EU-Domstolen: Ikke generelt forbud mod diskrimination på grund af fedme

I den netop afgjorte og meget medieomtalte fedmesag har EU-Domstolen fastslået, at EU-retten ikke indeholder et generelt princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme. Samtidig fastslog EU-Domstolen, at fedme ikke i selv udgør et handicap, men at fedme under konkrete omstændigheder kan udgøre et handicap i beskæftigelsesdirektivets forstand.

EU-Dom af 18. december 2014 i sag C-354/13

Sagen kort
Sagen for EU-Domstolen udspringer af en dansk sag om forskelsbehandling på grund af fedme.

Sagen verserer ved Retten i Kolding og omhandler en dagplejer, som efter 15 års ansættelse blev afskediget på grund af faldende børnetal i Billund kommune. Medarbejderen, som under hele ansættelsen havde vejet ca. 160 kg, mente dog, at hans fedme var årsag til afskedigelsen.

Retten i Kolding besluttede at forelægge sagen for EU-Domstolen. I den forbindelse blev EU-Domstolen bedt om at tage stilling til, om EU-retten generelt eller særligt forbyder forskelsbehandling på grund af fedme, og/eller om fedme kan betragtes som et handicap.

FOA, som fører sagen på vegne af dagplejeren, anførte, at forskelsbehandling på grund af fedme er i strid med grundlæggende EU-rettigheder og nævnte i den forbindelse EU-traktatens artikel 6, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.

Herudover henviste FOA til en række internationale konventioner og andre medlemsstaters forfatningsmæssige traditioner, som anerkender antidiskrimination som en grundlæggende rettighed.

Endelig gjorde FOA gældende, at dagplejerens fedme måtte anses som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Billund Kommune gjorde heroverfor gældende, at opsigelsen hverken helt eller delvist var begrundet i dagplejerens fedme, og at der i øvrigt ikke gælder et forbud mod diskrimination på grund af fedme på det danske arbejdsmarked. Billund Kommune anerkendte, at en eventuel opsigelse, der udelukkende er begrundet i fedme afhængig af omstændighederne i den konkrete situation, kan udgøre en usaglig opsigelse i medfør af det overenskomstmæssige grundlag for dagplejerens ansættelse.

Billund Kommune henviste i den forbindelse til, at der efter kommunens opfattelse hverken i den primære eller i den sekundære EU-lovgivning er et forbud mod diskrimination på grund af fedme, ligesom der ikke gælder et EU-retligt princip herom.

EU-Domstolens afgørelse
Indledningsvis fastslog EU-Domstolen, at ingen af EU- og EUF-traktaternes bestemmelser indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme i sig selv. Ligeledes bemærkede EU-Domstolen, at der heller ikke i beskæftigelsesdirektivet er fastsat et forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme, og at anvendelsesområdet for beskæftigelsesdirektivet ikke kan udvides ved en analogi, hvilket er fastslået i domstolens praksis i bl.a. C-456/06, Chacon Navas, og C-303/06, Coleman.

Forskelsbehandling i strid med direktivet kan derfor alene ske af de grunde, som er udtømmende opregnet i direktivets artikel 1. De opregnede grunde er religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

EU-Domstolen vurderede herefter, hvorvidt beskæftigelsesdirektivet kan fortolkes således, at en arbejdstagers fedme kan udgøre et handicap som omhandlet i direktivet.

For så vidt angår definitionen af begrebet »handicap« i beskæftigelsesdirektivets forstand, henviste EU-Domstolen til tidligere praksis, hvorefter begrebet handicap forstås som begrænsninger som følge af blandt andet langvarige, fysiske, mentale eller psykiske skader, der i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere.

EU-Domstolen fastlog først og fremmest, at fedme i sig selv ikke udgør et handicap, idet fedme efter sin art ikke nødvendigvis medfører, at der foreligger en begrænsning i overensstemmelse med EU-Domstolens definition af begrebet ”handicap”.

Omvendt bemærkede EU-Domstolen, at fedme under konkrete omstændigheder kan udgøre et handicap, såfremt fedmen hindrer arbejdstageren i fuld og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og hvis begrænsningen i øvrigt er af lang varighed.

På baggrund af ovenstående betragtninger anførte EU-Domstolen, at det herefter måtte være op til Retten i Kolding at vurdere, hvorvidt dagplejerens fedme under de konkrete omstændigheder måtte anses som omfattet af beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af handicap.

EU-Domstolen bemærkede i øvrigt, at det vil være i strid med direktivets formål, som er at sikre ligebehandling, at definere anvendelsesområdet med henvisning til årsagen til handicappet. Begrebet »handicap« afhænger således ikke af spørgsmålet om, i hvilken grad personen selv har medvirket til handicappets opståen.

Hvad kan vi udlede af dommen?
Det er første gang, EU-Domstolen har haft mulighed for at tage stilling til, hvorvidt fedme er omfattet af beskyttelsen mod diskrimination på arbejdsmarkedet i EU. Afgørelsen udgør derfor et vigtigt bidrag til forståelsen af handicapbegrebet i beskæftigelsesdirektivet og dermed forskelsbehandlingsloven, som må fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis.

Ifølge EU-Domstolens praksis må begrebet ”handicap” efter beskæftigelsesdirektivet forstås som en begrænsning som følge af blandt andet langvarige, fysiske, mentale eller psykiske skader, der i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, hvis begrænsningen er af lang varighed.

Domstolen nåede ligesom Generaladvokaten frem til, at fedme under konkrete omstændigheder kan udgøre et handicap, såfremt fedmen medfører ovenstående begrænsninger. EU-Domstolen fastholder således den allerede gældende praksis.

Det må antages, at EU-Domstolen indirekte giver Retten i Kolding et bidrag til afgørelsen i den konkrete sag ved i præmis 62 i dommen at anføre, at ”det tilkommer den forelæggende ret i hovedsagen at afgøre, om Karsten Kaltofts fedme til trods for, at han har varetaget sit arbejde gennem ca. 15 år … har medført en begrænsning, som opfylder betingelserne i præmis 53”, dvs. bl.a. betingelsen om, at fedmen skal have været en hindring for at udføre arbejdet på lige fod med andre arbejdstagere.

Det er i øvrigt interessant, at EU-Domstolen anfører, at begrebet ”handicap” ikke afhænger af spørgsmålet om, i hvilken grad personen har medvirket til handicappets opståen. Begrebet handicap omfatter således ikke alene tilstande forårsaget af udefrakommende faktorer, såsom ulykker og lignende. Ud fra EU-Domstolens fortolkning af handicapbegrebet vil man kunne forestille sig, at ikke alene fedme, men også tilstande såsom alkohol- og narkotikamisbrug under konkrete omstændigheder vil kunne medføre begrænsninger omfattet af beskyttelsen. En sådan beskyttelse er kendt fra andre lande uden for EU, bl.a. USA.

I en række tilfælde kan det være vanskeligt for en arbejdsgiver at vurdere, om en arbejdstager konkret vil være omfattet af en særlig beskyttelse mod forskelsbehandling eller ej. Det er vigtigt for en arbejdsgiver at kunne fastslå, idet overtrædelse af forskelsbehandlingsloven kan medføre godtgørelser på helt op til 12 måneders løn.

Det er vores vurdering, at EU-Dommen ikke ændrer bemærkelsesværdigt på den allerede gældende retstilstand, hvorefter arbejdstagere, som lider af fedme, alene i helt særlige tilfælde vil være omfattet at beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Kromann Reumert følger sagen og vil naturligvis informere nærmere, når Retten i Kolding har truffet afgørelse i den konkrete sag.

 

---