Kurator ansvarlig for omkostninger ved retssag

Kuratorer i konkursboer anlægger fra tid til anden retssager på vegne af konkursboet. Hvis konkursboet taber en sådan sag, bliver boet i almindelighed ved dommen tilpligtet at betale sagsomkostninger til modparten.

Sådanne sagsomkostninger har status af massekrav, hvilket betyder, at de har højeste prioritet i boet på linje med kuratorsalær og krav afledt af de aftaler, som boet har indgået. Normalt vil kurator derfor ikke anlægge sagen, medmindre han er sikker på, at boets midler kan dække sagsomkostningerne, eller at en af boets kreditorer på forhånd har påtaget sig at indestå for betaling af disse.

Det har længe været uafklaret, om kurator bliver erstatningsansvarlig, hvis boet ikke kan betale idømte sagsomkostninger, og der heller ikke er indgået aftale med nogen kreditor om at betale dem. Dette spørgsmål har imidlertid nu været forelagt for Vestre Landsret, som har truffet afgørelse om spørgsmålet. (Dom af 2. februar 2016 i anke 16. afd. B-0475-15 refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2016 side 1995)

En sparekasse, der var hovedkreditor i et konkursbo, havde inden konkursboets sagsanlæg indestået for omkostninger til kurator med 125.000 kr. og omkostninger til retsafgift på 30.000 kr., men sparekassen ville ikke indestå for sagsomkostningerne, hvis sagen blev tabt. Konkursboet tabte sagen og blev idømt 75.000 kr. i sagsomkostninger, som boet kun kunne dække med ca. 20 %, da der også var påløbet andre omkostninger i boperioden, herunder kurators egne omkostninger ved retssagen.

Landsretten nåede frem til, at det på forhånd kunne ses, at der utvivlsomt ikke var midler i boet til at dække sagsomkostningerne, hvis boet tabte sagen. Samtidig fremgik det af cirkulæreskrivelserne fra boet, at der var en faldende dækning til massekrav – boets økonomiske stilling blev således stadig forværret, mens retssagen blev behandlet. Endelig tabte boet sagen med en meget kortfattet begrundelse, som svarede til det, modparten allerede fra starten havde gjort gældende i sit svarskrift. Noget kunne således tyde på, at det ikke var en sag, boet burde have ført.

Landsretten fandt, at kurator var erstatningsansvarlig for sagsomkostningerne. Dette blev begrundet med den ringe – og støt dalende – chance for, at boet kunne dække sagsomkostningerne ved tab af sagen. Der blev dog også lagt vægt på indholdet af argumenterne i sagsanlægget.

Sagen viser, at en kurator, der anlægger en sag uden at have sikret sig dækning for sagsomkostningerne, hvis sagen tabes, er i højrisiko for at blive erstatningsansvarlig for disse sagsomkostninger.

Der kan dog måske udledes to undtagelser: For det første, hvis boets økonomiske situation på uforudsigelig vis forringes under retssagen, hvilket dog sjældent forekommer.  Dernæst tyder landsrettens bemærkninger på, at det har spillet en rolle, at der var tale om en ret tvivlsom sag. Det kan derfor ikke afvises, at en kurator, der anlægger en tilsyneladende mere sikker sag – og alligevel taber – kan slippe for ansvar.

Det tyder dog på, at det centrale for ansvarsbedømmelsen er, at kurator skal sørge for, at der er dækning til sagsomkostninger – også til modparten. Det synes rigtigt og betryggende for den, der - uberettiget - bliver sagsøgt af et konkursbo, at der skal være dækning for sagsomkostningerne, og at kurator i modsat fald kan blive personligt erstatningsansvarlig.

---