Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Hvornår er et tilbud for godt til at være sandt?

Kromann Reumert
06/04/2020
Hvornår er et tilbud for godt til at være sandt?
Kromann Reumert logo
I to nye kendelser har Klagenævnet for Udbud haft lejlighed til at udtale sig om, hvornår ordregiver efter udbudslovens § 169 har en undersøgelsespligt i forhold til, om et tilbud er unormalt lavt. Klagenævnet giver med kendelserne ordregivere et meget vidt skøn ved vurderingen af, om et tilbud er unormalt lavt, og dermed også hvornår der overhovedet opstår en undersøgelsespligt.

 


Klagenævnet for Udbuds kendelser af den 6. marts 2020; Autocentralen.com A/S hhv. Aktieselskabet Carl Christensen mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ("FMI")

Sagerne vedrørte FMI's udbud af en rammeaftale vedrørende service og vedligeholdelse samt reservedele til omkring 2.500 af Forsvarets biler. FMI's eksisterende leverandør var Robert Bosch A/S ("Robert Bosch"). Alle tilbudsgivere skulle indlevere en udfyldt prisliste, der var opdelt i seks forskellige priskategorier, der yderligere var inddelt i en række enheder.

Tildelingskriteriet for udbuddet var bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris vægtede 60 %, mens kvalitet og leveringstid hver vægtede 20 %. For hvert tilbud blev der beregnet en evalueringspris som summen af prisen per enhed/styk ganget med FMI's estimerede forbrug af de enkelte enheder. FMI havde i forbindelse med evalueringen gennemgået samtlige priser under hver priskategori uden bemærkninger.

Robert Bosch havde givet den laveste evalueringspris på ca. 8 millioner kroner, hvorimod det næstlaveste tilbud havde en evalueringspris på samlet ca. 13,2 millioner kroner. Det højeste tilbud var mere end dobbelt så højt som tilbuddet fra Robert Bosch med en evalueringspris på ca. 17,7 millioner kroner. Enkelte enheder i tilbudslisten havde herudover meget voldsomme spredninger i prisen i forhold til det laveste tilbud (helt op til 229.900 %), men der var dog også markante prisspredninger på enhedsniveau, hvor det ikke var Robert Bosch, der havde tilbudt den laveste pris (op til 32.638 %).

Da Robert Boschs tilbud samlet havde det bedste forhold mellem pris og kvalitet, blev rammeaftalen tildelt til Robert Bosch. Både Autocentralen.com A/S og Aktieselskabet Carl Christensen klagede over tildelingen med påstand om, at FMI burde have undersøgt tilbuddet fra Robert Bosch nærmere, da dette skulle indeholde unormalt lave priser.


Klagenævnets afgørelse(r)


Klagenævnet angav i afgørelsen, at en ordregiver skal anmode en tilbudsgiver om en redegørelse for dennes tilbud, hvis tilbuddet forekommer unormalt lavt. Det er dog ikke i udbudslovens § 169 nærmere defineret, hvornår et tilbud er "unormalt lavt". Derfor må det bero på et konkret skøn fra ordregivers side, og ordregiver har i denne forbindelse et betydeligt skøn.

Klagenævnet fandt konkret ikke, at der var anledning til at tilsidesætte FMI's skøn i forhold til tilbuddet fra Robert Bosch. At der var store forskelle i de afgivne pristilbud ‒ herunder på enhedsniveau ‒ medførte heller ikke, at klagenævnet ville tilsidesætte FMI's skøn. Derfor havde FMI ikke været forpligtet til at indhente en redegørelse fra Robert Bosch for det afgivne tilbud.


Kromann Reumerts bemærkninger


Afgørelsen bekræfter tidligere praksis fra Klagenævnet om, at der skal endog meget til før ordregiver er forpligtet til at indhente en redegørelse fra en tilbudsgiver på grund af et "unormalt lavt" tilbud. At der er meget store forskelle i evalueringsprisen er således ikke i sig selv nok til, at der opstår en undersøgelsespligt for ordregiver.

De generelt voldsomme prisspredninger tyder måske også på, at der generelt var store forskelle i markedet (og i øvrigt at en aktør har prissat en enhed meget lavt), og at tilbudsgiverne havde regnet på, hvordan de kunne optimere deres tilbud, hvilket der som udgangspunkt ikke er noget i vejen for. Tilbudsgiverne kan således have regnet på, at de indhenter 'tabt' fortjeneste på enkelte enheder med en højere fortjeneste på andre enheder ‒ eller måske afgivet tilbud med en forventning om, at FMI faktisk ikke ville indkøbe det antal, der måtte være estimeret. Et sådan princip om 'gynger og karruseller' indgår helt oplagt i en tilbudsafgivelse.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Kan du påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige?
Kan man som privat tilbudsgiver påvirke udbudsmaterialet fra det offentlige? Det kommer Anja Piening, specialist i udbudsret, nærmere ind på her.
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Biodiversitet i udbud. Er grøn det nye sort?
Biodiversitet ligger højt på den politiske agenda og kommer i fremtiden til at blive en større del af offentlige udbud. Hvor meget fylder biodiversitet i dag og på længere sigt? Det kommer vi ind på i denne episode, som er relevant for bøde offentlige ordregivere og private tilbudsgivere.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kan man forsvare ukonditionsmæssighed?
Kan man forsvare ukonditionsmæssighed?
12/09/2024
Udbud
Mens vi venter på nye kendelser... Årsberetning 2023 fra Klagenævnet for Udbud
Mens vi venter på nye kendelser... Årsberetning 2023 fra Klagenævnet for Udbud
19/09/2024
Udbud
Bird & Bird vinder voldgiftssag om EU sanktionsregler og russisk kul
Bird & Bird vinder voldgiftssag om EU sanktionsregler og russisk kul
26/09/2024
Udbud, Kontraktret
Regeringen varsler: Flere ændringer på vej på udbudsrettens område
Regeringen varsler: Flere ændringer på vej på udbudsrettens område
03/10/2024
Udbud
Region Syddanmarks annullering af udbud udfordret ved klagenævnet
Region Syddanmarks annullering af udbud udfordret ved klagenævnet
11/10/2024
Udbud
Hvad betyder vedtagelsen af "Listing Act" for udstedere af gældsinstrumenter og kapitalandele?
Hvad betyder vedtagelsen af "Listing Act" for udstedere af gældsinstrumenter og kapitalandele?
I går
EU-ret, Udbud
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted