Hvornår skal en skade anses som primær eller sekundær

Sagens omstændigheder:

I en entreprise indgået mellem bygherre (kommunen) og hovedentreprenør HE, hvor kommunen havde tegnet en “all-risk-forsikring” hos forsikringsselskabet FS, fik det afgørende betydning, om vand- og fugtskaderne i facadeelementerne, der var en følge af manglende eller mangelfuld afdækning, måtte anses for en primær skade, jf. punkt 141.31, eller en sekundær skade, jf. punkt 141.32.

Af forsikringsbetingelserne fremgik følgende undtagelse:

“141.30 Tab eller skade, der skyldes mangelfuldt udført arbejde, herunder mangelfuld afstivning eller afdækning. 141.31 Undtagelserne i pkt. 141.30 gælder kun den del af entreprisen, som bliver skaderamt som en direkte følge af det mangelfulde arbejde.”

Hovedentreprenøren HE gik konkurs den 19. november 2013, hvilket gav anledning til en gennemgang af byggeriet, hvor det blev konstateret, at der var utilstrækkelig afdækning og værn mod vandindtrængen. Som følge af konkursen stod arbejdet herefter stille.

Den 5.-6. december 2013 indtraf stormen “Bodil”, hvilket var årsagen til kommunens senere skadeanmeldelse til FS. FS nægtede at anerkende kravet som følge af, at “Bodil” ikke kunne anses for en “uforudset begivenhed” i forsikringsretlig forstand samt at vand- og fugtskaderne var primære skader som følge af manglende eller mangelfuld afdækning af byggeriet, som er undtaget i henhold til forsikringsbetingelserne. Sidstnævnte særligt fordi manglerne mht. afdækningen, jf. tilsynsnotaterne, udarbejdet i forbindelse med hovedentreprenørens konkurs, ikke fandtes udbedret inden “Bodil” indtraf.

Kommunen fastholdt, at vandskaderne i stueetagens facader, som stormen “Bodil” havde påført byggeriet, skulle udbedres, da disse skader var en uundgåelig følge af stormen, og dermed ikke skyldtes mangelfuld eller manglende afdækning, men selvom disse skader måtte være forårsaget af sådanne mangler, ville de under alle omstændigheder være dækningsberettigede. Der var ifølge kommunens opfattelse således tale om sekundære mangler. Kommunen fastholdt desuden, at skadeanmeldelsen ikke var indgivet for sent, da manglernes omfang m.v. først stod klart på indleveringstidspunktet.

Voldgiftsrettens kendelse:

Voldgiftsretten fastslog i kendelsen, at stormen “Bodil” var en forsikringsbegivenhed, som opfyldte kriteriet om “uforudsete begivenheder” i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 121, hvilket hovedentreprenørens konkurs og konsekvenserne heraf derimod ikke var.

Efter en samlet vurdering fandt Voldgiftsretten således, at “Bodil” ikke var hovedårsagen til vand- og fugtskaderne, men at skaderne som følge af “Bodil” overvejende skyldtes manglende eller mangelfuld afdækning. Voldgiftsretten lagde i sin vurdering heraf særlig vægt på oplysningerne om, at problemerne med manglende afdækning ikke var løst, da “Bodil” indtraf, eftersom byggeriet stod stille som følge af hovedentreprenørens konkurs.

 Voldgiftsretten udtalte:

“Den del af skaden, som ville være indtrådt som følge af stormen »Bodil«, også hvis afdækningen af byggeriet havde været i orden, er en direkte følge af forsikringsbegivenheden og derfor omfattet af forsikringsdækningen. Kommunen er derfor ikke afskåret fra erstatning for denne del af skaden, selv om den manglende afdækning af byggeriet medførte, at »Bodil« forårsagede betydelig større vand- og fugtskade, end den, der ville være indtrådt, hvis afdækningen havde været i orden. Det er således kun merskaden, der beror på den manglende eller mangelfulde afdækning, som er undtaget fra forsikringsdækning i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 141.30.”

Voldgiftsretten foretog en skønsmæssig ansættelse af skaderne og udbedringsomkostningerne hertil, da det ikke var muligt at afgrænse de udgifter, som var en direkte følge af vand- og fugtskaderne fra de øvrige udgifter. Ved den skønsmæssige ansættelse blev der lagt vægt på det forhold, at kommunen bærer risikoen for afsvækkelse af bevismulighederne - skadesanmeldelsen var først indgivet mere end 2 måneder efter “Bodil” indtraf - og at kommunen ikke havde ført tilstrækkelig med bevis for oplysningerne for de samlede udgifter til afhjælpning af vand- og fugtskader.

Voldgiftsretten fastslog derfor, at kommunen alene havde krav på erstatning for udgifterne til afhjælpning af den del af vand- og fugtskaderne, som skyldtes »Bodil«, og som ikke hidrørte fra manglende eller mangelfuld afdækning, og at dette krav skønsmæssigt kunne ansættes til 700.000 kr. Voldgiftsretten fastslog herudover, at kommunen alene havde krav på renter af kravet fra tidspunktet for sagens anlæg, jf. rentelovens § 3.

Eftersom kommunen kun fik medhold i mindre en 10% af det samlede krav fik FS tilkendt sagsomkostningerne.

Bemærkninger til kendelsen:

Voldgiftsretten fastslår med kendelsen, at ekstreme vejrforhold, såsom en storm svarende til “Bodil”, ikke kan bevirke, at der i en erstatningsretlig tvist skal ses bort fra manglende udførte foranstaltninger, såsom manglende eller mangelfuld afdækning.

I nærværende sag var “Bodil” ifølge Voldgiftsretten ikke hovedårsagen til vand- og fugtskaderne, ligesom det blev fastslået, at den mindre del af skaderne som “Bodil” var årsag til, overvejende skyldtes mangelfuld eller manglende afdækning, hvilket blev anset som en primær skade.

Der var således ingen forsikringsdækning for den “merskade”, som “Bodil” medførte som følge af den manglende eller mangelfulde afdækning. Kommunen havde alene krav på den del af vand- og fugtskaden, som under alle omstændigheder ville være indtrådt, som følge af “Bodil”, dvs. også såfremt afdækningen havde været i orden.