Højesteret har netop afsagt dom i en sag, om hvorvidt Banedanmarks indhentelse af lægeerklæringer i strid med proceduremæssige regler kunne udløse godtgørelse efter helbredsoplysningsloven eller erstatningsansvarslovens tortbestemmelse.
Sagen omhandlede tre medarbejdere, der alle var ansat i tjenestemandsstillinger som overtrafikkontrollører i Banedanmark.
Alle tre tjenestemænd havde været sygemeldt i længere tid, og Banedanmark havde i den forbindelse indhentet lægeerklæringer til brug for vurderingen af, om hvorvidt tjenestemændene kunne forventes at vende tilbage til arbejdet inden for nærmere fremtid.
Lægeerklæringerne blev indhentet, uden at der forelå en anmodning fra Helbredsnævnet. Banedanmark havde i flere af tilfældene gjort sig bekendt med erklæringernes indhold, hvilket, der under sagen var enighed om, var i strid med de proceduremæssige regler for indhentelse af lægeerklæringer fra tjenestemænd.
Alle tre tjenestemænd blev afskediget som følge af helbredsmæssig utjenstdygtighed. HK anlagde på vegne af tjenestemændene sag imod Transport- og Bygningsministeriet med krav om godtgørelse i forbindelse med indhentelsen af lægeerklæringerne.
Landsretten: Oplysningerne kunne ikke tilgås af en bredere kreds af personer
Landsretten fastslog indledningsvist, at der var handlet i strid med de proceduremæssige regler i forbindelse med indhentelse af lægeerklæringer fra alle tre tjenestemænd. Desuden var persondatalovens regler om behandling af personfølsomme oplysninger overtrådt i to af tilfældene.
Spørgsmålet var herefter, om der kunne tilkendes tjenestemændene en godtgørelse for denne retsstridige handling.
Landsretten fandt, at godtgørelsesbestemmelsen i helbredsoplysningsloven ikke fandt anvendelse, da sagerne skulle behandles efter de særlige regler i cirkulæret om afsked af tjenestemænd i staten og folkekirken m.fl. på grund af svagelighed og sygefravær.
Spørgsmålet om, hvorvidt tjenestemændene var berettiget til en godtgørelse, skulle derfor behandles efter den generelle bestemmelse i erstatningsansvarsloven om godtgørelse for tort.
Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at de helbredsmæssige oplysninger ikke var tilgået en bredere kreds af personer, da lægeerklæringerne befandt sig på et ”lukket” journalsystem for personalesager, hvortil kun en begrænset kreds af personer havde adgang. Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at tilkende tortgodtgørelse.
Højesteret: Ikke en fejl at Banedanmark bad om lægeerklæringer
Højesteret tiltrådte i store træk landsrettens begrundelse og resultat med den modifikation, at det ikke "i sig selv [var] en fejl, at Banedanmark bad om lægeerklæringer. I det omfang, der ikke forelå fornødent samtykke, var det derimod en fejl, at Banedanmark gjorde sig bekendt med indholdet i lægeerklæringerne."
Transport- og Bygningsministeriet blev derfor frifundet for tjenestemændenes krav om godtgørelse.
Horten bemærker
De tjenestemandsretlige regler om indhentelse af lægeerklæringer indeholder ingen hjemmel til godtgørelse i tilfælde af overtrædelse. Den eneste godtgørelsesregel, der kan påberåbes, er derfor den generelle tortgodtgørelsesregel i erstatningsansvarsloven.
Tortbestemmelsen i erstatningsansvarsloven giver mulighed for at tilkende forurettede personer en godtgørelse der – modsat erstatning – ikke afhænger af, om den forurettede har lidt et økonomisk tab. Betingelserne for at anvende bestemmelsen er, at der er sket en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person.
Selvom der i denne sag var sket en retsstridig krænkelse, da både persondataloven og tjenestemandslovgivningen blev overtrådt i forbindelse med indhentelsen af lægeerklæringerne, skal der normalt en mere kvalificeret overtrædelse til, før den retsstridige handling anses for at krænke en andens frihed, fred, ære eller person.
Vi gør opmærksom på, at indholdet af ovenstående ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.
[layerslider id="67"]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
