Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Er lejers opsætning af ladestander omfattet af lejers installationsret?

Focus Advokater
31/03/2023
Er lejers opsætning af ladestander omfattet af lejers installationsret?
Focus Advokater logo
Er lejer berettiget til at opsætte en el-ladestander udvendigt på gavlen af en lejet bolig? I en utrykt boligretsdom af 10.1.2023 forholder boligretten sig til dette spørgsmål. Spørgsmålet centrerer sig om lejers installationsret, der bl.a. er hjemlet i lejeloven.

Den utrykte boligretsdom vedrører en almen bolig. Men da reglerne om lejers installationsret i almenlejeloven i vid udstrækning er enslydende med reglerne i lejeloven, kan boligrettens afgørelse også bruges til at definere lejers installationsret i henhold til lejeloven. 


Denne artikel behandler lejelovens regler om lejers installationsret. Det vil sige lejers ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede. Artiklen vil kaste et lys over begrebet ”sædvanlig installation”, i hvilken sammenhæng den nævnte boligretsdom vil blive berørt.


Lejers installationsret

Når en lejer indgår en lejeaftale med udlejer om et lejemål, overgår brugsretten til lejemålet eksklusivt til lejer. Det betyder, at lejer i lejeperioden frit må benytte lejemålet inden for de rammer, der er aftalt med udlejer, og hvad der i øvrigt følger af lejeloven.


Lejelovens udgangspunkt er, at lejer ikke uden udlejers tilladelse må foretage ændringer, herunder installationer, i det lejede eller på ejendommen i øvrigt. Der gælder dog en undtagelse hertil, da lejelovens § 142, stk. 1, giver lejer ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede, medmindre udlejer kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen. Dette gælder, uanset om det i øvrigt måtte være i strid med udlejers interesser. Den nævnte bestemmelse kan ikke fraviges til skade for lejer.


Lejer behøver således ikke altid acceptere, at det lejede alene er udstyret med de installationer, som udlejer har sat ind ved lejemålets overtagelse. Ønsker lejer at foretage en installation, der må betragtes som sædvanlig, kan lejer foretage en sådan.


Lejeloven definerer ikke, hvad der skal forstås ved begrebet ”sædvanlige installationer”, men det er generelt antaget, at der skal ske en dynamisk fortolkning over tid af, hvad der er sædvanligt. Dette, da samfundsudviklingen medfører, at nye installationer kommer til og bliver sædvanlige. Installationen skal være sædvanlig på det tidspunkt, hvor lejer ønsker at foretage installationen.


Retspraksis er heller ikke omfattende, men det antages generelt, at begrebet omfatter almindeligt forekommende tekniske installationer til anvendelse i det lejede, herunder med sikkerhed i hårde hvidevarer, der er sædvanlige på installationstidspunktet – i dag f.eks. opvaskemaskiner, vaskemaskiner og tørretumblere. Andre installationer, herunder f.eks. et mindre ventilationsanlæg eller elinstallationer, kan dog ligeledes være omfattet. Mere omfattende installationer, som f.eks. solarier, brændeovn eller andre nye varmekilder, falder dog udenfor.


Som nævnt gælder lejers ret til at foretage en sædvanlig installation, selvom det måtte være i strid med udlejers interesser. Udlejer kan kun modsætte sig installationen, hvis udlejer kan godtgøre, at ejendommens el- eller afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen. Selvom det ikke fremgår direkte af bestemmelsen, må en manglende kapacitet i vandforsyningen – f.eks. i ældre ejendomme – også kunne begrunde, at udlejer modsætter sig installationen.


Udlejer kan godt modsætte sig en lejers installation, selvom andre lejere tidligere uden indsigelse har foretaget tilsvarende installationer, hvis udlejer har en saglig grund til det. Det kan være, at kapaciteten strækker sig til 5 vaskemaskiner men ikke 6. Udlejer kan ligeledes kræve, at lejers installation sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og ved anvendelsen af autoriserede håndværkere, hvis der er krav herom i lovgivningen. Sker installationen ikke i overensstemmelse hermed, vil udlejer berettiget kunne forlange, at lejer sørger for lovliggørelse af forholdet. Modsætter lejer sig dette, vil nægtelsen efter omstændighederne kunne være misligholdelse, der kan medføre opsigelse eller ophævelse af lejemålet efter lejelovens regler herom.


