Forslag til gennem­gribende ny investerings­screenings­lov sendt i høring

Udkast til forslag til lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven)

Erhvervsstyrelsen har sendt et forslag til investeringsscreeningslov i høring, inden lovforslaget forventes fremsat i februar 2021. Loven, hvis formål er at sikre, at udenlandske investeringer i Danmark ikke udgør en trussel mod national sikkerhed og offentlig orden, har været undervejs siden den tidligere regering nedsatte en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagere fra seks ministerier i april 2018.

Under arbejdsgruppens arbejde har arbejdsgruppen modtaget skriftlige input fra Danske Advokater, Dansk Industri (DI), Danske Rederier, Danske Maritim og Kromann Reumert.

Den foreslåede model for investeringsscreening indebærer overordnet to elementer:

1. En sektorspecifik ordning, hvor forudgående tilladelse er påkrævet for særligt sensitive investeringer (tilladelsesordningen).
2. En tværsektoriel ordning, hvor der kan ske frivillig anmeldelse.

Omfattede virksomheder og investorer

Alle udenlandske direkte investeringer i alle erhvervsdrivende virksomheder hjemmehørende i Danmark omfattes, uanset hvordan den danske virksomhed er organiseret.

Alle investeringer fra virksomheder, som ikke er hjemmehørende i Danmark, omfattes. Hvis investeringen foretages af en virksomhed hjemmehørende i Danmark, som er dattervirksomhed eller filial af en virksomhed udenfor Danmark, omfattes investeringen også. Ligeledes omfattes investeringer foretaget af virksomheder hjemmehørende i Danmark, hvis virksomheden reelt kontrolleres af en udenlandsk virksomhed eller en udenlandsk statsborger.

Når det er fastlagt, at en påtænkt investering omfattes af loven, skal det herefter afgøres, om investeringen omfattes af tilladelsesordningen eller den frivillige anmeldelsesordning, eller om investeringen kan gennemføres uden videre.

Tilladelsesordningen

Efter tilladelsesordningen kræves en forudgående tilladelse, hvis en udenlandsk investor, indirekte eller direkte, erhverver mindst 10 % af ejerandelene eller stemmerettighederne i en dansk virksomhed indenfor "særligt følsomme sektorer". Der kræves også tilladelse, hvis andelen sidenhen øges til 20 %, 1/3, 50 % 2/3 eller 100 %.

Det er ikke kun besiddelse af eller kontrol over ejerandele eller stemmerettigheder, der omfattes af tilladelsesordningen. Hvis der ved andre midler opnås tilsvarende kontrol over en virksomhed i en særligt følsom sektor kræves også forudgående tilladelse. Kontrol ved disse "særlige økonomiske aftaler" kan f.eks. opnås gennem langfristede lån, joint venture-aftaler, leverandør- og serviceaftaler, køb af aktiver eller forskningssamarbejder. Kontrol gennem andre midler kan også opstå ved fysisk eller elektronisk adgang til den danske virksomhed, som medfører, at den udenlandske virksomhed kan forstyrre driften og derigennem de facto opnå kontrol, eller ved at den danske virksomhed er afhængig af leverancer, som ikke kan substitueres med andre leverancer. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om der opnås en kontrol, der svarer til besiddelse af mindst 10 % af ejerandelene. Det medgives i lovforslaget, at vurderingen kan være "ganske vanskelig".  

De særligt følsomme sektorer omfatter følgende virksomheder:

• Virksomheder inden for forsvarssektoren
• Virksomheder inden for IT-sikkerhedsfunktioner eller behandling af klassificerede oplysninger
• Virksomheder, der producerer produkter med dobbelt anvendelse (dual use)
• Virksomheder inden for anden kritisk teknologi
• Virksomheder inden for kritisk infrastruktur.

Der er lagt op til, at de omfattede sektorer vil blive nærmere fastlagt i bekendtgørelser.

Regeringens lovforslag lægger også op til, at stiftelse af nye selskaber (Greenfield-investeringer) inden for de særligt følsomme sektorer omfattes af tilladelsesordningen.

Den frivillige anmeldelsesordning

Den frivillige anmeldelsesordning giver mulighed for, at investorer udenfor EU/EFTA, kan anmelde investeringer, hvis de opnår besiddelse eller kontrol over mindst 25 % af en dansk virksomhed, som ikke er aktiv inden for de særligt følsomme sektorer. I modsætning til den obligatoriske tilladelsesordning er investorer indenfor EU, som ikke kontrolleres af personer udenfor EU, ikke omfattet af den frivillige anmeldelsesordning.

Investorer udenfor EU er ikke forpligtet til at anmelde investeringer, hvis ikke de omfattes af den obligatoriske tilladelsesordning. De risikerer dog, at Erhvervsstyrelsen – i op til fem år efter investeringens gennemførelse – indleder en undersøgelse af, om investeringen skal tilbagerulles, fordi den strider mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Medfører en undersøgelse af en gennemført investering et påbud om, at den tilbagerulles, vil den udenlandske investor modtage fuld erstatning, såfremt sådant påbud har karakter af ekspropriation.

Den frivillige anmeldelsesordning er alene tænkt at skulle anvendes, hvis der er en reel mulighed for, at en investering vil udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Der vil være mulighed for at rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt en investering vurderes at kunne falde inden for anvendelsesområdet. Erhvervsstyrelsen vil kunne vejlede om tilfælde, hvor investeringen klart falder uden for anvendelsesområdet. Herudover vil Erhvervsministeriet – i samarbejde med relevante ministerier – udarbejde en vejledning på området med angivelse af, hvilke områder, ud over de særligt følsomme områder under den sektorspecifikke tilladelsesordning, der især vurderes som følsomme, og hvor det derfor vil være relevant at overveje at foretage en frivillig anmeldelse.

Håndhævelse og administration af loven

Det er Erhvervsstyrelsen, som får ansvaret for at administrere og træffe afgørelse efter de nye regler. En udenlandsk investor vil, efter forhandling med Erhvervsstyrelsen, have mulighed for at afgive tilsagn om at overholde nærmere aftalte vilkår. Dette for at sikre, at investeringen er lovlig, så den kan godkendes og gennemføres.

Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at en investering kan medføre trusler mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og truslen ikke kan afbødes ved at afgive tilsagn, skal Erhvervsstyrelsen forelægge sagen for Erhvervsministeriet, som træffer afgørelse efter forhandling med Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og eventuelle andre relevante ministerier.

Afgørelserne vil kunne indbringes for domstolene. For at sikre, at fortrolige oplysninger om statens sikkerhed ikke kommer til investorens kendskab, vil der i så fald blive udpeget særlige advokater, som får adgang til oplysningerne og kan varetage investorens interesser uden at dele oplysningerne med investoren.

Med lovforslaget får Erhvervsstyrelsen desuden hjemmel til at foretage stikprøvebaserede kontroller og gennemføre kontrolundersøgelser uden retskendelse. Endelig fastsættes det, at alle sager under investeringsscreeningsloven ikke omfattes af offentlighedsloven. Overtrædelser af investeringsscreeningsloven vil kunne straffes med bøde.

Det eneste regelsæt, der for nuværende indeholder en screening af udenlandske investeringer begrundet i hensynet til national sikkerhed, er krigsmaterielloven. Det forslås i lovforsalget, at denne sektorspecifikke regulering opretholdes, og at dispositioner, som omfattes af krigsmaterielloven, ikke vil være omfattet af den foreslåede investeringsscreeningslov.

Kromann Reumerts bemærkninger

Investeringsscreeningsloven vil, ifølge lovforslaget, træde i kraft den 1. juli 2021.

Selvom forslaget medfører væsentlige nye regler, er høringsfristen ganske kort og udløber allerede den 6. januar 2021. Kromann Reumert forventer at indgive et høringssvar. Såfremt du/I måtte have bemærkninger til lovforslaget, er du/I velkomne til at kontakte os for at drøfte disse med henblik på eventuel medtagelse i høringssvaret.

Som også medgivet i forslaget bliver det en vanskelig vurdering, hvornår der ved "særlige økonomiske aftaler" opnås en indflydelse, der svarer til kontrol eller besiddelse af 10 % af ejerandelene. Der synes også at være yderligere behov for at fastlægge, hvilke virksomheder der omfattes af de særligt følsomme sektorer under den obligatoriske tilladelsesordning. Lovforslaget forslår dog også, at f.eks. "kritisk infrastruktur" defineres nærmere i en bekendtgørelse.

Det forekommer betænkeligt ud fra almindelige retssikkerhedshensyn, at det er fundet nødvendigt at give Erhvervsstyrelsen mulighed for kontrolbesøg uden indhentelse af en retskendelse. Omvendt er det positivt, at der gives mulighed for at afgive tilsagn, og at dette sker efter forhandling med investoren selv. Dette står f.eks. i kontrast til det netop fremsatte britiske lovforslag, hvor det foreslås, at det er myndigheden, der ensidigt fastsætter de vilkår, en investering kan gennemføres på.

Læs udkastet til lovforslag.

Læs Erhvervsstyrelsens høringsbrev.

Læs den tværministerielle arbejdsgruppes fulde rapport.

Læs sammendraget af den tværministerielle arbejdsgruppes rapport.