Første dom i EU om ophavsretlig beskyttelse af kunstig intelligens

Det er kun fysiske personer, der kan opnå ophavsret over værker, eksempelvis visuelle, auditive og skriftlige værker. I takt med den stigende anvendelse af kunstig intelligens, er det dog blevet et særligt relevant spørgsmål, om værker skabt af kunstig intelligens, kan opnå ophavsretlig beskyttelse.

Indtil nu er spørgsmålet alene blevet prøvet i USA, hvor udfaldet har været benægtende i henhold til beskyttelse af værker skabt af eller med kunstig intelligens. En lignende konflikt om brugen af AI-genererede billeder har nu været genstand for en afgørelse i Tjekkiet, hvilket markerer den første EU-retslige afgørelse på området.

Sagens omdrejningspunkt:

Sagen drejede sig om en person, der ved hjælp af et ChatGPT-lignende program skabte et billede, der blev lagt op på vedkommendes hjemmeside. Personen bad programmet om at skabe et billede med følgende instruks; ”to parter, der underskriver en forretningskontrakt i en formel ramme, eksempelvis i et kommercielt rum eller på kontoret for et advokatfirma i Prag. Vis kun hænderne.”

Et tjekkisk advokatfirma, Taubel Legal, kopierede herefter billedet, og anvendte det på deres egen hjemmeside. Som følge af at Taubel Legal nægtede at fjerne billedet ved skaberens anmodning herom, blev sagen bragt for retten.

Betingelse for karakterisering som kunstnerisk værk

Retten i Prag fandt det ubestridt, at værket var skabt af kunstig intelligens, men anførte at visuelle repræsentationer skabt af kunstig intelligens ikke kan anses for at være et resultat af en kreativ indsats, hvorfor betingelsen for, at billedet kunne karakteriseres som et kunstnerisk værk, ikke var opfyldt. Med andre ord finder den Tjekkiske domstol, at der ikke tilfaldt nogen ophavsretlig beskyttelse af billedet til personen, der havde frembragt billedet ved hjælp af AI.

En lignende betingelse gælder for dansk ophavsret, der stiller krav til, at værket skal have værkshøjde ved at være frembragt ved ophavsmandens egen skabende indsats samt være originalt. Man kan derfor forestille sig, at en dansk domstol vil nå samme resultat. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet.

Afgørelsens betydning for dansk praksis

Afgørelser der er truffet i EU, har en vis betydning for de øvrige EU-lande, da retstilstanden ofte er overensstemmende – dette er dog ikke tilfældet for ophavsretten, der er reguleret (delvist) forskelligt i EU-landene. Denne afgørelse skal derfor ikke anses som principiel for fremtidige afgørelser vedrørende ophavsret til AI skabte værker i EU.

En omstændighed der særligt præger den juridiske diskussion om ophavsret til AI er, hvis en fysisk person benytter AI til at skabe et værk, der har en betydelig særegen og original karakter. Der er nogen tilslutning til det synspunkt, at et AI skabt værk, der er et resultat af en alsidig kreativ indsats, i højere grad vil være egnet til at begrunde en ophavsret til værket. I konteksten af nærværende afgørelse ville dette betyde, at såfremt skaberen havde anvendt flere, og mere detaljerede instrukser til det skabte billede, ville billedet have større mulighed for at opnå ophavsretlig beskyttelse. Retten i Prag kommenterer ikke på dette, hvilket kan anses som et udtryk for, at muligheden herfor bevares.

Afgørelsens betydning skal også vurderes med forbehold for, at udviklingen af kunstig intelligens har et højt tempo, hvorfor fremtidig retspraksis på området kan være underlagt visse yderligere betragtninger, der muligvis kan føre til et andet resultat.

Forestiller man sig eksempelvis en platform, hvor en fysisk person kan oprette en personlig ’avatar’, der indeholder dennes personlige og fysiske egenskaber, og som er installeret til at agere og tænke som den pågældende person, er der formentlig større mulighed for, at et værk skabt af en sådan personlig tilpasset avatar, opnår beskyttelse.

Med blandt andet disse hensyn in mente, er det muligt, at der bliver truffet modstridende afgørelser i EU.