Som led i implementeringen af ECN+-direktivet i Danmark er der nu vedtaget omfattende ændringer af håndhævelsesreglerne i den danske konkurrencelov, som indebærer indførelsen af et todelt efterforsknings- og sanktionssystem, hvor virksomheder i fremtiden skal pålægges såkaldte "civile bøder". I denne nyhed kan du læse om de mest betydelige ændringer i loven.
L 116 som vedtaget af Folketinget den 9. februar 2021
Lovændringen er foranlediget af ECN+-direktivet (direktiv 1/2019), som pålægger EU's medlemsstater at sikre, at visse håndhævelsesmidler og sanktioner er tilgængelige for medlemsstaternes nationale konkurrencemyndigheder.
ECN+-direktivet stiller udelukkende krav til de nationale konkurrencemyndigheders kompetencer, når de efterforsker konkurrencebegrænsende aftaler eller misbrug af dominerende stilling, som kan påvirke samhandlen mellem de forskellige medlemsstater.
For ikke at operere med flere forskellige efterforsknings- og sanktionssystemer har man i Danmark valgt, at de ændringer, som ECN+-direktivet foreskriver, skal gælde i alle typer af konkurrencesager. Ændringerne i efterforsknings- og sanktionssystemet gælder derfor uanset hvilken sagstype, der er tale om. Fusionssager bliver derfor også omfattet, og det er altså uden betydning, om en sag har samhandelspåvirkning eller kun påvirker markedet i Danmark.
Det todelte sanktionssystem
Indførelse af civile bøder til virksomheder
Ifølge ECN+-direktivet skal nationale konkurrencemyndigheder enten selv kunne udstede bøder til virksomheder eller kunne nedlægge en bødepåstand for de nationale domstole i en ikke-strafferetlig domstolsproces. Dette har medført et behov for at ændre den danske retstilstand, hvor bøder til virksomheder hidtil er blevet pålagt af de danske domstole inden for strafferettens rammer.
Indtil nu har det altså fungeret sådan, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) indledningsvis har undersøgt en given sag og derefter sendt sagen til Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet (SØIK). SØIK har dernæst indbragt sagen for domstolene, med henblik på at virksomheden idømmes en strafferetlig bøde.
Med lovens nu vedtagne ændringer vil SØIK ikke længere spille nogen rolle i forhold til at håndhæve konkurrencereglerne over for virksomheder. I fremtiden vil KFST altså selv – når den materielle undersøgelse af konkurrencesagen er afsluttet – indbringe sagen for domstolene, med påstand om at virksomheden skal idømmes en såkaldt "civil bøde".
Domstolene vil herefter behandle sagen inden for den civile retsplejes former. Da denne ændring i loven medfører, at KFST dermed får nye opgaver at varetage, har KFST meddelt, at styrelsen opretter et Center for Konkurrencejura, Efterforskning og Proces.
Der vil som hidtil være mulighed for, at virksomheden erkender overtrædelsen og vedtager et bødeforlæg og dermed undgår, at sagen indbringes for domstolene.
Da sagerne mod virksomheder for at overtræde konkurrencereglerne i fremtiden ikke vil være af strafferetlig – men civilretlig – karakter, gælder det strafferetlige selvinkrimineringsforbud ikke for virksomhederne, jf. lovens § 17 b.
Fysiske personers overtrædelse af konkurrenceloven skal dog stadig undersøges og sanktioneres efter strafferetsplejens former. De skal altså stadig – når sagen mod virksomheden er endeligt afsluttet – efterforskes af SØIK efter retsplejelovens regler og under overholdelse af strafferetlige principper, eksempelvis det strafferetlige forbud mod selvinkriminering.
Bødeniveauet er uændret
Loven medfører ikke ændringer i bødeniveauet.
De nærmere regler om civile bøder findes nu i konkurrencelovens §§ 23-23 i og §§ 24-24 c.
Det todelte efterforskningssystem
Kontrolundersøgelser og selvinkrimineringsforbuddet
ECN+-direktivet kræver også, at konkurrencemyndighederne kan foretage kontrolundersøgelser (dawn raids) i private hjem, hvis der er grund til at tro, at der findes bevismaterialer for en virksomheds overtrædelse af konkurrencereglerne.
Indtil nu har det kun været SØIK, der kunne ransage private hjem efter reglerne i retsplejeloven. Lovændringen medfører, at KFST nu også – med en retskendelse – kan foretage kontrolundersøgelser i private hjem. Samtidig medfører lovændringen, at det aldrig vil være SØIK, der efterforsker virksomheder for at overtræde konkurrencereglerne, da det fremover vil være KFST's opgave.
For at sikre, at det udelukkende er SØIK, der – under overholdelse af strafferetsplejens regler – efterforsker mistænkte fysiske personer, blev det i lyset af høringssvarene indskærpet, at hvis der er en mistanke mod en fysisk person, så skal SØIK foretage ransagningen i det private hjem efter retsplejelovens regler, jf. lovens § 18 a, stk. 3.
