Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Konkurrenceklausul i ejeraftale ikke omfattet af ansættelsesklausulloven

Konkurrenceklausul i ejeraftale ikke omfattet af ansættelsesklausulloven
IUNO logo
Højesteret har i en ny sag taget stilling til, om en konkurrenceklausul, der var indgået mellem to kapitalejere, var bortfaldet. Konkurrenceklausulen var først indgået i en ejeraftale, hvor medarbejderen havde forpligtet sig over for sin virksomhed. Den blev dog senere ført over i en forligsaftale, som medarbejderen havde indgået med en anden kapitalejer. Højesteret kom frem til, at konkurrenceklausulen ikke var bortfaldet, allerede fordi den ikke var indgået som led i et ansættelsesforhold.

Sagen handlede om en medarbejder, der indgik en konkurrenceklausul, da han blev kapitalejer i en virksomhed, der blandt andet udførte arbejde vedrørende fugtskader. Konkurrenceklausulen forpligtede ham til ikke at drive konkurrerende virksomheder i 2 år efter, at han ophørte med at være kapitalejer i virksomheden.


Konkurrenceklausulen var først indsat i en ejeraftale, som forpligtede medarbejderen over for virksomheden. Da der opstod uenigheder internt, udtrådte medarbejderen som kapitalejer. Han overdrog derfor sine anparter til en anden kapitalejer via en forligsaftale. Konkurrenceklausulen i ejeraftalen blev i den forbindelse ført over til forligsaftalen.


Der blev herefter sendt en ny ansættelseskontrakt til medarbejderen med nye ansættelsesvilkår, da han ikke længere var kapitalejer i virksomheden. Men medarbejderen ønskede ikke at blive ansat på de nye vilkår, og afslog at underskrive. Han blev herefter opsagt på grund af samarbejdsvanskeligheder.


Medarbejderen mente, at konkurrenceklausulen var ugyldig. Han var nemlig blevet opsagt, uden at han havde givet rimelig anledning til opsigelsen. Han var nemlig uenig i, at der var tale om samarbejdsvanskeligheder, fordi han ikke ønskede at underskrive den nye ansættelseskontrakt.


Spørgsmålet for Højesteret var herefter, om medarbejderen var bundet af konkurrenceklausulen.


Konkurrenceklausulen var ikke indgået som led i ansættelsen

Efter ansættelsesklausulloven kan konkurrenceklausuler bortfalde, hvis en medarbejder opsiges, uden at medarbejderen har givet rimelig anledning til opsigelsen. For at konkurrenceklausulen er omfattet af lovens regler forudsætter det imidlertid, at den er indgået i sammenhæng med medarbejderens ansættelse. I sagen var medarbejderen og kapitalejeren uenige om, hvorvidt det var tilfældet.

Ifølge Højesteret var der tale om en forligsaftale, der var indgået mellem to kapitalejere, som var uafhængige af virksomheden. Medarbejderen havde derfor ikke forpligtet sig over for virksomheden som en medarbejder. Han havde derimod forpligtet sig over for den anden kapitalejer. Højesteret understregede, at det ikke havde betydning, at medarbejderen var ansat i virksomheden både før og efter, at forligsaftalen var indgået.


Konkurrenceklausulen var derfor stadig gyldig, også selv om medarbejderen muligvis ikke have givet rimelig anledning til opsigelsen.


IUNO mener

Sagen viser, at ansættelsesklausullovens regler om bortfald af konkurrenceklausuler kun kan anvendes, hvis konkurrenceklausulen er indgået som led i et ansættelsesforhold. Det er i den forbindelse afgørende, om konkurrenceklausulen indgår i en aftale, som forpligter medarbejderen over for virksomheden.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, hvilke omstændigheder konkurrenceklausuler bliver indgået under, og om det ændrer på konkurrenceklausulen, hvis den bliver overflyttet til en ny aftale. Det er også vigtigt at have for øje, at det slet ikke har betydning, om medarbejderen har givet rimelig anledning til opsigelsen, hvis konkurrenceklausulen ikke længere forpligter medarbejderen over for virksomheden.


[Højesterets kendelse i sag BS-35272/2020-HJR af den 29. marts 2021]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Juridiske kandidater er i høj kurs
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Vejledning til den danske passagerafgift
Vejledning til den danske passagerafgift
23/09/2024
Transportret, Øvrige
Sparket ud af en flok dovne, inkompetente og nassende tyveknægte
Sparket ud af en flok dovne, inkompetente og nassende tyveknægte
23/09/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Østre Landsret skærper bøde for reklamer med alkohol over for børn og unge
Østre Landsret skærper bøde for reklamer med alkohol over for børn og unge
27/09/2024
E-handel og markedsføring, Øvrige
Nye blanketkrav ved byretterne i sager om flykompensation
Nye blanketkrav ved byretterne i sager om flykompensation
01/10/2024
Øvrige, Forsikring og erstatning
Planteskole sprang over, hvor bedet var lavest
Planteskole sprang over, hvor bedet var lavest
03/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Regeringens lovprogram 2024/2025 i et ansættelses- og arbejdsretligt perspektiv
Regeringens lovprogram 2024/2025 i et ansættelses- og arbejdsretligt perspektiv
03/10/2024
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted