Kritiske ytringer om islam var ikke beskyttet af forskelsbehandlingsloven

I en nyere afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet afvistes en klage fra en leder i en kommunal hjemmepleje, der blev afskediget grundet kritiske ytringer om islam. Nævnet fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klagers ytringer var udtryk for politisk anskuelse i forskelsbehandlingslovens forstand.

Offentligt ansattes ytringsfrihed på sociale medier er et varmt emne for tiden. Flere nyere afgørelser understreger, at offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, bl.a. når det kommer til kritik af deres arbejdsgivere. Men beskytter forskelsbehandlingslovens regler også medarbejdere imod afsked på grund af ytringer på de sociale medier? Dette var spørgsmålet i en nyere afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.

Medarbejder sammenlignede Islam med Nazisme 

Sagen omhandlede en leder i en kommunal hjemmepleje. Hun havde flere gange på hjemmesider og sociale medier ytret sig om muslimer og islam på en kritisk måde. Bl.a. havde hun i en kommentar på Twitter skrevet "Jeg er ked af at sige det. Jeg er enig i, at Islam er en religion på linje med Nazismen".

En muslimsk medarbejder gjorde lederens overordnede opmærksom på ytringerne på de sociale medier og fortalte desuden, at lederen under en diskussion med den muslimske medarbejder om koranen havde udtrykt had mod islam og muslimer.

Lederen sygemeldte sig under henvisning til, at hun dagligt blev chikaneret og mobbet på arbejdspladsen på grund af sine ytringer.

Lederen blev indkaldt til tjenestelig samtale om uroen. Efter samtalen blev hun indstillet til afsked bl.a. under henvisning til, at hun havde ytret sig på en måde, der var strafbar i henhold til racismeparagraffen i straffeloven, hvilket ansås som et alvorligt brud på klagers forpligtelser som leder. Hun blev senere afskediget med tilsvarende begrundelse.

Lederen indbragte herefter sagen for Ligebehandlingsnævnet, da hun mente, at afskedigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse.


Ytring ikke udtryk for politisk anskuelse

Ligebehandlingsnævnet frifandt kommunen under henvisning til, at der ud fra de foreliggende oplysninger ikke fandtes tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klagers meningstilkendegivelse var et udtryk for politisk anskuelse i forskelsbehandlingslovens forstand.


Horten bemærker

Denne sag viser en anden vinkel på en kendt problemstilling: Hvor frit må offentligt ansatte udtrykke sig på de sociale medier? Normalt behandles spørgsmålet efter reglerne om ytringsfrihed, men i denne sag var det altså forskelsbehandlingsloven, der blev påberåbt.

Ligebehandlingsnævnet fastslår, at holdninger til befolkningsgrupper, religioner m.v. ikke er beskyttet under forskelsbehandlingslovens begreb "politisk anskuelse". Afgørelsen synes at være udtryk for, at begrebet "politisk anskuelse" ikke skal forstås for bredt.

Der findes ikke megen praksis om begrebet "politisk anskuelse", men det må antages ikke kun at omfatte tilslutning til traditionelle politiske partier. Formentlig skal der dog være tale om et mere fast indhold af den politiske overbevisning. Selvom nogle holdninger kan henføres under et politisk parti eller en politisk strømning, er disse holdninger ikke i sig selv beskyttet. F.eks. er et ønske om skattelettelser formentlig ikke omfattet af lovens beskyttelse af politisk anskuelse.

Det bemærkes, at Ligebehandlingsnævnet i afgørelsen alene kunne tage stilling til, om afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven. Ligebehandlingsnævnet har altså ikke forholdt sig til, om ytringen var beskyttet af ytringsfriheden.

---