Er en skyldner insolvent i Danmark, hvis han har en formue i Schweiz?

Østre Landsret har i en kendelse af 26. juni 2014 fastslået, at der ved insolvensvurderingen i henhold til konkurslovens § 17 skulle ses bort fra en skyldners eventuelle aktiver i en schweizisk bank. Årsagen til dette var, at SKAT som konkursrekvirent ikke havde mulighed for at gennemføre individualforfølgning vedrørende sit krav i Schweiz.

Sagens omstændigheder
Ved begæring modtaget i skifteretten den 13. november 2012 anmodede SKAT om, at A blev taget under konkursbehandling i henhold til konkurslovens § 17, stk. 1.

A protesterede mod begæringen og gjorde blandt andet gældende, at konkursbetingelserne ikke var opfyldt, idet han ikke var insolvent.

Efter anmodning fra A bestemte skifteretten den 28. oktober 2013, at spørgsmålet om, hvorvidt A var insolvent, skulle behandles særskilt.

Ved kendelse af 18. februar 2014 fandt skifteretten, at A måtte anses for insolvent, jf. konkurslovens § 17. A kærede herefter særskilt spørgsmålet om, hvorvidt A var insolvent, til landsretten.

Parternes synspunkter
A gjorde til støtte for kæren gældende, at han ikke var insolvent, da han havde værdier i Schweiz, som oversteg SKATs krav. Ifølge A skulle disse værdier medregnes ved insolvensvurderingen efter konkurslovens § 17, stk. 2. Dette selv om det ikke var muligt for SKAT at foretage individualforfølgning i Schweiz, da det afgørende efter bestemmelsens ordlyd ikke var betalingsviljen, men betalingsevnen.

SKAT gjorde modsat gældende, at A, der havde bevisbyrden for betalingsevnen, ikke havde godtgjort, at han rådede over frie, ubehæftede aktiver til dækning af SKATs krav. Endvidere gjorde SKAT gældende, at A’s eventuelle aktiver i Schweiz var uden betydning for insolvensvurderingen i henhold til konkurslovens § 17, idet SKAT ikke kunne foretage individualforfølgning for sit krav i Schweiz.

Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten fandt i kendelsen af 26. juni 2014, at det reelt ikke ville være muligt at gennemføre individualforfølgning i Schweiz vedrørende kravet, og at der ved insolvensvurderingen af A i medfør af konkurslovens § 17 derfor måtte ses bort fra A’s eventuelle kontoindestående i Schweiz. A ville derfor være insolvent, hvis skifteretten senere kom frem til, at SKATs krav havde den fornødne klarhed til at danne grundlag for afsigelse af et konkursdekret.

Landsrettens kendelse kan få betydning for fremtidige sager, hvor en skyldner bestrider insolvens efter konkurslovens § 17 under henvisning til udenlandske aktiver, pensionsformue eller andre udlægsbeskyttede midler.

Sagen blev ført af advokat Morten Plannthin på vegne af SKAT.

Skifterettens kendelse af 18. februar 2014 kan læses her.

Østre Landsrets kendelse af 24. juni 2014 kan læses her.

 

---