Hurtigere tilladelsesprocesser for opstilling af vedvarende energi og en bremse på gasprisen på TTF er nogle af de foranstaltninger, som EU's energiministre vedtog på det ekstraordinære energirådsmøde den 19. december 2022.
Det øverste punkt på dagsordenen i energirådet den 19. december var at nå et kompromis om et prisloft (en priskorrektionsmekanisme) for gas. Det lykkedes Rådet at nå til enighed, og med det på plads kunne Rådet også formelt vedtage to nye nødforordninger. Der er tale om en forordning, som skal fremskynde udbygningen af vedvarende energi og en forordning om fælles indkøb af gas i EU.
De i alt tre nye nødforordninger indeholder midlertidige, ekstraordinære indgreb i energimarkedet, der har til formål at håndtere de høje energipriser og sikre forsyningssikkerheden i EU. Forordningerne er alle behandlet efter TEUF artikel 122, stk. 1, hvorefter Rådet med kvalificeret flertal kan vedtage foranstaltninger udenom Europa-Parlamentet i nødsituationer på energiområdet.
Forordningerne fastsætter regler, der vil gælde direkte og umiddelbart i dansk ret, når forordningerne er trådt i kraft. Der kan dog være behov for at supplere med nationale regler i den konkrete udmøntning af forordningerne.
Vi giver her et overblik over det væsentligste indhold i de nye nødforordninger.
Hurtigere tilladelsesprocesser for VE-anlæg
Rådets forordning (EU) 2022/2577 af 22. december 2022 om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi
Forordningen fastsætter midlertidige regler, der skal fremskynde nogle af de tilladelsesprocedurer, der gælder for VE-projekter.
Det er hensigten, at den midlertidige forordning skal dække den tid, der er nødvendig for vedtagelse og gennemførelse af ændringen til VE II-direktivet, som EU forhandler i øjeblikket. Ændringen til VE II-direktivet skal også fastsætte en række tiltag for at sikre hurtigere udbygning af vedvarende energi, bl.a. korte frister for tilladelsesprocesserne og udpegning af såkaldte "go to-områder" for opstilling af VE-projekter.
Solenergiudstyr
Opstilling af solenergiudstyr på kunstige strukturer undtages kravet om miljøkonsekvensvurdering (VVM-screening og/eller VVM). Tilladelsesprocessen må højst vare tre måneder.
Repoweringprojekter
Tilladelsesprocessen for repowering af VE-anlæg, som resulterer i en kapacitetsforøgelse, må højst vare seks måneder, det inkluderer miljøkonsekvensvurdering, hvis det er påkrævet.
Hvor en miljøkonsekvensvurdering af repoweringprojektet er påkrævet, skal vurderingen begrænses til de potentielle væsentlige virkninger af ændringen eller udvidelsen af det oprindelige projekt. Repowering af solenergianlæg undtages helt fra kravet om miljøkonsekvensvurdering, hvis projektet ikke kræver yderligere plads, og hvis projektet er i overensstemmelse med de miljømæssige afbødningsforanstaltninger fastsat for det oprindelige anlæg.
Varmepumper
Tilladelsesprocessen for installation af varmepumper med en elektrisk kapacitet på under 50 MW må højst vare én måned. For jordvarmepumper må tilladelsesprocessen højst vare tre måneder. Medlemsstaterne kan udelukke visse områder eller strukturer af hensyn til beskyttelse af kulturarven, nationale forsvarsinteresser eller af sikkerhedshensyn.
VE-projekter kan undtages miljøkonsekvensvurdering i særlige udpegede områder
VE-projekter, energilagringsprojekter og elnetprojekter, der er nødvendige for at integrere vedvarende energi i nettet, kan undtages fra miljøkonsekvensvurdering, hvis projekterne placeres i særlige områder for vedvarende energi eller særlige netområder for tilhørende netinfrastruktur, som er nødvendig for at integrere vedvarende energi i nettet. Undtagelsesmuligheden gælder derfor kun, hvor medlemslande har udpeget sådanne områder, og områderne skal have været genstand for en strategisk miljøvurdering.
Højere vægtning af VE-projekter over for miljøhensyn
Planlægning, etablering og drift af VE-projekter, deres tilslutning til nettet, det tilknyttede net og lagringsaktiver skal formodes at være af tungtvejende offentlig interesse og tjene den offentlige sundhed og sikkerhed. Formodningen skal gælde, når der skal ske en afvejning af interesser i konkrete sager i tilfælde af fravigelse fra område- og artsbeskyttelsen i naturbeskyttelsesdirektiverne og beskyttelse og mål efter vandrammedirektivet.
VE-projekter har kun prioritet i forhold til artsbeskyttelsen, hvis der træffes passende artsbevarende foranstaltninger, som bidrager til en gunstig bevaringsstatus for arten, og hvis der stilles tilstrækkelige finansielle ressourcer og områder til rådighed til dette formål.
Forordningen giver dog medlemslandene mulighed for kun at anvende formodningsreglen om tungtvejende offentlig interesse i visse områder, på visse teknologier eller på projekter med bestemte tekniske karakteristika, hvor det er i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat i medlemslandenes integrerede nationale energi- og klimaplaner.
Anvendelsesperiode og ikrafttrædelse
Forordningen vil gælde i 18 måneder fra ikrafttrædelsen (dagen efter forordningens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende). Senest den 31. december 2023 vil Kommissionen vurdere, om gyldighedsperioden skal forlænges.
Medlemslande kan beslutte at anvende forordningen på igangværende tilladelsesprocesser, forudsat at det forkorter tilladelsesprocessen, og at tredjeparters allerede eksisterende juridiske rettigheder bevares.
Det må forventes, at forordningen vil kræve ændringer i den danske miljølovgivning samt i regler om tilladelsesprocesser for VE-anlæg. Det må også forventes, at der skal allokeres betydelige ressourcer hos de offentlige myndigheder, hvis forordningens krav og tidsfrister for myndighedernes behandling af VE-projekter skal kunne opfyldes, uden at indeholde risiko for mangelfuld sagsbehandling.
Fælles indkøb af gas
Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 19. december 2022 om styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne
Forordningen gør det muligt, at medlemslandene og energiselskaberne kan købe gas i fællesskab på de globale markeder. Ved fælles indkøb af gas står EU stærkere, og prisen for gasindkøbene kan forventes at blive lavere.
Indkøbsmekanismen består af to elementer:
- Aggregering af efterspørgsel på gas som naturgasselskaber og gasforbrugende virksomheder melder ind til en serviceleverandør, som Kommissionen har indgået kontrakt med, og
- Koordinerede indkøb af gas via EU-indkøbsplatformen.
Processen for fælles indkøb af gas koordineres af et ad hoc oprettet styringsråd bestående af repræsentanter fra Kommissionen og medlemslandene. I januar 2023 vil Kommissionen indkalde til det første officielle møde i styringsrådet.
Andre foranstaltninger som forordningen indfører
Forordningen indeholder herudover regler om solidaritet mellem medlemslandene i nødsituationer. Det gælder fx regler, der håndterer situationer, hvor et medlemsland ikke har tilstrækkelig gas til selv til at forsyne gaskunder, som i henhold til gasforsyningssikkerhedsforordningen defineres som ”solidaritetsbeskyttede kunder”, det er fx private husholdninger og kritisk infrastruktur. Solidaritetsreglerne supplerer eksisterende regler i gasforsyningssikkerhedsforordningen.
Forordningen pålægger desuden ACER at etablere et samlet LNG-prisindeks (benchmark) senest den 31. marts 2023 og herefter udarbejde daglige prisoversigter.
Gasprisbremse
Rådets forordning (EU) 2022/2578 af 22. december 2022 om indførslen af en markedskorrektionsmekanisme til beskyttelse af unionsborgere og økonomien mod uforholdsmæssigt høje priser
Brancheaktører og flere medlemslande har udtrykt bekymring for vedtagelse af et fælles gasprisloft i EU. Bekymringen har været, at et gasprisloft vil påvirke EU’s forsyningssikkerhed negativt, herunder stoppe LNG-import til EU, samt risikere at øge gasforbruget og i øvrigt skade den finansielle stabilitet.
Kommissionen foreslog i november 2022 en priskorrektionsmekanisme med et prisloft på 275 EUR/MWh. Prisloftet blev af flere medlemslande kritiseret for at være så højt, at det ikke kunne forventes at blive aktuelt. Nu er medlemslandene landet på en priskorrektionsmekanisme med et prisloft på 180 EUR/MWh.
Aktivering af priskorrektionsmekanismen
Priskorrektionsmekanismen er baseret på en to-trins-model, der omfatter prisniveauet på TTF og den globale LNG-prisudvikling. Priskorrektionsmekanismen aktiveres ifølge forordningen automatisk, når følgende begivenheder indtræffer:
- Afregningsprisen for front-month-derivater på TTF overstiger 180 EUR/MWh i 3 arbejdsdage, og
- er 35 EUR højere end referenceprisen for LNG på de globale markeder i de samme 3 arbejdsdage.
Når betingelserne for aktivering er opfyldt, skal ACER straks offentliggøre en meddelelse herom på sin hjemmeside. Den efterfølgende dag må de regulerede markedsoperatører ikke acceptere ordrer, der ligger over den dynamiske budgrænse udmeldt af ACER, og deltagere på markedet for TTF-derivater må ikke afgive sådanne ordrer.
Priskorrektionsmekanismen gælder for derivatkontrakter handlet på den nederlandske gasbørs, Title Transfer Facility (TTF). TTF er det mest likvide gasknudepunkt i EU og er en udbredt reference for europæiske gaspriser, idet det fungerer som det vigtigste handels- og risikostyringsinstrument for gashandel i Europa. Kilde: Det Europæiske Råd, ST 16241 2022 INIT.
Anvendelsesperiode og ikrafttrædelse
Forordningen træder i kraft den 1. februar 2023 og gælder i ét år. Aktivering af priskorrektionsmekanismen (forordningens artikel 4) finder anvendelse fra den 15. februar 2023.
Bech-Bruun er blandt landets førende rådgivere inden for vedvarende energi. Vores specialister er internationalt anerkendte for deres store brancheviden og rådgiver om alle juridiske aspekter inden for energiområdet. Med årelang erfaring fra store forsyningsprojekter, komplekse transaktioner i sol- og vindindustrien og omfattende kontrakter har vi opnået en helt særlig markedsindsigt til gavn for vores klienters forretning. Og med en position helt i front på den grønne omstilling, herunder adskillige carbon capture-projekter, rådgiver vi vores klienter om fremtidens grønne løsninger.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
