Højesteret har torsdag den 12. november 2015 stadfæstet Vestre Landsrets dom. Højesteret har i den konkrete sag fastslået, at en arbejdsgivers aldersgraduerede pensionsordning ikke var i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination, idet pensionsordningen havde saglig formål, som blev forfulgt på en konsekvent og systematisk måde, ligesom den ikke gik videre end nødvendigt for at realisere de forfulgte formål.
Højesterets dom af 12. november 2015
Højesteret har i denne sag taget stilling til et meget principielt spørgsmål, som både har været forelagt for EU-Domstolen og Vestre Landsret.
Sagen angik en privat arbejdsgiver (A), der havde etableret en erhvervstilknyttet pensionsordning, som var obligatorisk for alle medarbejdere efter 9 måneders ansættelse. Ifølge ordningen betalte A to tredjedele af pensionsbidraget, og medarbejderne betalte den resterende tredjedel. Bidragene var gradueret på baggrund af alder.
Efter ordningen betalte A pensionsbidrag på 6 % for medarbejdere under 35 år, 8 % for medarbejdere mellem 35 og 44 år og 10 % for medarbejdere over 45 år.
En af medarbejderne, der på ansættelsestidspunktet var 29 år, gjorde gældende, at denne ordning indebar en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder.
Højesteret fastslog indledningsvist - i overensstemmelse med EU-Domstolens dom - at den aldersgraduerede pensionsordning forfølger legitime formål. Højesteret tiltrådte af de grunde, som landsretten har anført, at A's pensionsordning på systematisk og konsekvent måde forfulgte de anførte legitime formål.
Højesteret skulle herefter tage stilling til, om ordningen opfyldte EU-rettens proportionalitetsprincip og derved ikke gik videre end nødvendigt for at opfylde de forfulgte formål. I vurderingen lagde Højesteret betydelig vægt på, at A helt kunne have afskåret yngre medarbejdere fra retten til en pensionsordning ved at fastsætte en aldersgrænse for indtræden i ordningen (en karensperiode). Højesteret fandt det i øvrigt ikke sandsynliggjort, at A inden for en uændret samlet lønsum for virksomhedens medarbejdere skulle kunne realisere alle de af EU-domstolen anerkendte legitime formål på en mindre krænkende måde. Efter en samlet vurdering fandt Højesteret herefter, at A’s aldersgraduerede pensionsordning ikke gik videre end nødvendigt for at realisere de forfulgte formål.
På denne baggrund stadfæstede Højesteret landsrettens dom og frifandt arbejdsgiveren.
Kromann Reumert førte sagen for arbejdsgiveren.
Henvendelser i sagen kan rettes til advokat Tina Brøgger Sørensen på mail:
[email protected], telefon: 38774408 eller mobil: 61203533.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
