Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Hvilke regler gælder egentlig for valgplakater?

Bech Bruun
11/10/2022
Hvilke regler gælder egentlig for valgplakater?
Bech Bruun logo
Hvor må valgplakater ophænges? Hvornår skal de tages ned igen, og hvem bærer udgifterne herfor? Spørgsmålene er mange. Læs med her og få et overblik over reglerne.

Statsministeren har udskrevet valg, og Danmark skal derfor til stemmeurnerne tirsdag den 1. november. Det betyder, at valgplakater præger bybilledet i de kommende uger. En væsentlig forudsætning for, at valgplakaterne bliver hængende, er dog, at de overholder reglerne herom.


Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje og private fællesveje i byer og bymæssige områder er reguleret i hhv. vejlovens §§ 84 og 85 og privatvejslovens §§ 66 a og 66 b.


Hvad er en valgplakat?

Valgplakater er i vejlovgivningen defineret som ”valgagitatoriske meddelelser på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 kvadratmeter”, jf. vejlovens § 3, nr. 10 og privatvejslovens § 10, nr. 17


Hvor må en valgplakat hænge?

Valgplakater må hænges op på master til vejbelysning, vejtræer, hegn, master til brug for elforsyning samt indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater, jf. vejlovens § 84, stk. 2, hvad angår offentlige veje, og privatvejslovens § 66 a, hvad angår private fællesveje.


Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan valgplakater ophænges. Valgplakater skal således ophænges forsvarligt og på en måde, så de ikke dækker for lovligt etableret eller autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr. Valgplakater må heller ikke forhindre hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udføre en fare for trafiksikkerheden, jf. vejlovens § 84, stk. 3, og privatvejslovens § 66 a, stk. 3.


Det skal fremgå af valgplakaterne, hvem der har hængt dem op, herunder adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, jf. vejlovens § 85, stk. 1, og privatvejslovens § 66 b, stk. 1.


Der må ikke hænges valgplakater op:


  • På eller over motorveje, motortrafikveje eller disse vejes rampelys
  • I midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lignende på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t   
  • I midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lignende strækninger, hvor den tilladte hastighed midlertidigt er nedsat til 60 km/t eller derunder
  • På samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr
  • På højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lignende
  • Nærmere end 0,5 m fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten
  • Lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten
  • Højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten, eller på en sådan måde, at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.

Konsekvenserne ved manglende overholdelse

Såfremt ovenstående regler ikke overholdes, skal valgplakaten tages ned inden for 24 timer, efter at Vejdirektoratet eller kommunalbestyrelsen har meddelt et påbud herom, jf. vejlovens § 85, stk. 2, og privatvejslovens § 66 b, stk. 2. Nedtages valgplakaten ikke inden for de 24 timer, eller er den ikke taget ned inden for den tilladte tidsperiode, kan Vejdirektoratet eller kommunen selv tage valgplakaten ned, jf. vejlovens § 85, stk. 3, og privatvejslovens § 66 b, stk. 3.


For de tilfælde, hvor en valgplakat vurderes at udgøre en umiddelbar eller konkret fare for trafiksikker-heden, kan Vejdirektoratet, kommunen eller politiet straks tage valgplakaten ned, jf. vejlovens § 85, stk. 4, og privatvejslovens § 66 b, stk. 4.


De udgifter, som vejmyndigheden, kommunen eller politiet har i forbindelse med håndhævelse af de nævnte regler samt udbedring af skader på vejtræer og indretninger, betales af den person, som har hængt valgplakaten op. Er det ikke muligt at pålægge ophængeren de nævnte udgifter, kan den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på valgplakaten efter pligten i vejlovens § 85, stk. 1, og privatvejslovens § 66 b, stk. 1, pålægges at afholde disse udgifter. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende kan sandsynliggøre, at ophængningen ikke er sket på den pågældendes foranledning, jf. vejlovens § 85, stk. 6, og privatvejslovens § 66 b, stk. 6.


Hvornår skal valgplakaterne så tages ned igen?

Valgplakater må hænges op i perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen til otte dage efter valgdagen.


Da valget finder sted tirsdag den 1. november 2022, og plakaterne skal tages ned senest 8 dage efter valgdagen ved døgnets afslutning, betyder det, at valgplakaterne senest ved døgnets afslutning den 9. november 2022, skal være taget ned.


Bech-Bruuns kommentar

Vi glæder os ved at se de mange valgplakater pryde bybilledet, men husk nu at følge reglerne. Valg-plakater skal ikke være til fare for borgernes sikkerhed, og der er ingen grund til, at det offentlige skal bruge ressourcer på at tage forkert opsatte plakater ned.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Bech Bruun logo
København
Langelinie Allé 35
2100 København Ø
72 27 00 00
72 27 00 27
info@bechbruun.com
Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
New York
412 West 15th Street, 15th
New York 10011
Shanghai
No.1440 Yan'an Middle Road
Suite 2H08, Jing'an District
200040 Shanghai
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Faglige videoer, der kunne være relevante for dig
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Kurser, der kunne være relevante for dig
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2022 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted