Højesteret har for nylig taget stilling til, at en konstabel og senere overkonstabel i Forsvaret som følge af indholdet af arbejdsopgaverne havde funktionærstatus og derfor var omfattet af funktionærloven.
En medarbejder, som blev ansat som konstabel, overgik til at blive overassistent ved Auditørkorpset. På grund af reorganisering af korpset blev hun efterfølgende opsagt fra stillingen.
Der var under sagen enighed om, at hendes ansættelse som overassistent gav hende funktionærstatus. Imidlertid opstod spørgsmålet om, hvorvidt hun også havde haft status som funktionær i sin stilling som konstabel (og overkonstabel), da det havde betydning for, om hun havde ret til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven.
Pligt til militærtjeneste i udlandet
Under sagen gjorde Forsvaret gældende, at når man gennem sin ansættelse var forpligtet til at udføre militærtjeneste i udlandet, kunne man ikke samtidig være funktionær. Højesteret afviste, at dette forhold kunne udelukke funktionærstatus.
Indholdet af arbejdsopgaverne er afgørende – ikke formålet med ansættelsen
Landsretten var kommet frem til, at det primære formål med ansættelsen som konstabel var at indgå i den væbnede beredskabsstyrke, hvilket faldt uden for funktionærbegrebet. Derfor var medarbejderen ifølge landsretten ikke funktionær, uanset at vedkommende under sin ansættelse helt overvejende havde været beskæftiget med kontorarbejde.
Højesteret fandt i modsætning til landsretten, at det afgørende for at statuere funktionærstatus er indholdet af de arbejdsopgaver, den pågældende udfører.
Selvom konstablen en enkelt gang havde været udsendt og efter hjemkomsten i et vist omfang deltog i militært arbejde, fandt Højesteret, at arbejdet havde haft et meget begrænset omfang i forhold til det kontorarbejde, som hun udførte.
Højesteret fastslog herefter, at hun havde haft kontormæssigt arbejde som sin hovedbeskæftigelse i en periode, der tidsmæssigt svarede til 17 år før hendes fratrædelse, og hun var derfor berettiget til fratrædelsesgodtgørelse.
En konkret vurdering
Sagen er et godt eksempel på, at det beror på en konkret vurdering, om en stilling medfører funktionærstatus eller ej, og at der lægges afgørende vægt på indholdet af de arbejdsopgaver, medarbejderen i overvejende grad udfører.
Følg Jurainfo.dk på
Facebook eller
LinkedIn
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
