Konkurskarantæne – Ny fortolkning af begrebet ’virksomhed’

Reglerne for konkurskarantæne

I medfør af konkurslovens § 157, kan konkurskarantæne pålægges en person, der senere end et år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed; altså den virksomhed, som er taget under konkursbehandling. Dette gælder, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Er en andelsboligforening en ’virksomhed’?

I en afgørelse afsagt den 21. januar 2021 fik Højesteret mulighed for at vurdere, om en bestyrelsesformand i en andelsboligforening skulle pålægges konkurskarantæne.

Sø- og handelsrettens skifteret kom frem til, at bestyrelsesformanden ikke skulle pålægges konkurskarantæne, idet drift af en andelsboligforening almindeligvis ikke udøves med erhvervsmæssig gevinst for øje.

Skifterettens afgørelse blev indbragt for Landsretten, idet en vurdering af begrebet ’virksomhed’, der henvises til i konkurslovens § 157. blev udskilt til særskilt afgørelse.

Landsretten og Højesteret vurderer andelsboligforeningen forskelligt

Landsretten kom frem til det resultat, at andelsboligforeningen var omfattet af virksomhedsbegrebet. Landsretten mente derfor, at resten af sagen, herunder om de øvrige betingelser for at pålægge konkurskarantæne var opfyldt, skulle behandles.

Det var denne afgørelse, altså vurderingen af virksomhedsbegrebet, som Højesteret skulle vurdere.

Højesteret kom frem til et modsat resultat, altså at den pågældende andelsboligforening, som var omfattet af denne sag, ikke var omfattet af virksomhedsbegrebet, og at § 157 derfor ikke kunne finde anvendelse i forhold til bestyrelsesformanden.

Økonomisk gevinst som formål

Højesteret fandt, at begrebet må forstås således, at ”adgangen til at pålægge konkurskarantæne alene omfatter tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i ledelsen af en virksomhed med aktiviteter, der som udgangspunkt har til formål at opnå økonomisk gevinst”.

Andelsboligforeningen, som sagen omfattede, bestod af 110 beboelseslejligheder og et erhvervslejemål, hvoraf erhvervslejemålet og 16 lejligheder blev udlejet af andelsboligforeningen.

På trods af dette fandt Højesteret ikke, at det var tilstrækkeligt for at anse virksomheden som omfattet af virksomhedsbegrebet. Afgørelsen faldtud fra en generel betragtning om, at en andelsboligforening danner rammerne om et boligfællesskab, der er reguleret i andelsboligforeningsloven, og at foreningen har til formål at eje og administrere den ejendom, som andelshaverne bor i, og derfor som udgangspunkt ikke drives med økonomisk gevinst for øje, .

Præmisserne synes i udgangspunktet ganske klare, men Højesteret åbner alligevel med denne afgørelse for muligheden for, at en andelsboligforening efter omstændighederne godt kan blive omfattet af virksomhedsbegrebet. Højesteret henviser direkte til, at en fravigelse fra udgangspunktet om, at en andelsboligforening ikke er omfattet af begrebet i medfør af konkurslovens § 157, må bero på en konkret vurdering af, om foreningens aktiviteter har haft til formål at opnå økonomisk gevinst.

Højesteret om konkurskarantæne

Højesteret åbner med afgørelsen for, at andelsboligforeninger ud fra en konkret vurdering kan være omfattet af virksomhedsbegrebet i konkurslovens § 157, og at ledelsen i så fald kan blive pålagt en konkurskarantæne. Det står dog klart, at Højesteret med sin afgørelse har indsnævret det område, hvor reglerne om konkurskarantæne finder anvendelse.

Det synes med afgørelsen klart, at udgangspunktet må være, at andelsboligforeninger ikke opfylder betingelserne i § 157, og at det kræver en del for at det modsatte vil være tilfældet.