EU-Domstolen har fastslået, at den tidligere bestemmelse i funktionærlovens § 2 a, stk. 2 ikke var i strid med EU-retten.
EU-Domstolens afgørelse i sag C-515/13
Sagen kort
En medarbejder (M) blev efter 12 års ansættelse opsagt fra sin stilling som ingeniør.
M ønskede ikke at gå på pension, selvom han på fratrædelsestidspunktet var 67 år. I stedet tiltrådte han ved udløbet af sin opsigelsesperiode en stilling som sprinkleringeniør hos en ny arbejdsgiver.
Da M før sin opsigelse havde arbejdet hos den samme arbejdsgiver i 12 år, gjorde han krav på en måneds fratrædelsesgodtgørelse i medfør af funktionærlovens § 2a.
Arbejdsgiveren afviste imidlertid dette krav med henvisning til den daværende undtagelsesbestemmelsen i § 2a, stk. 2. Efter denne bestemmelse mistede en medarbejder sin ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvis medarbejderen havde mulighed for at få udbetalt folkepension ved sin afskedigelse, hvilket M havde.
I sagen for Østre Landsret gjorde Ingeniørforeningen gældende, at den daværende § 2a, stk. 2, om bortfald på grund af ret til folkepension var udtryk for ulovlig aldersdiskrimination i strid med EU-retten, idet retten til at få udbetalt folkepension var betinget af, at den pågældende havde opnået en bestemt alder, nemlig folkepensionsalderen. Ingeniørforeningen mente derfor, at den daværende bestemmelse i § 2a, stk. 2, var baseret på et kriterium, der var uadskilleligt forbundet med alder, hvilket måtte være i strid med EU-rettens ligebehandlingsdirektiv.
Østre Landsret forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen, som nu har taget stilling til, hvorvidt den daværende funktionærlovs § 2a, stk. 2, er i strid med EU-retten.
EU-Domstolens afgørelse
EU-Domstolen fandt, at bestemmelsen indebar en ulige behandling, der var direkte baseret på et alderskriterium. Bestemmelsen var derfor umiddelbart i strid med ligebehandlingsdirektivet, som forbyder forskelsbehandling på grund af alder.
Domstolen bemærkede dog videre, at medlemsstaterne kan fastsætte regler om, at en ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, når blot reglerne er objektivt og rimeligt begrundet i legitime formål, herunder beskæftigelsespolitiske formål. Reglerne skal også være proportionale.
Hensynet bag funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere med lang anciennitet er at beskytte arbejdstagere, hvis overgang til anden beskæftigelse kunne blive vanskeliggjort grundet deres lange anciennitet i samme virksomhed. Dette hensyn gør sig imidlertid ikke gældende i tilfælde, hvor arbejdstageren ønsker at forlade arbejdsmarkedet og gå på pension. Da personer, som har ret til folkepension, normalt ikke fortsætter på arbejdsmarkedet, var det et legitimt hensyn, som kunne begrunde forskelsbehandling på grund af alder.
EU-Domstolen kom desuden frem til, at manglende fratrædelsesgodtgørelse ikke kunne forvolde et væsentligt indtægtstab på længere sigt, da der var tale om en engangsgodtgørelse svarende til 1, 2 eller 3 måneders løn. Reglen udgjorde derfor ikke et for vidtgående indgreb i forhold til det legitime formål bag bestemmelsen.
EU-retten fandtes derfor ikke at være til hinder for den daværende danske bestemmelse i funktionærlovens § 2a, stk.2, når blot denne var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål samt var proportional. Domstolen fastslog, at det herefter tilkommer Østre Landsret at efterprøve, om bestemmelsen opfylder disse betingelser.
Hvad viser dommen?
Den tidligere bestemmelse i funktionærlovens § 2 a, stk. 2, var ikke i strid med EU-retten.
Dommen er særlig interessant set i lyset af EU-Domstolens dom i Ole Andersen-sagen (C-499/08), hvor EU-Domstolen fastslog, at det er i strid med EU-retten at fratage en funktionær, der ønsker at forblive på arbejdsmarkedet, sin ret til fratrædelsesgodtgørelse, såfremt denne er berettiget til arbejdsgiverbetalt pension ved sin afskedigelse efter den tidligere funktionærlovs bestemmelse i § 2a, stk. 3.
I Ole Andersen-sagen kom EU-Domstolen frem til, at bestemmelsen medførte en risiko for, at medarbejderen ville lide et væsentligt indtægtstab, idet medarbejderen – som hverken var berettiget til fratrædelsesgodtgørelse eller folkepension – kunne være nødsaget til at få udbetalt alderspension før tid og i konsekvens heraf få nedsat sin alderspension. Samme risiko forelå ikke i denne sag, da det er muligt at oppebære folkepension sideløbende med udøvelsen af en erhvervsmæssig beskæftigelse eller at opsætte folkepensionen med henblik på senere at opnå en forhøjelse af pensionen.
Se Kromann Reumerts omtale af Ole Andersen-sagen.
Dommen har betydning for en lang række sager, som har afventet EU-Domstolens afgørelse i sagen. Det er dog op til de danske domstole at efterprøve de enkelte sager, hvor der er rejst krav om godtgørelse.
Øvrige bemærkninger
Dommen vil ikke få betydning for funktionærer opsagt efter den 1. februar 2015, da bestemmelsen i funktionærlovens § 2a, stk. 2 (og stk. 3) er ophævet for disses vedkommende. Herefter vil en funktionær, som har opnået en anciennitet på henholdsvis 12 eller 17 år, have ret til fratrædelsesgodtgørelse, uanset om denne har ret til folkepension eller arbejdsgiverbetalt alderspension. Fratrædelsesgodtgørelsen har nu altså mere karakter af en godtgørelse for lang og tro tjeneste, og reglerne forudsættes nu enklere og lettere at anvende for både arbejdsgivere og funktionærer.
Se Kromann Reumerts omtale af lovændringen.