Energistyrelsen har sendt et udkast til en ny projektbekendtgørelse i høring, som ophæver kraftvarmekravet og brændselsbindingerne i mindre decentrale områder og samtidig stiller større krav til varmeforsyningsprojekters gennemsigtighed og dokumentation.
Udkastet lægger bl.a. op til følgende væsentlige ændringer:
- Ophævelse af kraftvarmekrav og brændselsbindinger for mindre fjernvarmeområder fra 1. januar 2019
- Skærpede forbrugerøkonomiske krav til biomasseprojekter i mindre fjernvarmeområder
- Krav om øget gennemsigtighed for projekters beregningsforudsætninger
Efter udkastet vil de nye regler træde i kraft den 1. januar 2019. Projektansøgninger, der indgives inden 1. januar 2019 samt klager over afgørelser, der er truffet inden den 1. januar 2019, er underlagt de gældende regler.
Der er frist for afgivelse af høringssvar den 26. november 2018.
Ophævelse af kraftvarmekravet og brændselsbindingen til naturgas
Produktionsbindingerne i form af kraftvarmekrav og brændselsbinding til naturgas ophæves fra og med 1. januar 2019 for ”mindre fjernvarmeområder”. Ændringen gennemfører dele af Energiaftalen af 2018 og fastlægger nærmere, hvilke ”mindre” fjernvarmeområder der undtages produktionsbindingerne.
Ifølge udkastet udgør mindre fjernvarmeområder, områder, der er udlagt til fjernvarme og ikke er tilknyttet et centralt kraftvarmeanlæg. Dertil skal det dokumenteres, at fjernvarmenettet i kalenderåret 2015-2017 gennemsnitligt leverede mindre end 500 TJ an net årligt. Det er uden betydning, om der i de efterfølgende år leveres mere end 500 TJ. Såfremt fjernvarmenettet ikke leverede varme i 2015-2017, er det et krav, at varmeleverancen i nettet er dimensioneret til under 500 TJ an net årligt i et godkendt projektforslag.
Fjernvarmeområder, der ikke opfylder disse kriterier, er ”øvrige (større) fjernvarmeområder” og derfor fortsat underlagt produktionsbindingerne. Det gælder eksempelvis alle områder, der er tilknyttet et centralt kraftvarmeanlæg uanset størrelse.
Selvom der etableres en transmissionsledning mellem to eller flere separate, mindre fjernvarmeområder, og varmeleverancen i det samlede net derved overstiger 500 TJ, vil fjernvarmeområderne fortsat være mindre fjernvarmeområder. Etableres der derimod en transmissionsledning mellem et mindre fjernvarmeområde og et større fjernvarmeområde, bliver også det mindre fjernvarmeområde omfattet af produktionsbindingen.
Skærpet krav til godkendelse af biomasseprojekter
Der stilles med udkastet skærpede krav til godkendelse af biomasseprojekter i ”mindre fjernvarmeområder” (som defineret ovenfor), der indgives efter 1. januar 2019. Det er uden betydning, om området er naturgasforsynet eller ej. De skærpede krav vil ikke gælde for projekter i øvrige større fjernvarmeområder, der således fortsat er omfattet af de hidtil gældende krav.
Udkastet medfører, at der – udover kravet om positiv samfundsøkonomi – også stilles et kvalificeret krav om positiv brugerøkonomi. Det bliver således et krav, at projektet giver varmekunderne en besparelse på mindst 1.500 kr. inkl. moms pr. år pr. standardhusstand i forhold til det næstbilligste alternativ.
Det skærpede krav ophæves automatisk den 1. januar 2022. Kravet får således kun betydning for projektforslag, der indgives fra og med 1. januar 2019, og som godkendes inden den 1. januar 2022. Projektforslag, der godkendes den 1. januar 2022 eller senere, skal kun opfylde kravet om positiv samfundsøkonomi.
Gennemsigtighed for projektforudsætninger
Med udkastet skærpes kravene til dokumentation af projektforslags forudsætninger. Det bliver således et eksplicit krav, at forudsætninger for projektforslagets vurderinger og analyser vedlægges projektforslaget i en form, der gør det muligt at se alle forudsætninger for beregningerne. Det skal være muligt at genskabe beregningerne ud fra de vedlagte forudsætninger.
Dokumentationskravet gælder oplysninger om økonomiske konsekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger samt den samfundsøkonomisk analyse. Formålet er at skabe større gennemsigtighed om forudsætninger for projektet.
Endvidere medfører udkastet, at ansøgningstidspunktet bliver afgørende for, hvilke forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, der skal lægges til grund for projektansøgningen og kommunens vurdering heraf. Som udgangspunkt skal de forudsætninger, der på ansøgningstidspunktet senest var udmeldt, anvendes.
Såfremt et projektforslag ikke godkendes inden for et år fra ansøgningstidspunktet, skal kommunen anmode om, at projektet opdateres med de seneste beregningsforudsætninger. Der gives derudover mulighed for, at kommunen – hvis den finder det hensigtsmæssigt – altid kan beslutte, at et projektforslags beregningsforudsætninger skal opdateres. En sådan beslutning kan ikke påklages.
Bech-Bruuns kommentarer
Særligt de nye krav vedrørende projektforudsætninger må projektansøgere efter 1. januar 2019 holde sig for øje. For at sikre, at et projekt kan godkendes, må ansøger dels sørge for at projektforslag, som indgives efter den 1. januar 2019 lever op til de nye godkendelsesbetingelser og for, at projektforslagets beregningsforudsætninger er tilstrækkeligt gennemsigtige og dokumenterede.
Ansøgere skal desuden være opmærksomme på, at de samfundsøkonomiske forudsætninger efter ansøgningen skal opdateres efter 1 år eller i øvrigt kan kræves opdateret.
