I en sag, om hvorvidt der skulle udmeldes nyt syn og skøn efter retsplejelovens § 209, lagde retten afgørende vægt på, at der fandtes to ”skoler” – en praktisk og en akademisk tilgang. Eftersom skønsmanden alene havde taget udgangspunkt i den praktiske tilgang, kunne der udmeldes et nyt syn og skøn med en ny skønsmand.
I forbindelse med et motorhavari på en olietanker anlagde 21 sagsøgere (”A”), herunder rederiet og dennes forsikringsselskaber sag, mod B.
Parterne blev under sagens forberedelse i 2017 enige om, at der skulle foretages syn og skøn med henblik på at klarlægge årsagen til motorhavariet. Ved anmodningen gjorde parterne det klart, at de havde forskellige skadesteorier om årsagen til motorhavariet. Der blev derfor udarbejdet et skønstema, som indeholdt spørgsmål fra både sagsøgerne og sagsøgte, som hver især søgte skønsmandens bekræftelse af den skadesteori, som parterne havde.
Mellem parterne og skønsmanden blev der afholdt to møder, inden skønsmanden den 21. december 2018 afgav sin første skønserklæring. B stillede herefter supplerende spørgsmål til skønsmanden, og den 31. januar 2020 blev der afgivet en supplerende skønserklæring.
B var – allerede efter at have modtaget den første skønserklæring – af den overbevisning, at skønsmandens konklusioner indeholdt en række væsentlige fejl og mangler, og at skønsmanden ikke havde inddraget en række faktiske forhold i sin vurdering. B indhentede derfor ensidigt to erklæringer fra to professorer tilknyttet et dansk universitet. Professorerne konkluderede, at skønserklæringerne indeholdt klare fejl, at de ikke var baseret på sagens faktiske omstændigheder og at skønsmanden så bort fra en række faktiske forhold.
B anmodede herefter retten om, at der skulle foretages et nyt syn og skøn med en ny skønsmand, hvilket A protesterede imod. Spørgsmålet blev procederet ved en mundtlig forhandling i Sø- og Handelsretten, hvor B blandt andet gjorde gældende, at skønserklæringerne helt skulle udgå af sagen, og at der var grundlag for at udmelde nyt syn og skøn ved en ny skønsmand, jf. retsplejelovens § 209.
I forbindelse med et motorhavari på en olietanker anlagde 21 sagsøgere (”A”), herunder rederiet og dennes forsikringsselskaber sag, mod B.
Parterne blev under sagens forberedelse i 2017 enige om, at der skulle foretages syn og skøn med henblik på at klarlægge årsagen til motorhavariet. Ved anmodningen gjorde parterne det klart, at de havde forskellige skadesteorier om årsagen til motorhavariet. Der blev derfor udarbejdet et skønstema, som indeholdt spørgsmål fra både sagsøgerne og sagsøgte, som hver især søgte skønsmandens bekræftelse af den skadesteori, som parterne havde.
Mellem parterne og skønsmanden blev der afholdt to møder, inden skønsmanden den 21. december 2018 afgav sin første skønserklæring. B stillede herefter supplerende spørgsmål til skønsmanden, og den 31. januar 2020 blev der afgivet en supplerende skønserklæring.
B var – allerede efter at have modtaget den første skønserklæring – af den overbevisning, at skønsmandens konklusioner indeholdt en række væsentlige fejl og mangler, og at skønsmanden ikke havde inddraget en række faktiske forhold i sin vurdering. B indhentede derfor ensidigt to erklæringer fra to professorer tilknyttet et dansk universitet. Professorerne konkluderede, at skønserklæringerne indeholdt klare fejl, at de ikke var baseret på sagens faktiske omstændigheder og at skønsmanden så bort fra en række faktiske forhold.
B anmodede herefter retten om, at der skulle foretages et nyt syn og skøn med en ny skønsmand, hvilket A protesterede imod. Spørgsmålet blev procederet ved en mundtlig forhandling i Sø- og Handelsretten, hvor B blandt andet gjorde gældende, at skønserklæringerne helt skulle udgå af sagen, og at der var grundlag for at udmelde nyt syn og skøn ved en ny skønsmand, jf. retsplejelovens § 209.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
Sø- og Handelsretten skulle herefter tage stilling til, hvorvidt der kunne udmeldes et nyt syn og skøn med en ny skønsmand.
Indledningsvist udtalte retten, at retsplejelovens § 209 ikke udelukker et nyt syn og skøn over samme genstand ved en anden skønsmand, når det findes hensigtsmæssigt under hensyn til de fremførte indsigelser og andre muligheder for at få skønstemaet yderligere belyst eller til sagens og skønstemaets karakter.
Herefter fastslog retten, at skønsmandens erklæringer ikke var mangelfulde, og at erklæringerne derfor ikke skulle udgå af sagen.
Retten bemærkede dog, at det i forarbejderne til retsplejelovens § 209 fremgår, at der kan udmeldes nyt syn og skøn, hvis det sandsynliggøres, at en skønsmands konklusioner kan være udslag af en faglig tilgang til spørgsmålene, som ikke er enerådende, og at der således findes ”flere skoler” inden for det relevante fagområde.
Retten udtalte, at det under sagen var sandsynliggjort, ”at skønsmandens besvarelse af skønstemaet og de supplerende spørgsmål er udtryk for en efter rettens opfattelse mere praktisk og erfaringsbaseret tilgang til spørgsmålene, som ikke er enerådende inden for det pågældende fag”.
På den baggrund kunne retten ikke udelukke, at en ”anden skole”, og i det konkrete tilfælde en mere akademisk tilgang til spørgsmålene i skønsteamet, kunne føre til en anden bedømmelse af spørgsmålene.
Da parterne allerede havde haft adgang til at stille skønsmanden supplerende spørgsmål, fandt retten herefter, at der skulle udmeldes nyt syn og skøn ved en ny skønsmand.
Bech-Bruuns kommentar
Bech-Bruun repræsenterede B under sagen. Afgørelsen er interessant, da det Bech-Bruun bekendt er første gang, at forståelsen af ”forskellige skoler” udstrækkes til at omfatte en praktisk, henholdsvis akademisk tilgang. Det bliver spændende at følge udviklingen inden for retsområdet og se, om Sø- og Handelsrettens fortolkning af ”forskellige skoler” vinder indpas.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