Dermed vil KFST alene kunne foretage en kontrolundersøgelse i private hjem, hvis der ikke er en personlig mistanke mod den fysiske person, eller hvis SØIK ikke har kunne opnå en retskendelse til en ransagning efter retsplejelovens regler. Denne grænsedragning kan i praksis vise sig at blive vanskelig.
Konkurrenceankenævnet bliver valgfrit
I det fremsatte lovforslag var det, som hidtil, et krav, at virksomheder indbragte konkurrencemyndighedernes afgørelse for Konkurrenceankenævnet, før virksomhederne kunne indbringe afgørelsen for domstolene.
Hvis virksomhederne ikke indbragte konkurrencemyndighedernes afgørelse for Konkurrenceankenævnet, skulle KFST indbringe sagen for domstolene, for at virksomheden kunne blive pålagt en civil bøde. Lovforslaget lagde dog op til, at KFST i sådanne situationer skulle kunne kræve afgørelsen indbragt for Konkurrenceankenævnet, før domstolen skulle behandle sagen om den civile bøde.
Flere høringssvar og spørgsmål under lovforslagets behandling anførte, at dette ville medføre en lang sagsbehandlingstid og være retssikkerhedsmæssigt uacceptabelt.
Under forslagets behandling imødekom erhvervsministeren ønsket om, at Konkurrenceankenævnet ikke skal inddrages i alle sager og ændrede lovforslaget. Det betyder, at det nu er op til virksomhederne, om de vil indbringe materielle afgørelser for Konkurrenceankenævnet eller direkte for domstolene og på den måde få prøvet sagens materie under en bødesag. KFST vil heller ikke, under domstolenes behandling af sagen om den civile bøde, kunne kræve afgørelsen indbragt for Konkurrenceankenævnet.
Vores bemærkninger
Der er tale om ganske omfattende processuelle ændringer af konkurrenceloven. Særligt det forhold, at der nu indføres et todelt efterforsknings- og sanktionssystem, giver anledning til visse retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
I fremtiden vil fysiske personer nemlig skulle afvente udfaldet af den civile bødesag mod virksomheden, før SØIK rejser en straffesag mod vedkommende. Det skyldes, at den fysiske person rent teknisk tiltales for medvirken til virksomhedens overtrædelse, og at SØIK derfor ikke rejser straffesagen, før der er taget endelig stilling til sagen i forhold til virksomheden.
Tidligere ville både virksomheden og den fysiske person få afsagt deres dom i samme straffesag. Det nye system medfører derfor en risiko for, at sagsbehandlingstiderne og uvisheden for fysiske personer, der er involveret i konkurrencesager, bliver endnu længere end i dag.
Det todelte efterforskningssystem giver også anledning til en vis bekymring. Fysiske personer, som selv er under mistanke, kan alene efterforskes af SØIK og er beskyttede af det strafferetlige selvinkrimineringsforbud.
Er en fysisk person derimod ikke selv (personligt) under mistanke, men afhøres af KFST, fordi vedkommende er ansat i en virksomhed, som er under mistanke, har personen pligt til at udtale sig og vil ikke være beskyttet af det strafferetlige forbud mod selvinkriminering.
Hvis den fysiske person senere kommer under personlig mistanke og efterforskes af SØIK og eventuelt selv tiltales i en straffesag, vil myndighederne kunne anvende alle oplysningerne fra og om personen, fra før vedkommende var beskyttet af det strafferetlige selvinkrimineringsforbud.
Dette kan medføre problemer i forhold til individernes grundlæggende rettigheder, særligt i forhold til at fastslå præcist på hvilket tidspunkt en eventuel mistanke reelt opstår.
I lyset af de betydelige betænkeligheder, der blev indvendt mod det todelte efterforsknings- og sanktionssystem under lovbehandlingen, oplyste erhvervsministeren, at KFST vil udarbejde en intern vejledning, så KFST's medarbejdere er opmærksomme på, om en fysisk person er under mistanke, om personen skal efterforskes af SØIK eller KFST, og om personen er omfattet af det strafferetlige selvinkrimineringsforbud.
Lovgivningsprocessen
Efter at lovforslaget var sendt i høring, modtog Erhvervsministeriet flere høringssvar, som Erhvervsministeriet delvist imødekom i sit høringsnotat, og som medførte, at lovforslaget blev delvist tilpasset, inden det blev fremsat for Folketinget den 9. december 2020.
Under Erhvervsudvalgets behandling var lovforslaget anledning til betydelig debat med hele 41 skriftlige spørgsmål og en efterfølgende høring i Folketinget den 13. januar 2021.
Erhvervsministeren nåede til enighed med Erhvervsudvalget om, at der inden for tre år fra loven er trådt i kraft skal gennemføres en evaluering af loven. Dette skete formentlig som reaktion på de mange bemærkninger under behandlingen, betænkelighederne, som vi har skrevet om ovenfor, og den relativt hurtige behandling i Folketinget.
ECN+-direktivet skulle have være implementeret i dansk ret den 4. februar 2021, men grundet de mange bemærkninger og spørgsmål under behandlingen af lovforslaget, er ikrafttrædelsen i Danmark nu fastsat til den 4. marts 2021.
Læs lovforslaget som vedtaget efter tredjebehandlingen.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
