Vestre Landsret har i en nylig sag tilsidesat en arrest af et skib foretaget af Retten i Aalborg den 28. januar 2022. Der var tale om en gen-arrest af skibet til sikkerhed for et erstatningskrav, som var blevet forhøjet af fordringshaver. Efter en samlet vurdering fandt Vestre Landsret, at der ikke forelå særlige grunde, som kunne berettige, at der blev foretaget ny arrest i skibet for samme krav, jf. sølovens § 93, stk. 5.
Den konkrete sag omhandlede arrest af en slæbebåd. To år tidligere havde rederiet bag slæbebåden, A, entreret med et andet rederi, B, der havde brug for slæbebådsassistance i Biskayen som følge af motorsvigt og hård storm. Slæbebåden måtte imidlertid deviere på vej til Biskayen for at ride stormen af og kom derfor syv dage for sent til undsætning, hvilket medførte et tab for B.
Slæbebåden blev derfor i januar 2020 arresteret i Holland til sikkerhed for B’s erstatningskrav mod A, der skulle afgøres ved voldgift i England. Arresten blev ophævet igen, da A stillede sikkerhed for erstatningskravet på 362.000 euro samt for sagsomkostninger på 102.000 euro.
I januar 2022 blev slæbebåden arresteret for anden gang, mens den befandt sig i Aalborg. Grunden var, at B’s engelske advokater nu anslog de formodede sagsomkostninger i voldgiftssagen til et langt højere beløb end forventet, da der oprindeligt blev foretaget arrest.
Efter sølovens § 93, stk. 5, kan en fordringshaver ikke opnå arrest i et skib mere end én gang for samme krav, herunder også når sikkerhed er stillet for at ophæve arresten. Dette gælder dog ikke, hvis fordringshaveren kan godtgøre, at der foreligger særlige grunde.
For Vestre Landsret var spørgsmålet da, om der i den foreliggende sag forelå sådanne særlige grunde.
Vestre Landsrets afgørelse
Under sagen gjorde B gældende, at sagens faktiske omstændigheder var mere komplekse end først antaget, samt at det havde været nødvendigt med en meget omfattende disclosureproces i England, hvilket havde medført betydelige omkostninger. Af denne årsag var betingelserne i søloven for at foretage gen-arrest for de yderligere sagsomkostninger opfyldt.
Heroverfor påstod A, at arresten den 28. januar 2022 var uberettiget, og gjorde gældende, at arresten var foretaget for samme krav og i samme skib som arresten i Holland, hvilket var i strid med sølovens § 93, stk. 5. Der forelå ikke særlige grunde for at foretage en sådan arrest, idet udgifterne til voldgiftssagen var mulige at forudse på tidspunktet for den oprindelige arrest i Holland. Desuden bestred A de forventede sagsomkostninger og gjorde gældende, at B selv måtte bære risikoen for en eventuel stigning i de estimerede omkostninger, hvorfor dette ikke kunne begrunde en gen-arrest.
Vestre Landsret fandt efter en samlet vurdering, at B ikke havde godtgjort, at der forelå særlige grunde i sagen, som kunne berettige til, at der kunne foretages arrest i slæbebåden på ny. På denne baggrund var arresten den 28. januar 2022 uberettiget.
Bech-Bruun ved Johannes Grove Nielsen førte sagen for A.
Bech-Bruuns kommentar
Som udgangspunkt kan en fordringshaver foretage arrest i det skib, som et søretskrav angår, jf. sølovens § 93, stk. 1. En undtagelse hertil fremgår af sølovens § 93, stk. 5, hvorefter fordringshaver ikke kan opnå arrest i skibet mere end én gang for samme krav, medmindre fordringshaver kan godtgøre, at der foreligger særlige grunde.
Vestre Landsret bekræfter antagelsen om, at undtagelsesbestemmelsen skulle fortolkes indskrænkende, så det kun er uforudsete, efterfølgende forhold, som vil kunne berettige til, at der foretages arrest i det samme skib mere end én gang for samme krav. Såfremt en anmodning om gen-arrest i et skib i hovedsagen beror på fordringshavers egne forhold, eller forhold, som er uændrede siden den første arrest eller i øvrigt burde kunne forudses på dette tidspunkt, vil det således næppe udgøre særlige grunde i sølovens forstand.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
-medium.jpg)
