Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

EU Inc: Kan Europa endelig få en samlet startup-venlig selskabsform?

Udgivet af

1. Kan Europa endelig få en samlet startup-venlig selskabsform?

Europa har længe haft et højt antal startups på baggrund af innovation, men i praksis har fragmenterede nationale selskabsregler og investeringsbarrierer gjort det svært for startups at skalere på tværs af EU-grænser. Det er netop den udfordring, EU Inc forsøger at løse – med ambitionen om at skabe én fælles, digital og standardiseret europæisk selskabsform, der fungerer lige så nemt og forudsigeligt som en Delaware-C-Corp i USA.


2. De nuværende problemer med grænseoverskridende investeringer i EU

Når europæiske startups vokser ud over et enkelt lands grænser, støder de ofte på en række strukturelle og juridiske problemer:


a)    Forskellige og komplekse selskabs- og skatteregler

Hvert EU-land har sine egne selskabsformer, kapitalkrav, governance-regler og rapporteringsprocedurer. Det betyder:


  • Startups skal navigere forskellige compliance-krav i hvert land.
  • Juridiske dokumenter, stiftelsesprocesser og investorvilkår skal tilpasses national ret.
  • Investorer kan have svært ved at sammenligne risici eller governance mellem lande.


*Denne kompleksitet forlænger og fordyrer grænseoverskrdiende investeringer og kan i sidste ende afholde internationale business angels og fonde fra at investere i Europa sammenlignet med USA eller Storbritannien – eller endda blot en tysk business angel i at investere i Danmark.


b)    Kapitalfremskaffelse og incitamenter

Grænseoverskridende-investeringer kræver ofte lokal juridisk rådgivning og due diligence og tilpasning af term sheets, warrantprogrammer, skat, etc. Det øger antal af rådgivere, omkostninger og usikkerhed.


For mange udenlandske investorer er det mindre bøvlet at investere i en Delaware-incorporeret startup, hvor juridiske rammer og investorbeskyttelse er standardiserede og kendte – i stedet for at investorerne skal sætte sig ind i et nyt regelsæt ved hver investering.


Resultatet er, at europæiske startups ofte:


  • Bruger tid og ressourcer på tilpasninger til lokale markeder.
  • Bruger en større andel af en eventuel investering på selve transaktionsomkostningen.
  • Har et mindre felt af interessererede investorer.
  • Overvejer at etablere sig i Delaware for at kunne tiltrække kapital fra internationale investorer.

​

3. Hvad kan vi forvente af EU Inc?

EU Inc er et forslag til en ny europæisk selskabsform – altså et sæt fælles regler, som virksomheder kan anvende ved siden af nationale selskabsformer. Initiativet er stadig under udvikling, men de foreløbige budskaber og koncepter indeholder især følgende elementer:


a)    Standardisering og digitalisering

EU Inc sigter mod at blive en:


  • Fælles EU-tilgængelig selskabsform, under EU-lovgivning, uden at erstatte nationale selskabsstrukturer.
  • Fuldt digital stiftelsesproces – ideelt med et EU-register, hvor en virksomhed kan oprettes online med én standardiseret proces.


b)    Et praktisk værktøj for cross-border startups

Formålet er, at EU Inc skal gøre det:


  • mindre bureaukratisk at starte og drive virksomhed på tværs af EU
  • nemmere for investorer at forstå governance-vilkår i hele EU
  • hurtigere at rejse kapital og få internationale investorer med om bord.


Kort sagt: EU Inc skal fungere som en pan-europæisk selskabsform, der som minimerer omkostninger og kompleksitet ved grænseoverskridende investeringer og gør Europa mere konkurrencedygtigt på global skala.


4. Hvad håber vi, det ikke bliver? (SE-selskab)

Det er dog ikke en nyhed i sig selv med en europæisk selskabsform. Siden 2004 har man kunne stifte et fælles europæisk aktieselskab, Societas Europaea (SE-selskab).


SE-selskabets målgruppe er mellemstore til store virksomheder, typisk koncerner eller etablerede selskaber. Et SE-selskab kræver f.eks. 120.000 EUR i minimumskapital og stiftelsesprocedurerne er komplekse.


Resultatet er, at der alene er et aktivt SE-selskab i Danmark – og det er under konkurs.


5. Potentiale

Europa står overfor en mulighed for at rette op på nogle af de strukturelle problemer for investeringer i startups. Hvis EU Inc leverer på sit løfte, kan det:


  • skabe en fælles, digital og standardiseret selskabsform, der gør det langt lettere at starte og skalere virksomheder på tværs af EU.
  • reducere juridisk kompleksitet og investeringsfriktion, så angels, fonde og internationale investorer får et klarere, mere forudsigeligt grundlag at arbejde ud fra.
  • give europæiske startups et reelt alternativ til Delaware, uden at skulle flytte deres hjemsted eller etablere komplicerede strukturer for at rejse kapital.


Men potentialet afhænger af detaljerne: governance, investorbeskyttelse, digitalisering, og hvordan EU Inc spiller sammen med nationale selskabsformer. Hvis det lykkes, kan det være et afgørende skridt mod at gøre Europa til et langt mere attraktivt hjem for innovation og vækst.


Hvis startup økosystemet virkelig skal have en grænseoverskridende hjælp i EU for at samlet markedet for finansiering af startups, så krydser vi fingre for, at der efterfølgende bliver lavet europæiske standarder for investeringer (svarende til SAFE-notes) og medarbejderincitamentsprogrammer (ESOP).

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Denne artikel er udgivet efter aftale med Hulgaard Advokater. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
Fabrikanters ansvar efter emballageforordningen
19/08/2026
E-handelsret og markedsføringsret, Øvrige, EU-ret
Google skal betale PriceRunner milliarderstatning for misbrug af dominerende stilling
Google skal betale PriceRunner milliarderstatning for misbrug af dominerende stilling
28/08/2026
Konkurrenceret, EU-ret
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
Ny lov om reparation af varer - er din virksomhed klar?
08/09/2026
Kontraktret, Øvrige, EU-ret
Fra tre direktiver til én forordning: Hvad betyder det for dansk udbudsret?
Fra tre direktiver til én forordning: Hvad betyder det for dansk udbudsret?
18/09/2026
Udbudsret, EU-ret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted