Hvad er et antageligt privatforbrug, når Skattestyrelsen forhøjer skønsmæssigt?

Fra den 1. juli 2020 vil der være nye regler for behandlinger af klager over Skatteforvaltningens afgørelser. Det kan være relevant for dig eller din virksomhed allerede nu.

Vi har tidligere omtalt Retten i Helsingørs dom af den 12. januar 2018 omhandlende Skattestyrelsens forhøjelse af en borgers indkomst på baggrund af gennemsnitstal fra Danmarks Statistik. Retten hjemviste sagen, idet retten fandt, at skønnet burde udøves på grundlag af en konkret vurdering af, hvad den pågældende skatteyder og dennes familie faktisk havde haft til rådighed til privatforbrug. Klik her for at læse den tidligere omtale.

Til trods for denne domspraksis rejser Skattestyrelsen fortsat sager, hvori Skattestyrelsen unuanceret lægger vægt på gennemsnitstal fra Danmarks Statistik. Flere af disse sager er blevet påklaget med den konsekvens, at Skattestyrelsens afgørelser efterfølgende er blevet ændret af Landsskatteretten.

Landsskatteretten fastholder således den retsstilling, som ovennævnte dom fra Retten i Helsingør er udtryk for, og hjemviser således de sager, hvor Skattestyrelsen ikke har foretaget en konkret vurdering af skatteyderens økonomi.

Senest har Landsskatteretten ved en utrykt afgørelse af den 6. februar 2020 (LSR’s j.nr. 18-0006753)  hjemvist en sag til Skattestyrelsen, idet der ikke var foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering i forbindelse med en skønsmæssig forhøjelse af borgerens indkomst.

Skattestyrelsen havde anvendt gennemsnitstal fra Danmarks Statistik og her taget udgangspunkt i en husstand med to voksne og to børn, hvormed privatforbruget blev skønsmæssigt ansat til ca. kr. 430.000. Der skete således en forhøjelse på kr. 230.000 i forhold til det, som borgeren havde selvangivet.

Landsskatteretten hjemviste sagen af flere grunde, men blandt andet med følgende begrundelse:

”Der lægges særligt vægt på, at […] Skattestyrelsen hovedsageligt i deres afgørelse har lagt vægt på statistiske oplysninger og ikke har inddraget forhold som klagerens privatforbrug fra tidligere og efterfølgende indkomstår, samt eksempelvis klagerens oplysninger om gennemsnitsprivatforbrug for den landsdel, hvor klageren er bosiddende.”

Landsskatterettens afgørelse af den 6. februar 2020 – og de lignende afgørelser, vi har set de seneste 6-12 måneder – viser tydeligt, at der kan være grundlag for at klage over Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelser, når disse baseres på gennemsnitstal fra Danmarks Statistik.


Har du modtaget en afgørelse baseret på gennemsnitstal?

Såfremt du bliver involveret i en skattesag og ønsker en uforpligtende vurdering af denne, er du altid meget velkommen til at kontakte os.