Indgrebsloven blev gennemført i forbindelse med lærerkonflikten i 2013 og kunne anvende de fravigelsesmuligheder, som gælder for kollektive overenskomster. Højesteret har fundet, at loven må sidestilles med en kollektiv overenskomst.
I kølvandet på en månedlang lockout af folkeskolelærerne i 2013 vedtog Folketinget en såkaldt indgrebslov, der forlængede og fornyede en række overenskomster på undervisningsområdet.
Nedsættelse af den daglige hviletid
I indgrebsloven er der indført mulighed for en gang ugentligt at nedsætte den daglige hviletid til 8 timer i stedet for 11 timer bl.a. i forbindelse med afholdelse af forældremøder. Bestemmelsen om nedsat hviletid er en fravigelse af arbejdstidsdirektivet, der kun er mulig via kollektive overenskomster.
Lærernes Centralorganisation mente, at bestemmelsen om nedsat hviletid var i strid med arbejdstidsdirektivet, idet indgrebsloven ikke var en kollektiv overenskomst og derfor ikke kunne anvende muligheden for at fravige daglig hviletid efter arbejdstidsdirektivet.
Indgrebsloven sidestilles med kollektiv overenskomst
Højesteret lagde til grund, at begrebet kollektiv overenskomst ikke er nærmere defineret i direktivet, og det er derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i national lovgivning og praksis ved fortolkning af begrebet kollektiv overenskomst.
Herefter sidestillede Højesteret indgrebsloven med en kollektivt overenskomst, i det Højesteret fandt, at muligheden for fravigelse af reglerne om hviletid efter dansk ret må anses som en integreret del af de nye overenskomster på området på samme måde, som hvis overenskomstparterne selv havde aftalt det. Bestemmelserne om fravigelse af hviletid havde desuden rod i tidligere overenskomstbestemmelser og var i det væsentligste en videreførelse af parternes tidligere aftaler.
Højesteret fastslog derfor, at de omtvistede bestemmelser har karakter af overenskomstbestemmelser, og at fravigelserne er i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivet.
Retfærdiggørelse af lovgivers indgreb i faglige stridigheder
Det har ofte været diskuteret, hvordan lovgivers indgreb i faglige stridigheder skal karakteriseres, og hvordan den type indgreb forholder sig til retten til at organisere sig mv.
Højesterets dom er i den henseende et interessant indlæg i debatten.
Følg Jurainfo.dk på
Facebook eller
LinkedIn
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →