Konkurrencerådet udsteder bødeforlæg til 18 diskoteker for kartelsamarbejde

Kort om sagen

De 18 diskoteker og deres fælles indkøbsselskab, NOX Network, havde indgået aftaler om, at de enkelte diskoteker i netværket ikke måtte åbne filialer i hinandens byer/kommuner eller inden for en afstand af 20 kilometer fra hinanden. I nogle tilfælde havde aftalerne stået på i mere end 15 år.

Bødernes størrelse − mellem 28.000 og 278.000 kr. − er lave i betragtning af overtrædelsens grovhed. Det skyldes, at bødernes størrelse fastsættes ud fra virksomhedernes samlede omsætning i det foregående år, i dette tilfælde 2020, hvor diskoteker grundet coronapandemien måtte holde lukket det meste af året. Det har desuden indgået som en formildende omstændighed, at virksomhederne selv medvirkede til at opklare sagerne.

Flere diskoteker er en del af sagskomplekset, men sagerne imod disse er altså endnu ikke afsluttet.

På mange måder ligner sagen Konkurrencerådets sag fra 2007 om de sjællandske lokalbanker, hvor et af temaerne var en bestemmelse i en samarbejdsaftale om, at den enkelte bank skulle forhåndsorientere en anden bank, hvis den første ønskede at åbne filial i den anden banks by. Det blev dengang af Konkurrenceankenævnet efterfølgende klassificeret som et "ikke klassisk kartel".

ECN+-direktivet og civile bøder

Det er første gang, Konkurrencerådet selv udsteder bødeforlæg, efter reglerne blev ændret som følge af ECN+-direktivet. Indtil da har Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alene kunnet udstede bøder på særlige områder, hvor det skete efter delegation fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Konkurrenceloven blev imidlertid ændret tidligere i år, så det i dag er konkurrencemyndighederne selv, der i sager om virksomheders overtrædelse af konkurrencereglerne kan udstede bødeforlæg eller indbringe sagen for domstolene med påstand om at idømme en såkaldt "civil bøde". Da sådanne sager derfor ikke længere er af strafferetlig − men i stedet civilretlig − karakter, gælder det strafferetlige selvinkrimineringsforbud ikke for virksomhederne, jf. konkurrencelovens § 17 b.

Ændringen blev indført som led i implementeringen af ECN+-direktivet (direktiv 1/2019), hvorefter det kræves, at nationale konkurrencemyndigheder enten selv skal kunne udstede bøder til virksomheder eller kunne nedlægge bødepåstand for de nationale domstole i en ikke-strafferetlig domstolsproces. Direktivet stiller alene krav til de nationale konkurrencemyndigheders kompetencer i sager, der kan påvirke samhandlen mellem de forskellige medlemsstater. For ikke at operere med flere forskellige systemer har man i Danmark imidlertid valgt, at de ændringer, direktivet foreskriver, skal gælde i alle konkurrencesager.

Læs Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressemeddelelse

Læs vores nyhed om ændringen af konkurrenceloven og ECN+-direktivet