Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Hvad betyder det, når man skal udvise ”god markedsføringsskik”?

”God markedsføringsskik” er et kendt begreb inden for markedsføringsretten, men hvad betyder det egentlig, når man som erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik?

Udgivet af

God markedsføringsskik betyder, at en erhvervsdrivende skal tilrettelægge sin markedsføring under hensyntagen til forbrugere, andre erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Der gælder skærpede krav i tilfælde af, at markedsføringen er rettet mod børn og unge, eller hvor børn og unge er særligt sårbare over for den pågældende handelspraksis/reklame.


Du kan læse mere om, hvorfor der skal tages særlig hensyn til børn og unge her.


Der gælder også en generel regel om god erhvervsskik. Dvs. at erhvervsdrivendes markedsføring over for forbrugere, som er egnet til at påvirke deres økonomiske interesser, skal leve op til denne bestemmelse.


Forskellen mellem ”god markedsføringsskik” og ”god erhvervsskik” er ikke stor. Begreberne har i høj grad samme indhold, men ved erhvervsskik er der fokus på forbrugerens økonomiske interesser.


Der vil således være tale om en overtrædelse af god erhvervsskik, hvis markedsføringen påvirker forbrugernes økonomiske interesser – på en forkert måde – som gør at forbrugerne køber produktet på et forkert grundlag.

Hvorfor er god markedsføringsskik vigtig?

God markedsføringsskik er en central del af markedsføring i erhvervslivet, da den skal hjælpe med at fremme et etisk og fair forretningsmiljø. Det er vigtigt, at markedsføring er etisk og ansvarlig. God markedsføringsskik har dermed til formål at beskytte forbrugerne og sikre en fair konkurrence.


God markedsføringsskik betyder, at

  1. markedsføringen må ikke vildlede forbrugeren,
  2. markedsføringen må ikke udnytte forbrugerens uvidenhed eller sårbarhed,
  3. markedsføringen skal respektere forbrugernes rettigheder,
  4. markedsføringen skal være fair og
  5. markedsføringen skal tage hensyn til målgruppen – f.eks. skal markedsføring rettet mod børn og unge være ansvarlig og tage hensyn til alder mv.


Hvad betyder det for dig som content creator eller influencer?

God markedsføringsskik er særdeles vigtig for dig som content creator eller influencer. Influencer Marketing spiller en central rolle i moderne markedsføring. Som content creator eller influencer har du en betydelig indflydelse på forbrugeradfærd. Derfor er det afgørende, at du praktiserer og overholder principperne for god markedsføringsskik.


Influencer Marketing er et område, som Forbrugerombudsmanden har særlig fokus på. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at markedsføringsloven og forbrugerbeskyttelsesregler i anden lovgivning bliver fulgt.


Du kan læse mere om Forbrugerombudsmandens rolle her.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Kommissionen begynder håndhævelse af AI-forordningen og transparensforpligtelser træder i kraft
Kommissionen begynder håndhævelse af AI-forordningen og transparensforpligtelser træder i kraft
17/08/2026
IT-ret, Compliance, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
19/08/2026
IT-ret, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
19/08/2026
E-handelsret og markedsføringsret, Øvrige, EU-ret
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
22/09/2026
E-handelsret og markedsføringsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted