Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Landsretten fastslår Skats accept af overdragelsessum

Bech-Bruun
25/06/2021
Landsretten fastslår Skats accept af overdragelsessum
Bech-Bruun logo
Inden for værdiansættelsescirkulærets område skal Skat acceptere en overdragelsessum på +/- 15 procent af den gældende værdi af den pågældende offentlige ejendom. Det har Landsskatteretten slået fast. Afgørelsen kompliceres imidlertid af en tidligere vedtagelse af Folketinget om afskaffelse af de periodiske vurderinger af landbrugs- og skovejendomme.

I en nyere afgørelse fra Landsskatteretten er det (endnu engang) slået fast, at Skat, inden for værdiansættelsescirkulærets område – og det vil i denne sammenhæng sige familieinterne handler – skal acceptere en overdragelsessum inden for +/- 15 procent af den gældende offentlige ejendomsværdi, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.


I den konkrete sag kom Landsskatteretten frem til, at hverken det forhold, at lignende ejendomme i perioden op til overdragelsen var solgt for højere beløb, eller det forhold, at ejendommen i forbindelse med realkreditbelåningen blev vurderet højere, udgjorde sådanne særlige omstændigheder. Skat skulle derfor acceptere en overdragelse til den offentlige ejendomsværdi med tillæg af 15 procent, selvom ejendommen få år forinden var købt for et langt højere beløb. Området for ”særlige omstændigheder” må derfor antages at være meget snævert.


Ikke længere noget fast pejlemærke

I relation til landbrugsejendomme kompliceres anvendelsen af +/-15-procent-reglen imidlertid af det forhold, at Folketinget allerede i 2017 vedtog at afskaffe de periodiske offentlige vurderinger af landbrugs- og skovejendomme. Der er derfor ikke længere noget fast pejlemærke, som parterne kan anvende i forbindelse med familieintern overdragelse af en landbrugsejendom.


Folketinget har godt nok bestemt, at man kan anmode Skat om en såkaldt ad hoc-vurdering, der vil kunne anvendes i samspil med +/-15-procent-reglen. Skats ad hoc-vurdering skal principielt svare til den vurdering, der ville være blevet genereret, hvis der havde været gennemført periodisk vurdering af den pågældende ejendom.


Taget i betragtning at de betydelige problemer, der har materialiseret sig i forbindelse med udarbejdelsen af det nye generelle vurderingssystem, herunder problemer med dataopsamling og faste vurderingskriterier, med stor sandsynlighed også vil gøre sig gældende for disse ad hoc-vurderinger, kan man frygte, at kvaliteten af ad hoc-vurderingerne vil være lav. Får man først en ad hoc-vurdering, vil det formentlig være særdeles svært at godtgøre, at denne vurdering er misvisende. Parterne vil i stedet være henvist til syn og skøn uden ret til +/- 15 procent.


Bech-Bruuns kommentar

Da Skat endnu ikke har afklaret sine interne retningslinjer for ad hoc-vurderinger, er der ingen praksis at holde sig til og derfor bør man sikre sig god rådgivning i forbindelse med familieinterne handler med landbrugsejendomme.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Bech-Bruun logo
København
Gdanskgade 18
2150 Nordhavn
72 27 00 00
72 27 00 27
Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Nyt lovforslag: Kreditorer skal have adgang til pensionsmidler i sager om økonomisk kriminalitet
Nyt lovforslag: Kreditorer skal have adgang til pensionsmidler i sager om økonomisk kriminalitet
19/12/2024
Insolvens og rekonstruktion, Finansiering og bankret
Tidligere direktør og eneejer frifundet for konkurskarantæne
Tidligere direktør og eneejer frifundet for konkurskarantæne
08/04/2025
Selskabsret, Fast ejendom og entreprise, Insolvens og rekonstruktion
Tiltag mod misbrug af insolvensbehandlingssystemet på vej
Tiltag mod misbrug af insolvensbehandlingssystemet på vej
10/04/2025
Insolvens og rekonstruktion
Kan tilgodehavender inddrives, når der ikke er fysiske aktiver?
Kan tilgodehavender inddrives, når der ikke er fysiske aktiver?
01/05/2025
Insolvens og rekonstruktion
Konkursrådet foreslår ændringer i reglerne om udpegning af kuratorer
Konkursrådet foreslår ændringer i reglerne om udpegning af kuratorer
12/05/2025
Insolvens og rekonstruktion, Øvrige, Branchenyheder
Kan en berider tilbageholde en hest som sikkerhed for betaling?
Kan en berider tilbageholde en hest som sikkerhed for betaling?
20/05/2025
Insolvens og rekonstruktion, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted