forelagt tre præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkning af ligebehandlingsdirektivet, herunder blandt andet hvorvidt rådets direktiv er til hinder for finansieringsselskabets praksis, hvorefter der kræves supplerende legitimation af personer født uden for EU og EFTA (Den Europæiske Frihandelssammenslutning) som betingelse for at yde lån til erhvervelse af f.eks. en bil, mens personer født i et EU eller EFTA ikke bliver mødt med et sådant legitimationskrav.

Der forventes en afgørelse fra EU-Domstolen medio 2017.