Kommissionen foreslår regulering af markedet for kryptoaktiver

Udbredelsen af kryptoaktiver har medført en række regulatoriske udfordringer på tværs af medlemsstaterne, idet det er tvivlsomt, hvorvidt og hvordan den eksisterende lovgivning finder anvendelse på kryptoaktiver. Dette gælder blandt andet for den finansielle regulering, hvor det klare udgangspunkt efter dansk ret er, at kryptoaktiver ikke omfattes af den eksisterende regulering.

EU-Kommissionen fremsatte derfor den 24. september 2020 forslag til forordning om markedet for kryptoaktiver (Markets in Crypto-assets, forkortet "MiCA"). Forordningen bliver på nuværende tidspunkt forhandlet i Rådet for Den Europæiske Union og forventes gennemført i 2024.

Kommissionens forslag til MiCA-forordningen

MiCA finder anvendelse på kryptoaktiver, der hverken udgør et finansielt instrument eller elektroniske penge, og som derfor ikke er omfattet af den eksisterende finansielle regulering. Forordningen regulerer både udstedere af kryptoaktiver samt udbydere af kryptoaktivtjenester.

Kryptoaktiver defineres i forordningen som "en digital gengivelse af værdi eller rettigheder, som kan overføres og lagres elektronisk ved hjælp af distributed ledger-teknologi (DLT) eller lignende teknologi".

MiCA's regulatoriske opbygning inddeler kryptoaktiver i tre kategorier:

1. Aktivbaserede tokens: En form for kryptoaktiv, som hævdes at bevare en stabil værdi ved at henvise til værdien af flere fiatvalutaer, der er lovlige betalingsmidler, en eller flere råvarer eller et eller flere kryptoaktiver eller en kombination af sådanne aktiver.
2. Elektroniske pengetokens (e-pengetoken): En form for kryptoaktiv, hvis hovedformål er anvendelse som et omsætningsmiddel, og som hævdes at bevare en stabil værdi ved at henvise til værdien af en fiatvaluta, der er lovligt betalingsmiddel.
3. Øvrige kryptoaktiver (opsamlingskategori): Kryptoaktiver, som hverken udgør et finansielt instrument, elektroniske penge, aktivbaseret token eller e-pengetoken.

Forordningen tilsigter at omfatte aktiviteter forbundet med ethvert kryptoaktiv. Derimod bliver den specifikke regulering afhængig af klassificeringen af det pågældende kryptoaktiv, herunder særligt om der er tale om stablecoins.

Formålet med MiCA er dels at sikre harmoniseret regulering på tværs af medlemsstaterne, understøtte innovationen samt at sikre de formål, som den eksisterende finansielle regulering beskytter, herunder forbruger- og investorbeskyttelse, sikring af markedsintegritet og den finansielle stabilitet.

Forordningen bygger derfor i høj grad på principper og reguleringsmekanismer kendt fra den eksisterende finansielle regulering.

Forordningens indhold i hovedtræk

Generelle krav til udstedere af kryptoaktiver

MiCA introducerer generelle begrænsninger for udbud af kryptoaktiver til offentligheden eller anmodning om optagelse af kryptoaktiver til handel på en handelsplatform.

Ved udbud til offentligheden eller optagelse til handel skal udstederen af kryptoaktivet efterleve en række krav. Det er dermed et krav, at udstederen skal være en juridisk person, og at denne skal udarbejde en såkaldt 'hvidbog', der blandt andet skal indeholde beskrivelse af udstederen, kendetegn ved kryptoaktivet og den underliggende teknologi. Der er ikke godkendelseskrav til hvidbogen, men denne skal indsendes til Finanstilsynet, som kan kræve rettelser heri.

Herudover bliver udstedere af kryptoaktiver underlagt en række krav, som kendes fra den eksisterende finansielle regulering, herunder kapitalkrav, organisatoriske krav, krav om deponering af aktiver og overholdelse af god skik.

Forordningen indeholder dog en række undtagelsestilfælde, hvor ovenstående krav ikke finder anvendelse. Det omfatter blandt andet tilfælde, hvor kryptoaktiverne udstedes gratis, udstedelsen sker til færre end 150 investorer pr. medlemsstat eller udstedelser med en markedsværdi under 1 mio. EUR målt over en periode på 12 måneder.

Særlige krav til udstedere af e-pengetokens og aktivbaserede tokens

Af hensyn til de karakteristika, der gør sig gældende for både aktivbaserede tokens og e-pengetokens, underlægges aktiviteter forbundet med disse strengere krav.

Udstedere af aktivbaserede tokens underlægges således tilladelseskrav for udstedelse af kryptoaktiver til offentligheden eller optagelse til handel. Det er i denne sammenhæng et krav, at udsteder er etableret i EU, og udstederen underlægges tillige visse ledelsesmæssige krav, herunder fit & proper-krav.

Derudover vil udstedelse af e-pengetokens som udgangspunkt alene kunne foretages af kreditinstitutter og e-pengeinstitutter.

Signifikante udstedelser af aktivbaserede tokens og e-pengetokens

MiCA introducerer særlig intensiv regulering af udstedere af 'signifikante aktivbaserede tokens eller signifikante e-pengetokens'. Disse er kendetegnet i forordningen ved, at de kan anvendes "(…) af et stort antal indehavere, og som kan give anledning til særlige udfordringer med hensyn til den finansielle stabilitet, den pengepolitiske transmission eller den monetære suverænitet (…)"

Ved signifikante udstedelser gælder derfor særlige kapital- og likviditetskrav. Det er European Banking Authority ("EBA"), som vurderer, om der er tale om en signifikant udstedelse efter kriterierne i MiCA.

Krav til udbydere af kryptoaktivtjenester

Udbydere af kryptoaktivtjenester, som udøver aktiviteter i EU, bliver underlagt tilladelseskrav og skal have vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat i EU. En tilladelse som udbyder af kryptoaktivtjenester kan udnyttes i samtlige medlemsstater enten i medfør af etableringsretten, bl.a. ved filialetablering, eller som led i den frie udveksling af tjenesteydelser.

De kryptoaktivtjenester, som efter forordningen vil kræve tilladelse, er listet op i forordningen og minder om listen over investeringsservices i MIFID II. Listen omfatter blandt andet deponering og administration af kryptoaktiver, drift af handelsplatforme, ordreudførelse samt rådgivning om kryptoaktiver.

Sanktioner for overtrædelse af MiCA

Overtrædelse af MiCA kan sanktioneres med bødestraf for både juridiske og fysiske personer. Rammen er op til 15 mio. EUR eller - for juridiske personer - mellem 3-15 % af den samlede årsomsætning.