Orienteringspligt

For at udlejer kan vurdere, om ejendommens el- eller afløbskapacitet – og formentlig også vandforsyningen – er tilstrækkelig til en installation, skal udlejer kende til lejers ønske om at foretage en sædvanlig installation i det lejede. Derfor er lejer pålagt en orienteringspligt, hvorefter lejer skal orientere udlejer, inden lejer foretager den ønskede installation. Orienteringen skal ske i rimelig tid forud for installationen, så udlejer kan nå at foretage sin vurdering og eventuelt modsætte sig installationen.


Hvad der må betragtes som rimelig tid afhænger i sidste ende af installationens kompleksitet, men to uger må som udgangspunkt være et minimum, så der f.eks. er tid til en teknisk vurdering.


Opsætter lejeren installationen uden at orientere, kan udlejer evt. ophæve lejemål – men kun hvis udlejer ikke i øvrigt havde pligt til at acceptere, at den blev sat op. Lejeren bærer i den situation risikoen.


Vedligeholdelsespligt

De sædvanlige installationer, som lejer foretager i det lejede, tilhører lejer. Lejer har således vedligeholdelsesforpligtelsen herfor og kan ikke gøre et mangelsansvar gældende over for udlejer, hvis installationen ophører med at fungere.


Sikkerhedsstillelse

Lejer er derudover erstatningsansvarlig for skader, som forårsages af de installationer, som lejer har foretaget. Erstatningsansvaret forudsætter ikke, at lejer har udvist uagtsomhed eller på anden måde udvist uforsvarlig adfærd. Der er således tale om et objektivt ansvar for tings- og personskader, der gælder såvel i forhold til udlejer som til andre lejere. Da lejers installationer kan forårsage store skader på udlejers ejendom, har udlejer ret til at kræve, at lejer stiller nødvendigt sikkerhed for opfyldelse af et eventuelt erstatningskrav, der måtte opstå. Krav om sikkerhedsstillelse skal rejses på det tidspunkt, hvor udlejer gøres opmærksom på lejers ønske om at foretage installationen, eller når udlejer bliver opmærksom på, at en ikke anmeldt installation er sket.


Det er ikke helt klart, hvor stor en sikkerhedsstillelse udlejer faktisk er berettiget til at kræve; men formentlig er et beløb på 30.000-40.000 kr. ikke urimeligt. Hvis lejeren kan dokumentere, at der er tegnes en forsikring, der dækker skader fra installationen, som lejeren bærer ansvaret for, er udlejer nødsaget til at tage til takke med dette. Udlejer skal være opmærksom på, at f.eks. ikke alle indboforsikringer dækker en sådan skade, så forsikringsbetingelserne skal lige medsendes.


Fraflytning

I kraft af lejers ejerskab over foretagne sædvanlige installationer i det lejede, er lejer naturligvis også forpligtet til ved sin fraflytning at fjerne installationerne og retablere det lejede.


Udgør en ladestander en sædvanlig installation?

Men hvordan forholder det sig med ladestandere – falder de i kraft af den hastige samfundsudvikling indenfor el- og hybridbiler nu under begrebet ”sædvanlig installation”, – og kan det overhovedet betragtes som en installation i det lejede?


Af en nyligt afsagt boligretsdom fremgår det, at en lejer i 2021 opsatte en el-ladestander udvendigt på gavlen af den lejede bolig. Af husordenen for ejendommen fremgik det, at parkering af personbiler alene måtte finde sted på de etablerede parkeringspladser. I forbindelse med opladning af lejerens hybridbil parkerede lejeren ved gavlen på et flisebelagt areal. Et flisebelagt areal, der ikke var en etableret parkeringsplads i henhold til husordenen. 


Efter at viceværten havde gjort lejeren opmærksom på, at ladestanderen var ulovligt opsat, fremsendte lejeren en ansøgning om opsætning af ladestander til udlejer. Udlejeren meddelte dog lejer afslag herpå og påbød lejeren at fjerne ladestanderen samt foretage retablering.


Da lejeren ikke efterkom påbuddet, blev sagen af udlejeren indbragt for Beboerklagenævnet. Et flertal i nævnet fandt, at ladestandere har fået en sådan udbredelse i samfundet, at installationen må anses for sædvanlig, hvorfor lejeren ifølge nævnet havde ret til at foretage installationen. Udlejeren havde ikke dokumenteret, at ejendommens elkapacitet ikke var tilstrækkelig til installationen. Nævnet bemærkede desuden, at husordenen, herunder parkeringsreglerne, blot skulle respekteres ved anvendelsen af ladestanderen. Et mindretal i nævnet fandt, at installationen ikke udgjorde en sædvanlig installation. Herudover bemærkede mindretallet, at installationen måtte anses for særligt energiforbrugende, og at den forekom mindre hensigtsmæssig af hensyn til ejendommens indretning og benyttelse. Sagen blev afgjort efter flertallet.


Beboerklagenævnets afgørelse blev efterfølgende indbragt for boligretten. Et flertal i boligretten udtalte, at almenlejeloven § 35 – svarende til lejelovens § 142 – måtte forstås således, at den omhandler installationer indvendigt i boligen, hvorfor ladestanderen ikke var omfattet af bestemmelsen. Flertallet forholdt sig således ikke til, hvorvidt der var tale om en sædvanlig installation. Mindretallet udtalte, at ladestanderen var omfattet af almenlejelovens § 35, da den var tilsluttet i lejemålet. Herudover udtalte mindretallet, at henset til udbredelsen af elbiler og el-ladestandere i samfundet, må en el-ladestander anses for en sædvanlig installation. Der blev afsagt dom efter flertallet.


Konkret var udlejerens indsigelse mod opsætningen egentlig begrundet i, at lejerens parkering af sin bil ikke var i overensstemmelse med husordenen, men dette er ikke indeholdt i boligrettens begrundelse for sin dom.


Boligrettens dom er blevet anket til landsretten. Derfor vil der gå en rum tid, før vi får rettens afgørelse på, hvorvidt en ladestander er omfattet af almenlejelovens § 35 og lejelovens § 142, herunder om en ladestander efterhånden må betragtes som en sædvanlig installation.


Hvis en ladestander må betragtes som en sådan installation, forventes det særligt at få en betydning for udlejere af f.eks. rækkehuse mv. Men det vil utvivlsomt få en stor betydning for alle udlejere, hvis lejere generelt får et retskrav på at kunne opsætte en ladestander udvendigt på den lejede bolig. Et sådant retskrav forudsætter naturligvis, at elkapaciteten er tilstrækkelig, og at installationen i øvrigt sker i overensstemmelse med lejelovens § 142. De fleste udlejere vil formentlig betragte en sådan installation som en væsentlig indgriben i deres rettigheder over ejendommen, og landsrettens afgørelse må derfor afventes med spænding – også i forhold til hvor konkret den bliver begrundet. Interessant er det således, om samfundsudviklingen allerede nu har medført, at en ladestander kan betragtes som en sædvanlig installation.


Lovgivningen er dog formentlig ikke tilstrækkelig til, at udlejer kan nægte lejeren at opsætte sin egen ladestander – hvis det lægges til grund, at denne er omfattet af installationsretten.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Focus Advokater logo
Odense
Cortex Park Vest 3
5230 Odense M
63 14 20 20
mail@focus-advokater
Kolding
Toldbodgade 10, 4
6000 Kolding
Svendborg
Havnepladsen 3 A
5700 Svendborg
København
Amaliegade 40 B, 2
1256 København K
Hamborg
Grimm 8
D-20457 Hamburg
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Juridiske kandidater er i høj kurs
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Juridiske kandidater er i høj kurs
Mange virksomheder oplever, at det er svært at tiltrække kompetent juridisk arbejdskraft. Men det behøver det ikke nødvendigvis være - Hvordan kommer vi ind på i denne video hvor vi fortæller om vores erfaringer med markedet og giver gode råd til hvordan du får fat i de rigtige kandidater.
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Force majeure - hvornår kan begrebet anvendes?
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på at udvide force majeure-begrebet i deres kontrakter og flere anvender begrebet helt forkert. Bliv klogere på hvornår noget er en force majeure-begivenhed og hvornår du kan benytte en force majeure-klausul ved manglende leveringer.
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Eksterne investorer - Hvor, hvornår og hvordan?
Mange iværksætter overvejer før eller siden om de skal have eksterne investorer ind. Hvad skal man gøre sig af overvejelser inden man vælger at tage investorer ind i sin virksomhed?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
Hvornår er en advokatundersøgelse relevant?
10/04/2024
Øvrige, Compliance
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
Den europæiske mediefrihedslov – en ny beskyttelse af pressefrihed og journalister i EU
09/04/2024
EU-ret, Øvrige, Medieret
Refusion via rejsebureau
Refusion via rejsebureau
11/04/2024
Øvrige, Transportret
EUs nye AI-forordning (AI Act) vedtages snart
EUs nye AI-forordning (AI Act) vedtages snart
26/04/2024
EU-ret, IT- og telekommunikation, Øvrige
Hvordan håndterer du dine medarbejderes brug af kunstig intelligens (AI)?
Hvordan håndterer du dine medarbejderes brug af kunstig intelligens (AI)?
26/04/2024
Persondata, Immaterialret, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted