EU-Domstolen afsiger ny dom − standstill-forpligtelse for fusionssager skal respekteres

EU-Domstolen har i en ny dom fastslået, at virksomheder, der ikke anmelder en fusion og som gennemfører fusionen, før den er godkendt, kan straffes "dobbelt" for både at overtræde anmeldelsespligten og standstill-forpligtelsen (præimplementeringsforbuddet), uden at det er i strid med forbuddet mod dobbeltstraf ("ne bis in idem"-princippet).


EU-Domstolens dom den 4. marts 2020 i sag C-10/18 P: Mowi ASA (tidligere Marine Harvest) mod Europa-Kommissionen  

I henhold til både dansk og EU-konkurrenceret gælder, at en anmeldelsespligtig fusion er omfattet af en standstill-forpligtelse (et præimplementeringsforbud) som indebærer, at en anmeldelsespligtig fusion ikke må gennemføres, hverken helt eller delvist, før den er godkendt af konkurrencemyndighederne.


Sagens baggrund

I 2012 indgik Marine Harvest (nu Mowi) aftale om at købe 48,5 % af aktierne i det børsnoterede norske selskab Morpol ASA. Opkøbet blev gennemført i december 2012. Norsk lovgivning kræver, at en køber, af en tredjedel (eller mere) af aktierne i et børsnoteret selskab, fremsætter købstilbud til de resterende aktionærer. Som følge heraf fremsatte Marine Harvest tilbud på, og købte, de resterende aktier i Morpol over de følgende måneder, og Marine Harvest afnoterede herefter Morpol fra børsen i Oslo.

I november 2012, i forbindelse med det første opkøb af 48,5 % af aktierne, anmodede Marine Harvest Europa-Kommissionen om, at der blev nedsat et "case team" med ansvar for sagen. Samtidig angav Marine Harvest, at man ikke ville gøre brug af stemmerettighederne, førend Kommissionen havde godkendt fusionen. Det første udkast til fusionsanmeldelse blev herefter indgivet i marts 2013, og fusionen blev endeligt anmeldt til Kommissionen i august 2013, hvorefter Kommissionen i september 2013 godkendte fusionen med tilsagn.

I juli 2014 traf Kommissionen en afgørelse, hvorefter Marine Harvest blev pålagt en bøde på 20 mio. euro. Marine Harvest havde, efter Kommissionens opfattelse, forsømt at overholde både anmeldelsespligten og præimplementeringsforbuddet. Kommissionen begrundede bøden med, at Marine Harvest allerede, ved købet af 48,5 % af aktierne i december 2012, havde opnået faktisk enekontrol over Morpol, og at Marine Harvest dermed havde gennemført fusionen, før den var anmeldt og godkendt af Kommissionen.

Ved fastlæggelsen af bødens størrelse lagde Kommissionens særligt vægt på, at Marine Harvest tidligere havde overtrådt de processuelle regler om fusionskontrol i Frankrig, at der var alvorlig tvivl om, om fusionen kunne godkendes, og at overtrædelsen havde varet i hele ni måneder og tolv dage. Dog tillagde Kommissionen det samtidig som formildende omstændigheder vægt, at overtrædelsen var sket uagtsomt, at Marine Harvest ikke havde gjort brug af stemmerettighederne i Morpol, og at Morpol var blevet bevaret som en adskilt enhed under Kommissionens behandling af fusionssagen.


EU-Domstolens afgørelse

For EU-Domstolen gjorde Marine Harvest to anbringender gældende til støtte for, at bøden skulle ophæves eller nedsættes.

Det første anbringende gik på, at undtagelsen til standstill-forpligtelsen, hvorefter offentlige overtagelsestilbud kan gennemføres, før der foreligger en godkendelse, fandt anvendelse. Dette afviste EU-Domstolen imidlertid, da kontrollen allerede var opnået, og fusionen dermed gennemført, ved købet af de 48,5 % af aktierne fra én enkelt sælger i december 2012. Der var derfor ikke tale om en fusion, der gennemførtes ved et offentligt overtagelsestilbud af en børsnoteret virksomhed, hvorfor undtagelsen ikke fandt anvendelse.

Det andet anbringende gik på, at konstateringen af overtrædelse af både anmeldelsespligten og præimplementeringsforbuddet udgjorde "dobbeltstraf" i strid med "ne bis in idem"-princippet i artikel 50 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og i artikel 4 i en tillægsprotokol til den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Princippet indebærer, at man ikke kan blive retsforfulgt eller straffet for den samme overtrædelse to gange. EU-Domstolen bekræftede, at princippet finder anvendelse ved pålæggelse af konkurrenceretlige bøder, men fastslog herefter, at princippet ikke fandt anvendelse i den specifikke sag, da overtrædelsen af anmeldelsespligten og standstill-forpligtelsen blev pålagt af den samme myndighed i én og samme afgørelse. Der var derfor reelt tale om én sag og derfor ikke en "dobbeltstraf". EU-Domstolen slog derudover fast, at en virksomhed godt kan overtræde præimplementeringsforbuddet uden samtidig at tilsidesætte anmeldelsespligten. Når en virksomhed, som Marine Harvest, både gennemfører fusionen og undlader at anmelde den, er der tale om både en manglende overholdelse af en positiv forpligtelse (anmeldelsespligten) og en manglende overholdelse af en negativ forpligtelse (standstill). Med andre ord vil en overtrædelse af anmeldelsespligten altid indebære en overtrædelse af standstill-forpligtelsen, mens en overtrædelse af standstill-forpligtelsen ikke nødvendigvis vil indebære en overtrædelse af anmeldelsespligten. Marine Harvest kunne derfor godt pålægges to særskilte bøder for overtrædelse af både standstill-forpligtelsen og anmeldelsespligten.


Anden relevant praksis

EU-Domstolen har i en anden sag (PZU Życie) tidligere fastslået, at forbuddet mod "dobbeltstraf" heller ikke var til hinder for, at en virksomhed for samme adfærd, af en national konkurrencemyndighed, blev pålagt én bøde for overtrædelse af nationale konkurrenceregler og én bøde for overtrædelse af EU's konkurrenceregler. Se omtale af denne sag i vores tidligere nyhedsbrev.

Læs EU-Domstolens dom her