Højesteret: Opsigelse var ikke sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af den 120. sygedag

Sagen kort

Sagen drejede sig om en medarbejder, der var ansat som IT-konsulent. Den 11. september 2018 nåede medarbejderen op på i alt 120,17 sygedage inden for en periode på 12 måneder. Medarbejderen genoptog arbejdet den 12. september, men sygemeldte sig igen den 1. oktober, indtil medarbejderen blev raskmeldt igen den 3. oktober. Da medarbejderen sygemeldte sig igen den 29. oktober og nåede op på 123,17 sygedage, valgte arbejdsgiveren at opsige medarbejderen efter 120-dages-reglen. Opsigelsen skete dermed 1,5 måned efter udløbet af den 120. sygedag.

Spørgsmålet, som retten skulle tage stilling til, var herefter, hvordan betingelsen ”i umiddelbar tilknytning” skulle forstås, herunder om alle mellemliggende kalenderdage uden sygdom også skal indgå i bedømmelsen af, om en opsigelse er sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage.

120-dages-reglen

Funktionærlovens § 5, stk. 2, giver mulighed for i det individuelle ansættelsesforhold at træffe aftale om, at en funktionær kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret sygeløn i i alt 120 dage. Det er en gyldighedsbetingelse, at opsigelsen sker ”i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage”, og mens funktionæren stadig er syg.

Parternes synspunkter

Medarbejderen gjorde gældende, at opsigelsen ikke var sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, da der var gået ca. 1,5 måned fra den 120. sygedag, til opsigelsen blev afgivet.

Arbejdsgiveren gjorde heroverfor gældende, at opsigelsen var sket i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, idet medarbejderen på opsigelsestidspunktet havde modtaget sygeløn i 123,17 dage.

Byrettens afgørelse

Byretten fandt, at opsigelsen opfyldte betingelsen om at være sket ”i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage”, da sygeforløbets afbrudte karakter og 120-dages-reglens kompleksitet fordrede, at arbejdsgiveren måtte indrømmes en kortere periode til på ny at konstatere, om opsigelsesbetingelserne fortsat var opfyldt.

Østre Landsrets afgørelse

Østre Landsret fandt derimod, at opsigelsen ikke var sket ”i umiddelbar tilknytning” til den 120. sygedag, da arbejdsgiveren kunne have opsagt medarbejderen den 11. september eller den 1. eller 2. oktober i forbindelse med medarbejderens fornyede sygemelding.

Da landsretten fandt, at betingelserne for at anvende 120-dages-reglen ikke var opfyldt, fik medarbejderen tilkendt lønerstatning svarende til medarbejderens almindelige opsigelsesvarsel. Derimod fik medarbejderen ikke tilkendt godtgørelse for usaglig afskedigelse, da medarbejderen havde haft flere end 120 sygedage inden for 12 måneder, og da medarbejderens fornyede sygemelding den 29. oktober forventedes at blive af længere varighed.

Højesteret: Opsigelse skal ske tidligere end 10 kalenderdage efter udløbet af de 120 sygedage

Højesteret fandt, at betingelsen om, at opsigelse skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af 120 sygedage, indebærer, at en opsigelse i almindelighed skal ske tidligere end 10 kalenderdage efter udløbet af de 120 sygedage. Da arbejdsgiveren ikke havde udnyttet sin ret til at opsige medarbejderen med forkortet varsel inden for fristen, kunne arbejdsgiveren ikke opsige medarbejderen med forkortet varsel.

Højesteret lagde dermed ikke vægt på, at medarbejderen, da hun opnåede 120,17 sygedage, raskmeldte sig og genoptog sit arbejde fuldt ud og ikke på ny sygemeldte sig inden udløbet af fristen på i almindelighed under 10 kalenderdage regnet fra udløbet af de 120 sygedage.