Landsretten stadfæster principiel dom om betydningen af selskabslovens § 14, stk. 2

Bech-Bruun er kurator for et anpartsselskab, hvor en ejendomsadministrator havde udbetalt et beløb tilhørende selskabet til den tidligere direktørs private bankkonto. Betalingen blev gennemført syv dage efter, at selskabet var begæret tvangsopløst af Erhvervsstyrelsen, og den tidligere direktør som følge deraf var blevet afregistreret.

Sagens baggrund

I foråret 2021 solgte et selskab en erhvervsandel. I forbindelse med salget stod en ejendomsadministrator blandt andet for at lave en overdragelsesaftale på en standardformular og for berigtigelse af købesummen.

Den 20. august 2021 traf Erhvervsstyrelsen beslutning om tvangsopløsning af selskabet. Samme dag blev Erhvervsstyrelsens anmodning om tvangsopløsning af selskabet registreret i Erhvervsstyrelsens it-system (CVR). Samtidig blev det registreret i CVR, at selskabets tidligere direktør var fratrådt (afregistreret) som direktør som følge af begæringen om tvangsopløsning.

Den 24. august 2021, altså fire dage efter registreringerne i CVR, sendte den tidligere direktør en mail til ejendomsadministrator, hvor den tidligere direktør krævede salgsprovenuet udbetalt til en bankkonto, som viste sig at være hans private bankkonto. Som følge af betalingsinstruksen udbetalte ejendomsadministratoren i løbet af 2-3 dage købesummen til den tidligere direktørs private bankkonto.

På baggrund af Erhvervsstyrelsens anmodning blev selskabet efterfølgende taget under likvidation og senere under konkurs.

Selskabslovens § 14, stk. 2

Ifølge selskabslovens § 14, stk. 2, 1. pkt., anses oplysninger, der er offentliggjort i CVR, som udgangspunkt for at være kommet til tredjemands kendskab. Ifølge bestemmelsens 2. pkt. finder dette udgangspunkt dog ikke anvendelse på registreringer i CVR foretaget senest 16 dage efter offentliggørelsen, hvis tredjemand beviser, at tredjemand ikke kunne have haft kendskab til det offentliggjorte forhold.

Med henvisning til selskabslovens § 14, stk. 2, fremsatte vi som kurator krav over for ejendomsadministrator om betaling af den udbetalte købesum, idet det var vores opfattelse, at ejendomsadministrator ikke havde betalt med frigørende virkning. Betalingskravet blev støttet på, at ejendomsadministrators betaling var tilgået den tidligere direktørs private bankkonto frem for selskabets bankkonto, og at betalingen blev gennemført efter anvisning fra den tidligere direktør, efter han var blevet afregistreret som direktør. Fra tidspunktet for afregistreringen var den tidligere direktør efter vores opfattelse ikke længere legitimeret til at disponere på vegne af selskabet.

Ejendomsadministrator gjorde under sagen gældende, at de var i god tro omkring udbetalingen og uden positivt kendskab til, at selskabet var under tvangsopløsning. Ejendomsadministrator gjorde ligeledes gældende, at der ikke var noget i forløbet vedrørende overdragelsen eller øvrige omstændigheder, der gav anledning til, at ejendomsadministrator burde have foretaget undersøgelse i CVR.

Konkursboet gjorde under sagen gældende, at ejendomsadministrator ved et simpelt opslag i CVR kunne have gjort sig bekendt med, at selskabet var sendt til tvangsopløsning af Erhvervsstyrelsen, og at den tidligere direktør var blevet afregistreret.

Det var ubestridt, at ejendomsadministrator ikke havde foretaget opslag i CVR-registeret.

Landsrettens afgørelse

Østre Landsret lagde indledningsvist til grund, at den tidligere direktør i selskabet, efter registreringen af anmodning om tvangsopløsningen i CVR, ikke var berettiget til at give anvisning om betalingsstedet som sket i henhold til selskabslovens § 229, stk. 1.

Da ejendomsadministratoren fulgte den tidligere direktørs anvisning af betalingssted, uden forinden at have sikret sig ved opslag i CVR, at den tidligere direktør var legitimeret til at handle på vegne af selskabet, fandt landsretten, at ejendomsadministratoren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ejendomsadministratoren ikke kunne have haft kendskab til det offentliggjorte forhold.

Østre Landsret valgte på den baggrund at stadfæste Københavns Byrets afgørelse af 20. februar 2023. Byrettens afgørelse er nærmere omtalt i vores nyhedsbrev af 15. marts 2023. 

Bech-Bruuns kommentarer

Landsrettens afgørelse ser ud til at være den første, hvor domstolene tager stilling til indholdet og rækkevidden af selskabslovens § 14, stk. 2. Afgørelsen tager navnlig stilling til bestemmelsens betydning i relation til dispositioner foretaget efter offentliggørelsen af en anmodning om tvangsopløsning af et selskab i CVR.

Afgørelsen forventes at blive særdeles relevant for likvidatorer i tvangsopløsningssager, da den fastslår, at tredjemand som udgangspunkt er bekendt med oplysningerne i CVR om, at et selskab er begæret tvangsopløst, og at direktionen som følge deraf er blevet afregistreret.

Fra det tidspunkt, hvor oplysning om tvangsopløsningsanmodningen er registreret i CVR, vil tredjemand derfor ikke kunne handle i god tro i henhold til instrukser fra den tidligere, nu afregistrerede, ledelse. Dette gælder også selvom tredjemand rent faktisk har foretaget opslag i CVR og dermed gjort sig bekendt med de offentliggjorte oplysninger, så længe tredjemand blot har haft mulighed for at tilgå oplysninger i CVR.

Afgørelsen er dog også relevant i en bredere sammenhæng, idet tredjemand i henhold til afgørelsen må anses for at være bekendt med de oplysninger, der er offentliggjort i CVR.

Ejendomsadministratoren har søgt om tredjeinstansbevilling.