Udlejer var berettiget til at udsætte erhvervslejer på baggrund af betalingsmisligholdelse, selvom betalingsmisligholdelsen skyldtes bankens tilbagekaldelse af lejebetalingen. Udsættelsen kunne fremmes, selvom betalingspåkravet alene var sendt til lejemålets adresse og ikke også via e-mail.
Den 1. februar 2022 blev lejen for februar 2022 overført fra lejers konto til udlejer via betalingsservice. Lejers bank havde imidlertid opsagt sit engagement med lejer i december 2021, men således betalingsserviceaftalerne var virksomme indtil den 1. februar 2022.
Som følge heraf tilbageførte banken den 8. februar 2022 lejebetalingen for februar måned. Lejer havde på det tidspunkt ikke længere adgang til kontoen, og lejer blev derfor ikke opmærksom på, at banken havde tilbageført lejebetalingen.
Da udlejer konstaterede, at man ikke havde modtaget lejen for februar, sendte administrator den 9. februar 2022 et betalingspåkrav med posten til lejemålets adresse. Det fremgik af afleveringsattesten, at betalingspåkravet blev afleveret i lejers postkasse den 10. februar 2022.
Lejer tømte kun sjældent postkassen ved lejemålet og blev derfor ikke bekendt med betalingspåkravet. Da udlejer den 25. februar 2022 fortsat ikke havde modtaget lejebetalingen, sendte udlejer samme dag en ophævelsesskrivelse til lejer. Ophævelsesskrivelsen blev, ligesom betalingspåkravet, sendt fysisk med afleveringsattest til lejemålets adresse. Udlejer sendte også ophævelsesskrivelsen til lejer via e-mail.
Lejer bestred den 1. marts 2022 ophævelsen og overførte samme dag lejerestancen.
Under sagen kom det frem, at nogle tidligere korrespondancer mellem udlejer og lejer var fremsendt både pr. brev og via e-mail og at lejers advokat i en tidligere tvist om støj i lejemålet havde meddelt udlejer, at alle fremtidige meddelelser skulle sendes til lejers advokat.
Landsrettens kendelse
Landsretten fandt, at lejer var nærmest til at bære risikoen for, at banken havde tilbageført lejebetalingen, at betalingsmisligholdelsen derfor kunne danne grundlag for betalingspåkravet og ophævelse af lejemålet og at betalingsmisligholdelse med 25 dage ikke var uvæsentligt.
Landsretten fandt videre, at fremsendelse af meddelelser med fysisk post til lejemålets adresse havde hjemmel i lejekontrakten og at lejer ikke tidligere havde gjort indsigelser herimod.
Det af lejers advokat anførte om, at advokaten i en tidligere tvist om et andet forhold havde meddelt, at fremtidige meddelelser skulle sendes til advokaten ikke kunne føre til, at udlejer ikke længere med bindende virkning kunne sende påkravs- og ophævelsesskrivelser til lejemålets adresse.
Landsretten bemærkede, at da det ikke var konsekvent og udelukkende, at parterne havde kommunikeret via e-mail, kunne det ikke påvises, at der som påstået af lejer var indgået en aftale om, at al korrespondance mellem parterne tillige skulle sendes via e-mail.
Udlejer havde derfor været berettiget til udelukkende at sende påkravet med fysisk post til lejemålets adresse. Lejer kunne derfor udsættes af lejemålet.
Kendelsen er optrykt i T:BB 2022.749 Ø.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
-medium.jpg)
