Konkurskarantæne

Den 1. januar 2014 trådte reglerne om konkurskarantæne i kraft. Reglerne har til formål at begrænse muligheden for ”konkursrytteri”. Det skal med andre ord ikke være muligt at spekulere i eller misbruge, at et selskabs hæftelse er begrænset over for kreditorerne.

Der har siden reglernes ikrafttræden været et meget stort antal sager om konkurskarantæne, og sagerne har haft et meget større omfang, end Konkursrådet oprindeligt spåede, idet man tilbage i 2011 anslog, at der på landsplan ville være ca. 150-250 sager årligt. Der er ikke en landsdækkende statistik til rådighed, men ifølge oplysninger bragt på www.finans.dk har alene Sø- og Handelsretten i 1. halvår af 2015 modtaget i alt 247 sager. De hyppigste tilfælde har været overtrædelser af bogførings- og årsregnskabsloven samt moms- og kildeskatteloven.

Hvis en person får konkurskarantæne, medfører det, at den pågældende ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Betingelserne for at blive pålagt karantæne er, at den pågældende har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse ved driften af virksomheden.

Konkurskarantænen pålægges som udgangspunkt for en periode på 3 år, men særlige grunde kan medføre, at karantænen pålægges for en kortere periode.

Reglerne om konkurskarantæne medfører ikke en fuldstændig afskæring af muligheden for at drive erhvervsvirksomhed. Det vil i udgangspunktet fortsat være muligt at drive virksomhed, såfremt der hæftes personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Der kan således drives en personlig ejet virksomhed, ligesom det er muligt at være komplementar eller interessent i henholdsvis kommanditselskaber og interessentskaber. Man kan dog ikke deltage i ledelsen af andres personlige virksomheder.

Det er ikke hvem som helst, der kan rammes af en konkurskarantæne. Det er kun ledelsen af et selskab med begrænset hæftelse, hvor selskabet er gået konkurs, eller hvis man selv er gået konkurs med sin personlige virksomhed. Det er imidlertid ikke afgørende, om den pågældende står registreret som ledelse hos Erhvervsstyrelsen. Det er den reelle ledelse, der er afgørende.

Det er kurator i konkursboet, som skal påse, om der er grundlag for at rejse en sag om konkurskarantæne. Hvis det er tilfældet, laver kurator en indstilling til skifteretten, som tager stilling til, om der skal indledes en sag mod den pågældende. Skifteretten giver den, som begæres pålagt konkurskarantæne, mulighed for at svare i sagen og kan beskikke en advokat for vedkommende. Afgørelse om konkurskarantæne træffes ved kendelse, der kan indbringes for landsretten.

Hvis en konkurskarantæne overtrædes, kan det få alvorlige konsekvenser for den pågældende. Dels kan skifteretten forlænge en eksisterende karantæne, dels kan skifteretten udvide karantænen til også at omfatte erhvervsvirksomheder med personlig og ubegrænset hæftelse, dels kan den pågældende pålægges personlig hæftelse for den del af virksomhedens gæld, som ikke dækkes gennem konkursen og endelig kan en overtrædelse af konkurskarantænen straffes med bøde eller fængsel, jf. straffelovens § 131.

Som det fremgår, kan det således have store konsekvenser at blive pålagt en konkurskarantæne, og en overtrædelse af en allerede pålagt karantæne kan have endnu større konsekvenser.

Mange af de tvangsopløsningssager, som pt. er under behandling ved Erhvervsstyrelsen, vil ofte kunne danne grundlag for sager om konkurskarantæne, hvorfor det er vigtigt, at ledelsen er særlig påpasselig, hvis et selskab er på vej mod tvangsopløsning.

Der findes på markedet såkaldte ”selskabsbedemænd”, som opkøber og afvikler virksomheder på mere eller mindre lovlig vis. Hvis man afhænder et selskab til en af disse ”bedemænd”, kan det efter omstændighederne i sig selv være et argument for, at man kan blive pålagt konkurskarantæne.

DELACOUR fraråder derfor, at selskaber afvikles med bistand fra disse ”selskabsbedemænd”, og at man i øvrigt er meget påpasselig med blot at lade et selskab gå til opløsning.

---