Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Højere selskabsskat for den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger

Kromann Reumert
16/03/2022
Højere selskabsskat for den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger
Kromann Reumert logo
Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring, som foreslår at forhøje selskabsskatten for den finansielle sektor til 26 % og samtidig indføre et fradragsloft over lønninger på ca. 7,5 mio. kr.

Regeringen bebudede i forbindelse med annonceringen af den såkaldte "Arne-pension" den 10. oktober 2020, at retten til tidligere pension blandt andet skulle finansieres af den finansielle sektor i form af en ny særskat. Et andet finansieringselement var et fradragsloft for lønninger. Skatteministeriet har den 1. februar 2022 sendt et lovforslag i høring, som giver nærmere svar på, hvordan disse to finansieringselementer skal udmøntes i praksis. Vi mangler fortsat at se, hvordan et tredje finansieringselement, nemlig lagerbeskatning af fast ejendom, bliver udmøntet. Det er forventet, at et lovforslag tidligst bliver fremsat til efteråret.   


Udkastet til lovforslaget er især interessant for finansielle virksomheder, men virksomheder med medarbejdere med høje lønninger (herunder i henhold til incitamentsprogrammer) bør også være opmærksomme på de foreslåede regler.


Øget "samfundsbidrag" for den finansielle sektor

Selskaber betaler i Danmark som hovedregel en selskabsskat på 22%.


Med udkastet til lovforslaget er der lagt op til, at der skal indføres en særlig forhøjet selskabsskat på selskaber i den finansielle sektor. I lovforslaget er det foreslået, at den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber skal gennemføres ved, at selskabernes skattepligtige indkomst først bliver opgjort efter selskabsskattelovens almindelige regler, hvorefter den opgjorte skattepligtige indkomst ganges med en faktor opgjort som 26/22 (dvs. ca. 1,18)  fra 1. januar 2024 (ca. 1,15 i perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023).


Princippet om "faktorforhøjelse" forventes at have samme effekt som en forøgelse af selskabsskatteprocenten til 26 % (25,2 % i 2023). Årsagen til at bruge "faktormodellen", og ikke en direkte forhøjelse af selskabsskatteprocenten, er udfordringer i relation til sambeskattede koncerner og anvendelsen af underskud i koncernen.


Det er den samlede indkomst i et finansielt selskab, der skal "faktorforhøjes", og dermed skal pålægges den forhøjede selskabsskat. Selskaberne skal ikke foretage en opdeling af indkomsten i en finansiel og en ikkefinansiel del. Underskud i selskabet skal tillige "faktorforhøjes", så det forhøjede underskud vil kunne fremføres til fradrag i senere indkomstår. I koncerner vil alene de finansielle selskaber blive omfattet af de foreslåede regler.


Ifølge udkastet anses følgende selskaber for finansielle selskaber:


  1. Pengeinstitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
  2. Realkreditinstitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
  3. Investeringsforvaltningsselskaber, der har eller skal have tilladelse efter § 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
  4. Forsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 5, og som har eller skal have tilladelse efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
  5. Fondsmæglerselskaber, der har eller skal have tilladelse efter § 13, stk. 1 og 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
  6. E-pengeinstitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 8 i lov om betalinger.
  7. Betalingsinstitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 9 i lov om betalinger.
  8. Virksomheder, der har eller skal have en begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge eller til at udbyde betalingstjenester efter § 50 eller § 51 i lov om betalinger.
  9. Forvaltere af alternative investeringsfonde, der har eller skal have tilladelse efter § 6 eller § 10, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og som ikke er selvforvaltende alternative investeringsfonde.
  10. Ejendomskreditselskaber, der har eller skal have tilladelse efter § 2 i lov om ejendomskreditselskaber.
  11. Virksomheder omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.
  12. Forbrugslånsvirksomheder, der har eller skal have tilladelse efter § 3 i lov om forbrugslånsvirksomheder.
  13. Selskaber, der fra et fast driftssted udøver virksomhed svarende til den virksomhed, der udøves af selskaber omfattet af nr. 1-12.


Fradragsloft over lønninger

Virksomheder har i dag fradrag for udgifter til lønninger m.v. ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst, og der er i dag ikke loft over virksomhedernes lønfradrag. Alle udgifter, der afholdes til fordel for virksomhedens egne ansatte og bestyrelsesmedlemmer såsom løn, vederlag, bonus og lønaccessorier, er omfattet af fradragsretten. Selskaber har også i forbindelse med visse medarbejderaktieordninger fradrag for udgifter til køberetter og tegningsretter til aktier, der indgår i vederlaget til den ansatte. Det kunne eksempelvis være udgifter til køberetter og tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28. Fradraget beregnes som forskellen mellem udnyttelseskursen og markedskursen for aktierne på udnyttelsestidspunktet.


I lovforslaget foreslås, at der indføres et fradragsloft for lønudgifter på ca. 7.5 mio. kr. (2022-niveau) pr. medarbejder. Fradragsloftet skal omfatte de lønudgifter m.v., der hos modtageren skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller skal beskattes som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse. Det vil sige, at ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til ansættelsesforholdet, herunder også visse former for køberetter og tegningsretter til aktier efter ligningslovens §§ 28 og 16, omfattes af det foreslåede loft.


For at imødegå omgåelse af loftet ved at højtlønnede ansættes i flere koncernforbundne selskaber, er det i lovforslaget foreslået, at fradragsloftet skal gælde på koncernniveau.


Virksomheder, der benytter sig af medarbejderaktieordninger, skal fremadrettet være opmærksom på, om det samlede vederlag til den ansatte eller bestyrelsesmedlemmet overstiger fradragsloftet. Er dette tilfældet, vil virksomheden ikke have fradrag for de udgifter, der overstiger fradragsloftet. Virksomheden kan i det tilfælde overveje, om den skal tilbyde nogle af de ansatte en medarbejderaktieordning omfattet af ligningslovens § 7 P, hvor virksomheden alligevel ikke har fradrag. Hvis en medarbejderaktieordning omfattes af ligningslovens § 7 P, sker beskatningen hos den ansatte som aktieavance og udskydes til dennes salg af aktierne. Det bemærkes, at en række betingelser skal være opfyldt, før en ordning bliver omfattet af ligningslovens § 7 P.


Virkningstidspunkt

Det forslås i lovforslaget, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023 og have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.


Kromann Reumerts skatteteam vil følge arbejdet med lovforslaget tæt. Vi står til rådighed, hvis I har spørgsmål til det foreslåede lovforslag eller har behov for sparring.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
Er du opdateret på den seneste udvikling inden for kryptovalutaer?
01/03/2024
Skatte- og afgiftsret
Nyt fra ESMA om navngivning af fonde ved brug af ESG- og bæredygtighedsrelaterede udtryk
Nyt fra ESMA om navngivning af fonde ved brug af ESG- og bæredygtighedsrelaterede udtryk
14/03/2024
Finansiering og bankret, Compliance
Nye muligheder for realkreditfinansiering af havvindmølleparker
Nye muligheder for realkreditfinansiering af havvindmølleparker
13/03/2024
Energi og forsyning, Finansiering og bankret
Finanstilsynet udgiver redegørelse om praksis for egnethedsvurderinger
Finanstilsynet udgiver redegørelse om praksis for egnethedsvurderinger
13/03/2024
Ansættelses- og arbejdsret, Finansiering og bankret, Compliance
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
Ekspertudvalg: Risikerer danske fonde at miste fradragsret for almennyttige uddelinger?
22/03/2024
Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
EMIR 3.0 med krav om aktiv konto hos EU-CCP er på vej
EMIR 3.0 med krav om aktiv konto hos EU-CCP er på vej
22/03/2024
Finansiering og bankret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted