Forbrugerombudsmandens årsberetning 2022: Greenwashing og digitale forretningsmodeller i fokus

Greenwashing

Det fremgår af årsberetningen, at klager over miljømæssige udsagn er steget fra 52 (2021) til 95 (2022), og med en ekstra finanslovsbevilling har det været muligt for Forbrugerombudsmanden at bruge flere ressourcer på at sikre, at virksomheder ikke markedsfører produkter som værende mere grønne end de er.

Af førte sager kan nævnes en byretsdom, hvor en producent og forhandler af børneudstyr blev idømt en bøde på 25.000 kr. for vildledning, ved at markedsføre baderinge som miljøvenlige, selvom PVC'en i baderingene ikke kunne anses for miljøvenlig. Forbrugerombudsmanden havde ud fra Miljøstyrelsens rapport, "Kortlægning af PVC i Danmark 2018" tidligere vurderet, at udsagn om "miljøvenlig PVC" er vildledende, da PVC i sig selv er miljøskadeligt.

Som et andet eksempel har Forbrugerombudsmanden indskærpet overfor en virksomhed, at udsagnene "klimadiesel" og "Vi kører på klimadiesel - Skal du med på vognen?" – i forening med to grønne blade og en illustration af en sennepsblomstermark – var vildledende. Selvom produktet indeholdt op til 25 % biobrændstof (holdt op imod lovens krav om minimum 1 %), var størstedelen af produktet stadig udgjort af fossile brændstoffer, og markedsføringen var således egnet til at skabe en fejlagtig opfattelse af produktet hos forbrugerne.

I løbet af 2022 besvarede Forbrugerombudsmanden desuden en række anmodninger fra virksomheder om godkendelse af fremtidige markedsføringstiltag med miljø- og bæredygtighedsudsagn. Forbrugerombudsmanden har i denne forbindelse blandt andet vurderet:

• At det ville være i strid med vildledningsforbuddet at anvende udsagnet "recycled plastic" om et plastikprodukt, der bestod af op til 55 % genanvendt plastik.
• At en virksomhed ikke lovligt kunne benytte FSC-certificering og Cradle to Cradle-certificering på bagsiden af deres produkt uden at gøre opmærksom på, at det var emballagen og ikke produktet, som havde de pågældende certificeringer.
• At det ikke ville være lovligt at anvende formuleringen ”fri for [ftalater, silikone, BPA etc.]” hvis produkterne indeholder det nævnte stof, men koncentrationen heraf er under den lovgivningsmæssige grænseværdi. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at forbrugere forstår formuleringen ”fri for [ftalater, silikone, BPA etc.]” som en oplysning om, at det markedsførte produkt slet ikke indeholder det nævnte stof.

Digitaliseringens tidsalder - overholdelse af lovgivningen

Implementeringen af digitale løsninger må ikke ske på bekostning af overholdelsen af gældende lovgivning. Ikke desto mindre er der set flere eksempler på lovovertrædelser, når nye digitale tiltag rulles ud, hvorfor emnet i særlig grad har hidkaldt sig Forbrugerombudsmandens tilsyn. I en tid, hvor den teknologiske udvikling sker med hastige skridt, er det således vigtigt, at virksomhederne ikke går på kompromis med iagttagelse af gældende ret. 

Et eksempel, hvor den digitale forretningsmodel ikke tog højde for grundlæggende lovgivning, var i en Forbrugerombudsmandssag vedrørende markedsføring af elaftaler ved køb af bolig. Her blev boligkøbere tilmeldt elaftaler, når de underskrev et elektronisk bilag til deres købsaftale om persondata. Boligkøberne fik imidlertid hverken oplysninger om elproduktet eller prisen, og det fremgik heller ikke af bilaget, at elselskaberne betalte provision til ejendomsmæglerne og til softwareudvikleren af tilmeldingsmodellen. Både markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven var derfor overtrådt.

Fremadrettet fokus

Greenwashing og digitale løsninger er ikke områder, som Forbrugerombudsmanden foreløbig vil fjerne fokus fra. Det er derfor vores anbefaling, at man fremadrettet er særligt opmærksom, inden man brander sine produkter som bæredygtige med videre, samt at man sikrer sig overholdelse af gældende lovgivning, når digitale løsninger skal implementeres.

Yderligere læsning

Udover ovenstående temaer omhandler årsberetningen blandt andet også spamforbuddet, kontantreglen, prisændringsklausuler, gebyropkrævning, skjulte abonnementer og skjult reklame, elselskabers markedsføring af strøm, uautoriserede betalingstransaktioner samt prismarkedsføring.

Årsberetningen kan i sin helhed læses her.