Lejer hæftede for ekstraordinært vandforbrug, der skyldtes et løbende toilet

To lejere havde gennem mere end 30 år haft et lille og stabilt vandforbrug. 

I 2018 forbrugte lejerne 50 m3, men i 2019 steg forbruget til 816, 6 m3. 

Der var i sagen enighed om, at det ekstraordinært store vandforbrug skyldtes et løbende toilet, som løb i en periode på omkring tre måneder, mens lejerne var på ferie.

Derudover var der i sagen enighed om, at det løbende toilet var omfattet af udlejers vedligeholdelsespligt. Udlejer gjorde gældende, at lejerne skulle betale for det øgede forbrug.

Boligretten frifandt lejerne. Retten lagde vægt på, at lejerne forud for deres ferie havde haft viceværten til, ad flere omgange, at reparere deres toilet, ligesom det ikke kunne være lejernes risiko, at toilettet ikke var repareret tilstrækkeligt eller led nedbrud under deres ferie.

Udlejer ankede sagen til landsretten. 

For landsretten blev det supplerende forklaret af den ene lejer, at viceværten, forud for deres ferie i 2020, flere gange var i lejemålet for at reparere toilettet. 

Landsretten fandt, at det beroede på lejernes forhold, at der ikke tidligere var blevet slukket for vandet. 

Udlejers generelle tilsynsforpligtelse med ejendommen og dens tilbehør fandtes således ikke at kunne udstrækkes til en pligt til løbende at føre et så jævnligt tilsyn med vvs-installationerne og registrering af vandforbruget, at udlejer burde have opdaget det ekstraordinært store vandforbrug hos lejerne. 

Endvidere bemærkede landsretten, at der efter bevisførelsen ikke forelå oplysninger om, at udlejer skulle være blevet gjort bekendt med, at lejerne ikke ville være til stede i det lejede i en længere periode eller - efter den ene lejers supplerende forklaring for landsretten - oplysninger om, at der tidligere skulle have været problemer med toilettet.

Landsretten tog dermed udlejers påstand om lejernes betaling af restbeløbet ifølge opgørelserne af vandforbruget for 2019 til følge. 

Dommen er optrykt i UfR 2024.346 Ø.