Foreslåede ændringer i undergrundsloven får indvirkning på geotermitilladelser
Energistyrelsen har sendt et lovudkast til ændring af undergrundsloven i høring. Lovudkastet lægger op til en række nye bestemmelser, som kan få betydning for geotermivirksomheder, idet der foreslås indført skærpede krav for rettighedshavere ved udøvelse af virksomheden og ved overdragelse af geotermitilladelser.
Nedenfor gennemgår Bech-Bruun de tilføjelser og ændringer, lovudkastet vil medføre, hvis det fremsættes og vedtages i den form, som p.t. er i høring. Det er foreslået i udkastet, at lovændringerne som udgangspunkt skal træde i kraft den 19. juli 2015.
Forlængelse af geotermitilladelser
Lovudkastet foreslår en ny bestemmelse, der betyder, at tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi gives for en periode på seks år. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, kan tilladelserne forlænges med op til to år ad gangen. Det vil dog kun undtagelsesvist være muligt at få en samlet efterforskningstilladelse på over 10 år.
Der foreslås derudover en ny bestemmelse, der gør det muligt at forlænge geotermiske indvindingstilladelser ud over 30 år. Hvis forlængelsen betyder, at den samlede geotermitilladelse overstiger 50 år, skal tilladelsen forelægges for et udvalg nedsat af Folketinget.
De ovenstående bestemmelser indebærer, at de samme vilkår gælder for forlængelser af både kulbrintetilladelser og geotermitilladelser.
Præciseringer af reglerne for godkendelse af overdragelser
Det foreslås, at overdragelser af tilladelser, herunder geotermitilladelser, kun kan godkendes af Energistyrelsen, hvis rettighedshaveren også efter overdragelsen skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Derudover er det et krav, at rettighedshaveren efter overdragelsen kan forventes at udøve geotermiaktiviteterne på en måde, så samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af det.
Forslaget svarer stort set til den praksis, som Energistyrelsen hidtil har benyttet. Der er derfor overvejende tale om en præcisering af gældende ret.
Subsidiært ansvar for afviklingsomkostninger
Der foreslås en ny bestemmelse, hvor et selskab, som overdrager en tilladelse eller en tilladelsesandel, forbliver subsidiært økonomisk ansvarlig for en andel af omkostningerne til afvikling af etablerede og påbegyndte anlæg. Formålet med bestemmelsen er blandt andet at sikre, at staten ikke ender med at skulle afholde afviklingsomkostningerne.
Hvis der kun er én rettighedshaver, vil det solidariske ansvar skulle tages over for staten. Hvis der er flere rettighedshavere, vil det solidariske ansvar skulle tages over for de andre. Sælger skal desuden afgive en erklæring (aftale) over for de eventuelle andre rettighedshavere samt den danske stat om fortsat subsidiær hæftelse for afviklingsomkostningerne som betingelse for, at Energistyrelsen vil godkende overdragelsen.
Der er i dag ikke nogen bestemmelser, der pålægger en sælger af en geotermitilladelse solidarisk ansvar for afviklingsomkostninger. Den nye bestemmelse pålægger derfor kommende sælgere af tilladelsesandele et vidtgående og byrdefuldt ansvar, efter tilladelsen er overdraget.
Teknisk og finansiel kapacitet
Som et nyt - og skærpet krav - skal rettighedshavere fremover, inden overgangen til en ny fase kan godkendes af Energistyrelsen, dokumentere fortsat teknisk og finansiel kapacitet. Derudover kan Energistyrelsen til enhver tid kræve dokumentation af den tekniske og finansielle kapacitet.
Lovudkastet angiver, hvilke økonomiske forhold der tillægges vægt, når Energistyrelsen vurderer, om den finansielle kapacitet er tilstede, herunder krav til selskabets kapitalforhold. Også her er der lagt op til skærpede krav. Rettighedshavere må derfor forventes i langt højere grad end i dag at skulle dokumentere deres tekniske og finansielle forhold overfor Energistyrelsen.
Der foreslås også en bestemmelse vedrørende operatørens kompetencer og forhold.
Forsikring og sikkerhedsstillelse
Der foreslås en ny bestemmelse om, at rettighedshaverens erstatningsansvar skal være forsikret, og der indføres en ny bestemmelse om, at rettighedshaveren skal stille sikkerhed for sine forpligtelser under tilladelsen. Disse krav er overvejende et udtryk for en præcisering af retstilstanden, da kravene til forsikring og sikkerhedsstillelse allerede følger af modeltilladelsen.
Der indføres også krav om, at rettighedshaveren skal etablere en procedure for håndtering af erstatningskrav. Denne procedure skal godkendes af Energistyrelsen og offentliggøres. Dette krav er nyt i forhold til den gældende lovgivning.
Afviklingsplaner
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse om, at ansøgning om godkendelse af anlæg til brug for geotermiaktiviteter fremover skal ledsages af en plan for afviklingen af samtlige anlæg omfattet af ansøgningen. Afviklingsplanen skal blandt andet indeholde en opgørelse over de forventede udgifter til gennemførelse af afviklingen og en redegørelse for, hvordan rettighedshaveren forventer at etablere sikkerhed for midlerne.
Ifølge modeltilladelsen skal afviklingsplaner indsendes til Energistyrelsen senest et år før, tilladelsen ophører eller før det tidspunkt, hvor anlægget forventes at have udtjent sit formål. For nye anlæg etableret efter 19. juli 2015 vil afviklingsplanen derfor skulle være på plads langt tidligere, nemlig allerede i forbindelse med ansøgningen til Energistyrelsen om godkendelse af anlægget.
Vores ekspertise
I Bech-Bruun har vi stor erfaring med at rådgive geotermivirksomheder, blandt andet om deres tilladelsesforhold efter undergrundsloven.
Vi holder os løbende orienteret om lovudkastet og den kommende politiske behandling af lovforslaget i Folketinget, når lovforslaget er blevet fremsat. Vi kan bistå klienter med viden om lovforslagets udformning og behandling og kan hjælpe geotermivirksomheder med at sikre, at de nye krav overholdes, når lovforslaget er vedtaget.
Høringsfrist
Fristen for at indsende bemærkninger til Energistyrelsen til udkastet til lovforslag er den 21. november 2014.
Høringsbrevet og udkastet til lovforslaget kan læses her.