Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Kritiske ytringer om islam var ikke beskyttet af forskelsbehandlingsloven

Horten
06/06/2017
Kritiske ytringer om islam var ikke beskyttet af forskelsbehandlingsloven

I en nyere afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet afvistes en klage fra en leder i en kommunal hjemmepleje, der blev afskediget grundet kritiske ytringer om islam. Nævnet fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klagers ytringer var udtryk for politisk anskuelse i forskelsbehandlingslovens forstand.




Offentligt ansattes ytringsfrihed på sociale medier er et varmt emne for tiden. Flere nyere afgørelser understreger, at offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, bl.a. når det kommer til kritik af deres arbejdsgivere. Men beskytter forskelsbehandlingslovens regler også medarbejdere imod afsked på grund af ytringer på de sociale medier? Dette var spørgsmålet i en nyere afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.



Medarbejder sammenlignede Islam med Nazisme 


Sagen omhandlede en leder i en kommunal hjemmepleje. Hun havde flere gange på hjemmesider og sociale medier ytret sig om muslimer og islam på en kritisk måde. Bl.a. havde hun i en kommentar på Twitter skrevet "Jeg er ked af at sige det. Jeg er enig i, at Islam er en religion på linje med Nazismen".

En muslimsk medarbejder gjorde lederens overordnede opmærksom på ytringerne på de sociale medier og fortalte desuden, at lederen under en diskussion med den muslimske medarbejder om koranen havde udtrykt had mod islam og muslimer.

Lederen sygemeldte sig under henvisning til, at hun dagligt blev chikaneret og mobbet på arbejdspladsen på grund af sine ytringer.

Lederen blev indkaldt til tjenestelig samtale om uroen. Efter samtalen blev hun indstillet til afsked bl.a. under henvisning til, at hun havde ytret sig på en måde, der var strafbar i henhold til racismeparagraffen i straffeloven, hvilket ansås som et alvorligt brud på klagers forpligtelser som leder. Hun blev senere afskediget med tilsvarende begrundelse.

Lederen indbragte herefter sagen for Ligebehandlingsnævnet, da hun mente, at afskedigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse.


Ytring ikke udtryk for politisk anskuelse


Ligebehandlingsnævnet frifandt kommunen under henvisning til, at der ud fra de foreliggende oplysninger ikke fandtes tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klagers meningstilkendegivelse var et udtryk for politisk anskuelse i forskelsbehandlingslovens forstand.


Horten bemærker


Denne sag viser en anden vinkel på en kendt problemstilling: Hvor frit må offentligt ansatte udtrykke sig på de sociale medier? Normalt behandles spørgsmålet efter reglerne om ytringsfrihed, men i denne sag var det altså forskelsbehandlingsloven, der blev påberåbt.

Ligebehandlingsnævnet fastslår, at holdninger til befolkningsgrupper, religioner m.v. ikke er beskyttet under forskelsbehandlingslovens begreb "politisk anskuelse". Afgørelsen synes at være udtryk for, at begrebet "politisk anskuelse" ikke skal forstås for bredt.

Der findes ikke megen praksis om begrebet "politisk anskuelse", men det må antages ikke kun at omfatte tilslutning til traditionelle politiske partier. Formentlig skal der dog være tale om et mere fast indhold af den politiske overbevisning. Selvom nogle holdninger kan henføres under et politisk parti eller en politisk strømning, er disse holdninger ikke i sig selv beskyttet. F.eks. er et ønske om skattelettelser formentlig ikke omfattet af lovens beskyttelse af politisk anskuelse.

Det bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet i afgørelsen alene kunne tage stilling til, om afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven. Ligebehandlingsnævnet har altså ikke forholdt sig til, om ytringen var beskyttet af ytringsfriheden.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Lovlig konflikt ikke længere lovlig fra tidspunkt, hvor virksomhed indgik overenskomst med andet FH-forbund
Lovlig konflikt ikke længere lovlig fra tidspunkt, hvor virksomhed indgik overenskomst med andet FH-forbund
08/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ændring af arbejdstidsloven er nu vedtaget
Ændring af arbejdstidsloven er nu vedtaget
12/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Ny dom fra Højesteret om 120-dages reglen
Ny dom fra Højesteret om 120-dages reglen
14/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
Er du opdateret på den seneste praksis fra Højesteret om forskerskatteordningen?
22/02/2024
Skatte- og afgiftsret, Ansættelses- og arbejdsret
Varehus fik millionbøde for kontrol med medarbejdere
Varehus fik millionbøde for kontrol med medarbejdere
19/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Nye aktieoptioner, gamle regler
Nye aktieoptioner, gamle regler
22/02/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Selskabsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted