Få Hortens bud på, hvad Danmarks første samlede forsyningsstrategi kommer til at betyde for forsyningerne og kommunerne. I en artikelserie stiller vi skarpt på strategiens fem principper. Læs her om det femte princip: Et effektivt og transparent tilsyn baseret på rammeregulering.
Regeringen er netop udkommet med Danmarks første samlede forsyningsstrategi, som dækker forsyning med både vand, varme og el samt håndteringen af spildevand og affald. Formålet med strategien er at sikre større grad af lighed i reguleringen af de enkelte forsyningsområder. Forsyningsstrategien varsler større ændringer i reguleringen i alle forsyningssektorerne.
I en artikelserie stiller vi skarpt på de fem principper, som regeringens forsyningsstrategi bygger på, og giver vores bud på, hvad principperne i strategien kommer til at betyde for forsyningerne og kommunerne.
De fem principper er overordnet:
Regeringen vil med det femte princip gennemføre en række tiltag for at sikre et effektivt og transparent tilsyn. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad det vil betyde for forsyningssektoren.
PRINCIP 5: ET EFFEKTIVT OG TRANSPARENT TILSYN BASERET PÅ RAMMEREGULERING
Regeringens forsyningsstrategi stiller i sin helhed en række nye krav til effektivisering. En effektiv forsyningssektor forudsætter et effektivt tilsyn. Forsyningsstrategiens femte og sidste princip indeholder derfor initiativer, som skal sikre et effektivt statsligt tilsyn med forsyningssektoren.
REGERINGENS UDSPIL
Regeringen foreslår med forsyningsstrategiens femte princip, at det økonomiske tilsyn fremover skal have fokus på høj forsyningssikkerhed og medvirke til at sikre klare rammer for selskaberne og lave priser for forbrugerne. Målet er et faglig stærkt tilsyn med effektive sanktionsmuligheder og en målrettet indsats. Dette vil udspille sig i form et styrket tilsyn med klarere rammer for udvikling af regulering, øget brug af rammeregulering, som udfyldes af det økonomiske tilsyn, og fokusering af tilsynet, hvor det har størst betydning.
DE NUVÆRENDE ØKONOMISKE TILSYN KUNNE VÆRE BEDRE
Regeringen konkluderer i strategien, at de danske tilsyn ikke afspejler den bedste praksis i Europa. Regeringen har fået udarbejdet en rapport om det statslige tilsyn med forsyningssektorerne, som ligger i Energitilsynet og i Forsyningssekretariatet. Rapporten sammenligner de danske tilsynsmyndigheder med flere af deres europæiske kollegaer. Rapporten konkluderer, at både Energitilsynet og Forsyningssekretariatet har langt færre opgaver end deres pendanter rundt om i Europa, som i langt højere grad er regulator end kun tilsyn. Det betyder, at de ofte er længere inde i udviklingen af reguleringen inden for en overordnet lovfastsat ramme, og at de monitorer effekten af reguleringen. Dette er i modsætning til de danske tilsyn, som i stort omfang alene skal håndhæve reguleringen.
Regeringens forslag til tiltag i forsyningsstrategien skal formentlig forstås sådan, at Energitilsynet og Forsyningssekretariatet skal ligne deres europæiske kollegaer mere.
Rapporten med baggrundsrapporter kan findes her. Den ligger under Dokumenter – tværgående.
STYRKET, MEN RISIKOBASERET TILSYN MED FULD ADGANG TIL INFORMATION
Hvis de påtænkte initiativer gennemføres, vil tilsynene få øget fokus på at analysere og følge udviklingen i forsyningssektoren, ligesom tilsynene i højere grad skal være med til at udvikle den tekniske del af reguleringen. Det vil formentlig betyde, at tilsynene inddrages tættere i udviklingen af de udfyldende bekendtgørelser og vejledninger mv. Med dette fokus følger også et udvidet og mere klart ansvar for at monitorere effekterne af reguleringen, bl.a. ved, at tilsynet skal holde øje med, at de politiske intentioner med reguleringen nås. Det kunne fx være intentionen om, at det skal være billigere for forbrugerne. Hvis tilsynet kan se, at reguleringen modarbejder dette hensyn, skal tilsynet være forpligtet til at fortælle dette til lovgiver, så reguleringen kan blive lavet om.
Det er meningen med de foreslåede tiltag, at de skal give klarere rammer for udviklingen af reguleringen af sektorerne. Ikke kun tilsyn skal inddrages, men også sektoren selv og øvrige interessenter, som har viden om sektoren. Hensigten er bl.a. mere gennemskuelige regler, som er lettere at arbejde under for både forsyningsselskaberne og tilsynet.
Regeringen lægger op til, at tilsynene i højere grad skal have adgang til den relevante information om selskaberne. Forhåbentlig skal dette læses i sammenhæng med muligheden for at fokusere tilsynets arbejde, hvor der er mest at hente. Hvis ikke, kan der være en risiko for, at forsyningsselskaberne fremover skal indberette flere oplysninger end i dag. Det kan betyde et større administrativt arbejde. Men hvis det hænger sammen med det risikobaserede fokuserede tilsyn, vil der være god mulighed for, at forsyningsselskabernes ressourcer kan lettes på de områder, hvor der ikke ses en større samfundsmæssig gevinst ved et nøje tilsyn, og hvor selskaberne viser, at de agerer i overensstemmelse med reguleringens intentioner.
