Konkursrådet har den 3. juli 2020 foreslået en række ændringer til de nuværende regler om rekonstruktion, der skal smidiggøre reglerne, så de i højere grad kan anvendes i overensstemmelse med deres formål. Der er tale om en genfremsættelse af visse af Konkursrådets tidligere forslag samt fremsættelse af visse nye forslag, som blandt andet er motiveret af COVID-19-pandemiens indvirkning på danske virksomheder. Vi giver dig overblik over de foreslåede ændringer.
For os der arbejder med reglerne i praksis, er en ændring af reglerne tiltrængt, da vi i for mange situationer har måttet fravælge rekonstruktionsreglerne og søge andre veje til at rekonstruere nødlidende virksomheder.
Vi vurderer, at hovedparten af forslagene er velegnede til at smidiggøre reglerne ved rekonstruktionsbehandlingen. Specielt ændringen af Lønmodtagernes Garantifonds mulighed for dækning ved en overdragelse fra en virksomhed i rekonstruktion kan muliggøre, at flere arbejdspladser kan reddes ved rekonstruktion af nødlidende virksomheder. Også den foreslåede mulighed for at gennemføre en overdragelse uden forudgående stadfæstelse af rekonstruktionsforslag er et velkomment værktøj til at redde flere virksomheder og arbejdspladser.
Konkursrådet forslag kan opsummeres således:
- Der skal indføres 4-8 ugers kontrolleret time out, hvor mulighederne for en rekonstruktion sonderes.
- Hvis ikke time out'en medfører vedtagelse af en rekonstruktionsplan, skal virksomheden ikke automatisk tages under konkursbehandling.
- Der skal ikke stilles krav om tvungen sikkerhedsstillelse for en eventuel senere konkursbehandling.
- Der skal ikke udpeges en regnskabskyndig tillidsmand allerede ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.
- Lønmodtagernes Garantifonds dækning skal indtræde allerede ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.
- Et stillet virksomhedspant skal ikke automatisk "fryse" ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.
Konkursrådet anbefaler, at ændringerne gennemføres hurtigst muligt, men det er endnu usikkert, hvornår et egentligt lovforslag bliver fremsat.
4-8 ugers kontrolleret time out
Under de nuværende regler skal virksomheden sammen med rekonstruktøren og tillidsmanden senest 4 uger efter indledningen af rekonstruktionen fremsætte en rekonstruktionsplan ‒ altså en redegørelse for hvilken type af rekonstruktion, der agtes gennemført samt de væsentlige skridt til gennemførelsen.
Konkursrådet foreslår, at den nuværende "kattelem", hvor fremsættelse af rekonstruktionsplanen kan udsættes yderligere 4 uger under særlige omstændigheder, ændres, således at udsættelse kan ske uden nærmere begrundelse på rekonstruktørens begæring. For at undgå at adgangen misbruges, skal begæringen om udsættelse drøftes på 4-ugersmødet med kreditorerne, hvor rekonstruktøren af skifteretten kan afkræves en redegørelse for baggrunden for begæringen, som på mødet kan nedstemmes af kreditorerne i overensstemmelse med de nuværende regler.
Ingen automatisk konkursbehandling ved fejlslagen rekonstruktion
Under de nuværende regler skal en virksomhed automatisk tages under konkursbehandling, hvis en påbegyndt rekon-struktion ikke gennemføres.
Konkursrådet foreslår, at reglerne ændres, fordi det efter Konkursrådets vurdering afskrækker virksomheder fra at indlede en rekonstruktionsbehandling. Reglerne foreslås ændret således, at der ikke automatisk skal afsiges konkursdekret, hvis virksomheden træder ud af rekonstruktionsreglerne senest efter afstemning om en rekonstruktionsplan, dvs. efter udløbet af den foreslåede 4-8 ugers kontrollerede time out. Konkursrådet foreslår, at hensynet til kreditorerne i stedet imødekommes via regler om kreditorernes information om rekonstruktionsbehandlingens ophør, så kreditorerne herefter har mulighed for at indgive en konkursbegæring og bevare den oprindelige fristdag, som blev etableret ved indledningen af rekonstruktionen.
Ikke obligatorisk sikkerhedsstillelse for omkostninger ved konkurs eller udpegelse af regnskabskyndig tillidsmand
Under de nuværende regler skal der i forbindelse med en virksomheds rekonstruktionsbehandling stilles sikkerhed for omkostningerne ved en mulig senere konkursbehandling, og der skal i forbindelse med indledningen udpeges en regnskabskyndig tillidsmand.
Konkursrådet foreslår, at den obligatoriske sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved konkursbehandlingen afskaffes sammen med den ligeledes obligatoriske udpegelse af en regnskabskyndig tillidsmand. Begge forslag er motiveret af et ønske om, at der ikke bindes unødig likviditet, som kan anvendes bedre i driften af en virksomhed, som antages at være nødlidende.
Konkursrådet anerkender, at den regnskabskyndige tillidsmand udfører en tillidsskabende funktion, når rekonstruktøren og kreditorerne skal vurdere validitet og kvalitet af det regnskabsmateriale, som rekonstruktionsforslaget (dvs. det endelige forslag) er baseret på.
Konkursrådets forslag indebærer, at virksomheden kan kræve en regnskabskyndig tillidsmand udpeget, men at rekonstruktøren og kreditorerne først på mødet om rekonstruktionsplanen kan kræve, at der udpeges en regnskabskyndig tillidsmand, idet det først er her, hvor den tillidsskabende funktion skal udføres.
LG dækker allerede fra indledning af rekonstruktionen
Under de nuværende regler indtræder Lønmodtagernes Garantifonds forpligtelse til at betale visse medarbejderforpligtelser først, når der er afsagt konkursdekret. Dette medfører ved en rekonstruktion, at der kan være lønrestancer, som ikke bliver betalt før, der enten er afsagt konkursdekret, eller før der gennemføres en tvangsakkord. Der kan derfor gå op til et helt år fra rekonstruktionens indledning, til sådanne restancer bliver betalt. Ligeledes vil en erhverver af en virksomhed, som overdrages som følge af et rekonstruktionsforslag, hæfte for virksomhedens forpligtelser overfor de ansatte for tiden før indledningen af rekonstruktionen. Såfremt den tilsvarende overdragelse var sket fra et konkursbo, ville erhververens forpligtelse være begrænset til perioden efter konkursdekretet, og Lønmodtagernes Garantifond ville hæfte for de forpligtelser, der ligger forud for konkursdekretets afsigelse.
Konkursrådet foreslår i overensstemmelse med sit tidligere forslag (bet. 1555/2015), at Lønmodtagernes Garantifonds dækningspligt indtræder allerede ved indledningen af en rekonstruktion. Dette medfører, at lønmodtagere kan modtage dækning fra Lønmodtagernes Garantifond, når der indledes en rekonstruktion. Hermed sidestilles også en erhververs retstilling ved overdragelsen fra en virksomhed i rekonstruktion med en erhververs retsstilling ved overdragelsen fra et konkursbo. Forslaget indebærer derfor, at en erhverver alene hæfter for forpligtelserne overfor medarbejderne for perioden efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, mens Lønmodtagernes Garantifond indfrier medarbejderne for forpligtelserne indtil dette tidspunkt.
Under de nuværende regler kræver en gennemførelse af en uomstødelig virksomhedsoverdragelse under en rekonstruktion, at der foreslås, vedtages og stadfæstes et rekonstruktionsforslag, hvilket indebærer opfyldelsen af en lang række formelle krav. Dette har været genstand for betydelig kritik, da det ansås for hæmmende for en hurtig og smidig proces, og indebar at de forbundne værdier blev formindsket alene pga. den lange proces- og sagsbehandlingstid.
Konkursrådet foreslår i overensstemmelse med sit tidligere forslag (bet. 1555/2015), at en uomstødelig virksomhedsoverdragelse kan gennemføres med rekonstruktørens samtykke, hvis rekonstruktøren anser det for hensigtsmæssigt for at bevare værdien af virksomheden, og hvis et flertal af kreditorerne undlader at protestere. Om sidstnævnte indebærer forslaget, at der ikke skal stemmes om overdragelsen i skifterettens regi, men alene at rekonstruktøren skal sikre, at der ikke er et flertal af kreditorer, der protesterer imod overdragelsen.
Virksomhedspant "fryser" ikke automatisk ved indledning af rekonstruktion
Under de nuværende regler omfatter et virksomhedspant, der er stiftet inden indledning af en rekonstruktionsbehandling, ikke aktiver erhvervet af virksomheden efter indledning af rekonstruktionen, ligesom der heller ikke kan udskilles aktiver fra pantet ved regelmæssig drift. Denne retsvirkning kendes som frysning af virksomhedspantet.
Konkursrådet foreslår, at frysning ikke indtræder som en ufravigelig retsvirkning af rekonstruktionen, idet det i stedet foreslås overladt til virksomheden og virksomhedspanthaveren at beslutte, om virksomhedspantet skal fryse. Fravalg af frysning vil muliggøre løbende udskillelse af aktiver fra pantet uden virksomhedspanthaverens samtykke, men samtidig også muliggøre at der løbende kan indføres yderligere aktiver i virksomhedspantet, hvis indkøb finansieres ved virksomhedens drift under rekonstruktionsbehandlingen.
Kromann Reumert følger udviklingen og lovarbejdet tæt og bidrager til arbejdet med de erfaringer, som vi har opnået siden reglernes ikrafttræden i 2011. Har du spørgsmål til de foreslåede ændringer, er du velkommen til at kontakte os.