Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Højesteretsdom om deltidsloven og lov om tidsbegrænset ansættelse

Bech-Bruun
07/05/2018
Højesteretsdom om deltidsloven og lov om tidsbegrænset ansættelse
Det var ikke udtryk for forskelsbehandling, hverken efter deltidsloven eller lov om tidsbegrænset ansættelse, at fire medarbejdere på et universitet ikke fik pensionsbidrag af deres løn. Derimod fik de fire medarbejdere hver tilkendt en godtgørelse på 75.000 kr. efter lov om tidsbegrænset ansættelse, idet deres stillinger var blevet forlænget mere end to gange.


Fire lønmodtagere havde i størstedelen af deres arbejdsliv været ansat på Roskilde Universitet, hvor de særligt varetog opgaver på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse. Med undtagelse af enkelte perioder havde de haft tidsbegrænsede deltidsstillinger uden ret til pension – i den seneste periode som undervisningsassistenter. Efter ophøret af deres ansættelsesforhold anlagde de sag med påstand om, at de havde ret til (1) pensionsbidrag af deres løn for den seneste ansættelsesperiode, og (2) godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse som følge af antallet af forlængelser.


Vedrørende kravet på pensionsbidrag


Det følger af deltidsloven, at en lønmodtager, hvis løn i strid med loven er lavere end for en sammenlignelig fuldtidsansat, har krav på forskellen. Efter lov om tidsbegrænset ansættelse har en lønmodtager, hvis løn i strid med loven er lavere end en sammenlignelig fastansats, krav på forskellen. På denne baggrund gjorde undervisningsassistenterne gældende, at det var et udtryk for forskelsbehandling, at de fastansatte F-VIP’ere og de fuldtidsansatte videnskabelige assistenter fik pensionsbidrag af deres løn, imens at undervisningsassistenterne ikke gjorde det.

I forhold til sammenligningen med F-VIP’erne udtalte Højesteret, at de ligesom undervisningsassistenterne havde varetaget undervisningsopgaver på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse, herunder forelæsninger, holdundervisning, projektvejledning og eksamensafholdelse. I tillæg hertil omfattede F-VIP’ernes arbejdsopgaver imidlertid også forskning med pligt til publicering, videnskabelig formidling og forskningsbaseret undervisning. Efter en samlet vurdering fandt Højesteret herefter, at undervisningsassistenternes stillinger ikke havde været sammenlignelig med F-VIP-stillingerne.

Om sammenligningen med de videnskabelige assistenter udtalte Højesteret, at denne stilling var for personer, der havde til hensigt at indlede eller fortsætte en forskerkarriere og med tiden kvalificere sig til en fast stilling. Ansættelsesvilkårene, herunder pensionsbidraget, måtte derfor anses for fastsat i dette lys. Stillingen var derfor ikke sammenlignelig med undervisningsassistenterne. Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at undervisningsassistenterne tidligere havde været ansat som videnskabelige assistenter i perioden 2009-2012.

Samlet set fandt Højesteret derfor, at det ikke var et udtryk for forskelsbehandling på baggrund af deltid eller tidsbegrænset ansættelse, at undervisningsassistenterne ikke fik pensionsbidrag af deres løn.


Forlængelserne

Ansættelsesforholdene for ansatte, beskæftiget med undervisnings- eller forskningsvirksomhed ved bl.a. statslige institutioner, må efter lov om tidsbegrænset ansættelse kun forlænges to gange.

I den foreliggende sag havde medarbejderne  haft en række tidsbegrænsede ansættelsesforhold, dog med forskellige stillingsbetegnelser, såsom ekstern lektor, videnskabelig assistent og undervisningsassistent.  Efter bevisførelsen fandt Højesteret, at medarbejderne – trods de forskellige stillingsbetegnelser – i al væsentlighed havde varetaget de samme undervisningsopgaver igennem hele deres ansættelse, hvorfor de måtte anses for at have været ansat i den samme stilling kontinuerligt. Der var herved sket mere end to fornyelser, hvilket var i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse.

Ved udmålingen af godtgørelse henviste Højesteret til EU-Domstolens praksis, hvorefter godtgørelsen ikke blot skal være forholdsmæssig, men også tilstrækkelig effektiv og afskrækkende, med henblik på at sikre beskyttelsen af arbejdstagere. Ud fra disse kriterier og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, kom Højesteret frem til, at universitet skulle betale 75.000 kr. til hver sagsøger. Højesteret lagde vægt på, at der var tale om en række brud, at fornyelserne var sket i strid med forudsætningerne bag Finansministeriets cirkulære om stillingsstrukturen samt at universitetet havde fået dækket deres arbejdsbehov uden at fastansatte de fire medarbejdere, som havde haft størstedelen af deres arbejdsliv på universitet.


Bech-Bruuns kommentarer

Dommen understreger ligesom Højesterets tidligere afgørelser fra 2011 og 2012 om henholdsvis en akademisk medarbejder i udenrigsministeriet og lærere på Kofoeds Skole, at spørgsmålet om sammenlignelighed afhænger af, om der reelt udføres samme eller tilsvarende arbejde under hensyn til kvalifikationer og færdigheder. Hertil føjes så betragtninger om formålet med og dermed forudsætningerne for ansættelsen.

Dommen er principiel også udenfor undervisningsinstitutioner for så vidt angår godtgørelsesniveauet for overtrædelse af lov om tidsbegrænset ansættelse ved flere fornyelser end tilladt. De skærpende omstændigheder var antallet af forlængelser, retsbruddets klarhed og endelig den systematiske anvendelse af fornyelser for at dække arbejdskraftbehovet.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Bech-Bruun logo
København
Gdanskgade 18
2150 Nordhavn
72 27 00 00
72 27 00 27
Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny lov skal sikre ansvarlig brug af AI
Ny lov skal sikre ansvarlig brug af AI
19/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret, Øvrige, EU-ret
Lov om offentlig ansattes ytringsfrihed er nu vedtaget
Lov om offentlig ansattes ytringsfrihed er nu vedtaget
22/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Arbejdsskader kan også opstå ved hjemmearbejde – men hvem bærer ansvaret?
Arbejdsskader kan også opstå ved hjemmearbejde – men hvem bærer ansvaret?
23/05/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed
Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed
10/06/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Nye regler giver bedre vilkår til forældre med syge børn og forældre, der mister børn
Nye regler giver bedre vilkår til forældre med syge børn og forældre, der mister børn
13/06/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen
Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen
13/06/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted