Kæreskrift kunne ikke anses for ankestævning

Højesteret fandt ikke grundlag for at anse et kæreskrift som en ankestævning i en sag, hvor appellanten anmodede landsretten om at tage stilling til, hvorvidt sagen i anden instans skulle føres som en anke- eller kæresag.

Højesteret har stadfæstet en dom fra landsretten, som blandt andet afviste et kæremål, fordi der var tale om et spørgsmål vedrørende sagens realitet, som derfor skulle indbringes for landsretten ved anke.

Da tvisten vedrørte et kompetencespørgsmål om sagens realitet, medførte en afgørelse om realiteten, at denne skulle ankes og ikke kæres. Kæreskriftet kunne ikke betragtes som en ankestævning, da den i indhold og overskrift var et kæreskrift, og virksomheden dermed havde valgt denne appelform.

Sagen kort
Byretten i Kolding var som første instans i sagen nået til frifindelse i spørgsmålet om, hvorvidt en stilladsvirksomhed havde søgsmålskompetence vedrørende en tvist om et istandsættelseskrav.

Da stilladsvirksomheden kærede afgørelsen til landsretten, anførte den i sit følgebrev til kæreskriftet blandt andet, at dommen efter virksomhedens opfattelse skulle kæres, subsidiært at retsmidlet var anke.  Det fremgik ligeledes af følgebrevet, at kæreskriftet skulle opfattes som en ankestævning, hvis landsretten fandt, at retsmidlet var anke.

Dette blev således afvist både i landsretten og Højesteret.

---